MOBILVERSION

18. november 2025

Ribe-Esbjerg HH går efter ny hjemmesejr mod oprykkere

Ribe-Esbjerg HH går efter endnu en sejr i Blue Water Dokken mod formstærke HØJ. To stærke angrebshold lover en intens kamp med masser af mål og tempo.

Ribe-Esbjerg HH går efter endnu en sejr i Blue Water Dokken mod formstærke HØJ. To stærke angrebshold lover en intens kamp med masser af mål og tempo.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Ribe-Esbjerg HH går efter endnu en sejr i Blue Water Dokken mod formstærke HØJ. To stærke angrebshold lover en intens kamp med masser af mål og tempo.

Oprykkerhold fra 1. division har som regel svært ved at tilpasse sig tempoet, fysikken og kvaliteten i Herreligaen. Hold som Grindsted GIF kæmper år efter år for blot at hænge fast. Men HØJ Elite Herrer er kommet med en anden ambition: de vil være en del af toppen – og de vil være Sjællands stærkeste bud på medaljer.

Efter en svingende start på sæsonen har cheftræner Stian Tønnesen, tidligere norsk landsholdsspiller, fået sine profiler til at klikke. Og når man kigger ned over holdkortet, forstår man hvorfor. Tobias Nielsen, Hampus Wanne, Kassem Awad, Till Klimpke og Michael Damgaard har løftet HØJ til en flot syvendeplads med 12 point.

Torsdag aften gæster de Blue Water Dokken, hvor Ribe-Esbjerg HH skal forsøge at bygge videre på den stærke præstation i Fredericia. HØJ kommer til Esbjerg med en frisk sejr i bagagen – 32-30 over SønderjyskE – og her stod Damgaard, Nielsen og Wanne for hele 22 af målene.

Sommerliv 2026

En af kampens store spørgsmål bliver, om Ribe-Esbjerg HH igen kan trække på Benjamin Hallgren, der leverede en drømmestart mod Fredericia, inden en hård tackling fra Evgeni Pevnov tvang ham fra banen. Inden skaden nåede Hallgren at score fire mål på fire forsøg og tilkæmpe et straffekast – alt sammen på under 12 minutter. Da han måtte udgå, førte REHH 6-10.

Statistikkerne viser tydeligt, hvad der venter. HØJ’s playmaker Linus Arnesson har allerede leveret 42 assists i sæsonen, og bag ham ligger en konstant trussel fra Michael Damgaard. Han skyder ofte og fra alle vinkler – og selvom effektiviteten ikke altid er i top, står han noteret for 72 mål på 130 forsøg.

Marc Uhd genrejste sit hold i Fredericiakampen
Marc Uhd genrejste sit hold i Fredericia-kampen. Foto: Johnny Tauman.

På målvogterlisten topper stadig Andreas Haagen, men han forfølges tæt af Niklas Landin – og lige bag dem ligger HØJ-keeper Till Klimpke som nummer fire. Med to stærke keeperprofiler i hver ende kan kampens afgørelse meget vel blive afgjort af marginalerne.

Ribe-Esbjerg HH har i de seneste kampe vist forbedret disciplin, både fra start og i de vigtige minutter efter pausen, hvor holdet tidligere har haft udfordringer. Det giver grund til optimisme forud for mødet mod det formstærke HØJ-mandskab.

Sommerliv 2026

EsbjergLiv tippede en to-måls-sejr over Fredericia – og den ramte plet. Denne gang lyder vurderingen enkelt: en hjemmesejr i en kamp, hvor begge hold kommer over 30 mål.

Del artiklen