MOBILVERSION

10. april 2026

REHH jagter førstepladsen i nøglekamp mod SønderjyskE

Efter at have siddet over i første runde er Ribe-Esbjerg HH klar til at tage hul på kvalifikationsspillet, når SønderjyskE Herrehåndbold gæster Blue Water Dokken.

Efter at have siddet over i første runde er Ribe-Esbjerg HH klar til at tage hul på kvalifikationsspillet, når SønderjyskE Herrehåndbold gæster Blue Water Dokken.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Der er allerede afviklet to kampe, som har isoleret HØJ ELITE Herrer med 0 point i bunden. Nordsjælland Håndbold fører rækken efter uafgjort i Skansen mod SønderjyskE: 35-35, mens TMS Ringsted vandt over HØJ med: 30-33. Ribe-Esbjerg HH befinder sig på tredjepladsen med to point, hvorfor det er vigtigt at besejre SønderjyskE, der på fjerdepladsen også har to point her inden de to holds første kamp i kval-spillet.

Udgangspunktet er altså: Begge hold står med to point, og vinderen rykker op på førstepladsen. Men opgaven bliver alt andet end let for Ribe-Esbjerg. Sydvestjyderne har endnu ikke slået SønderjyskE i denne sæson og har tidligere haft problemer med gæsternes fysiske forsvar og stærke angrebsspil.

Hos REHH er der dog optimisme at spore. Bagspilleren Alfred Jönsson peger på, at holdet har løftet sit niveau markant siden de seneste indbyrdes opgør.

– Vores niveau er løftet to trin siden sidst. Vi er blevet stærkere i forsvaret og spiller med et bedre flow offensivt. Vi kender vores roller og spiller hinanden gode, siger han.

Nøglen bliver ifølge Jönsson at matche SønderjyskE fysisk og samtidig holde fast i det spil, der har givet tre sejre i træk.

– Vi ved, hvad der kræves. Træningen er intens, og tingene begynder at sidde på rygmarven. Nu handler det om at bringe det med ind i kampen.

Med fire kampe tilbage i kvalifikationsspillet er regnestykket også begyndt at tage form. REHH skal hente point for at sikre sig mod en afgørende kvalifikationskamp om nedrykning, men står samtidig med gode kort på hånden – blandt andet i kraft af en bedre placering i grundspillet ved pointlighed.

Søndag kl. 14.00 i Blue Water Dokken kan blive et vigtigt skridt i den retning.

EsbjergLiv.dk tipper: 32-28 til Ribe-Esbjerg HH.

Forlaget Læselyst
Del artiklen