MOBILVERSION
Reistad og Mørk lukkede kampen – Team Esbjerg op på Champions League-tredjepladsen
En stærk afslutning, en brandkamp af Katharina Filter og 2.049 medlevende tilskuere i Blue Water Dokken sendte Team Esbjerg op på tredjepladsen i Champions League.
En stærk afslutning, en brandkamp af Katharina Filter og 2.049 medlevende tilskuere i Blue Water Dokken sendte Team Esbjerg op på tredjepladsen i Champions League.
I slutfasen steppede både Nora Mørk og Henny Reistad op, og dermed kunne Team Esbjerg foran 2.049 tilskuere i Blue Water Dokken avancere til tredjepladsen i Champions League.
Udeholdet fra Gloria Bistrita, der tidligere på sæsonen hjemme besejrede Team Esbjerg 38-35, havde denne gang svært ved at passere en stærkt spillende Katharina Filter i hjemmeholdets mål.

Sejren blev på fire mål – 32-28 – og lover godt for de kommende kampe, især når Henny Reistad igen rammer sit absolutte topniveau. Modstanderne er i hvert fald konstant opmærksomme på hende, hver gang hun har bolden, og det er med til at åbne spillet for resten af angrebet.
Starten af anden halvleg var eksemplarisk med konsekvent udnyttelse af venstre fløj, hvor Zoë Sprengers scorede fire hurtige mål. Senere i kampen blev der dog ikke vist samme opmærksomhed på at bringe hende i spil, og Team Esbjerg gik fra 17-14 til 22-16, før kampen igen strammede til.
Ved stillingen 23-18 reddede Katharina Filter et straffekast, mens Reistad kort efter misbrugte sit forsøg – små momenter, der kunne have ændret kampens flow, men som aldrig for alvor bragte sejren i fare.

Defensivt fungerede Team Esbjerg solidt i store perioder. Midterforsvaret var gode til at bakke hinanden op og lukke rummene, og der kunne sagtens være dømt flere angriberfejl i hjemmeholdets favør.
I angrebet har Team Esbjerg et es i Live Rushfeldt Deila, som uden tanke for egen sikkerhed bryder igennem på de mest umulige måder. Denne gang blev det kun til en enkelt scoring – det samme gjaldt Kathrine Heindahl, der ellers leverede et stærkt forsvarsspil, men brændte flere store chancer mod en velspillende Renata de Arruda i Gloria Bistritas mål.
Konklusionen var klar: Team Esbjerg fik det, de kom efter – og er klar til næste skalp med opbakning fra et engageret hjemmepublikum.
Ny svendeprøve onsdag

På onsdag kan Team Esbjerg miste førstepladsen i Kvindeligaen, når holdet møder formstærke Nykøbing Falster Håndboldklub på udebane. I samme runde møder Odense Håndbold hjemme et af bundholdene fra Bjerringbro FH.
Nykøbing Falster har i denne sæson kun tabt én kamp – den 10. september mod Odense Håndbold – og ligger på en flot tredjeplads blot ét point efter Team Esbjerg. Derfor venter der cheftræner Tomas Axnér en særdeles svær opgave, hvor både det offensive og defensive spil skal ramme topniveau.
Svingende individuelle præstationer vil blive straffet, og en indsats som den mod Horsens Håndbold Elite vil næppe give point i dette topopgør.
Kampen i tal:




















