MOBILVERSION

19. januar 2026

Ribe-Esbjerg-spiller med til at skrive EM-historie i Oslo

En af de to Ribe-Esbjergs spillere, der blev udtaget til EM, er for tiden ude på en utrolig rejse. Vi har fået et særligt indblik i begivenhedernes gang.

En af de to Ribe-Esbjergs spillere, der blev udtaget til EM, er for tiden ude på en utrolig rejse. Vi har fået et særligt indblik i begivenhedernes gang.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Færøerne har skrevet håndboldhistorie ved den igangværende EM-slutrunde – og midt i det hele står en spiller med en klar lokal forankring. Teis Horn Rasmussen, der til daglig spiller i Ribe-Esbjerg HH, er en del af det færøske landshold, som i disse dage imponerer både sportsligt og på lægterne ved EM 2026.

Færøerne spiller deres indledende kampe i Unity Arena i Oslo, hvor nordboerne er havnet i Gruppe D sammen med Schweiz, Montenegro og Slovenien.

Der har været kæmpe opbakning hjemme fra Færøerne i Oslo.
Der har været kæmpe opbakning hjemme fra Færøerne i Oslo. Foto: Guðrun Horn.

Efter de to første kampe topper færingerne gruppen med tre point – uafgjort 28-28 mod Schweiz og en historisk storsejr på 37-24 over Montenegro. Tirsdag venter gruppefinalen mod Slovenien.

Teis Horn Rasmussen på måltavlen

Åbningskampen mod Schweiz blev dramatisk til sidste sekund. Færøerne udlignede blot tre sekunder før tid, da Vilhelm Poulsen scorede efter en fornem redning af målmand Pauli Jacobsen. I kampen bidrog Teis Horn Rasmussen med to mål.

Mod Montenegro blev det til en regulær magtdemonstration. Efter en pauseføring på 19-12 fortsatte færingerne med højt tempo og stor effektivitet frem mod slutresultatet 37-24. Her satte Teis yderligere tre mål ind og markerede sig endnu en gang som en solid del af rotationen.

Teis Horn Rasmussen glæder sig over landsholdets succes. Der har været kæmpe opbakning hjemme fra Færøerne i Oslo. Privatfoto.
Teis Horn Rasmussen glæder sig over landsholdets succes. Der har været kæmpe opbakning hjemme fra Færøerne i Oslo. Privatfoto.

En hel nation i bevægelse

Det er ikke kun på banen, Færøerne har sat sig spor. Omkring 6.500 færinger har købt billet til kampene i Oslo – svarende til mere end ti procent af hele den færøske befolkning. Den massive, euforiske opbakning har gjort indtryk på både modstandere og arrangører.

Teis’ mor, Guðrun Horn, fortæller til EsbjergLiv.dk, at familien har lejet en lejlighed i Oslo som base under slutrunden, så de kan følge Teis og de andres bedrifter på tætteste hold.

– Mange er kommet med færgen MS Norröna, som normalt sejler mellem Tórshavn og Hirtshals. I øjeblikket ligger den i Oslo og fungerer som hotelskib for omkring 1.100 personer, fortæller hun.

Teis Horn Rasmussen må godt brænde igennem på hjemmebane. Foto: Johnny Tauman.
Teis Horn Rasmussen i Ribe-Esbjerg-tøj. Arkivfoto: Johnny Tauman.

Derudover har det færøske flyselskab Atlantic Airways haft travlt. Torsdag og fredag alene var der ikke færre end 18 afgange fra Vágar Lufthavn til Norge. Mange er også rejst fra Danmark – og endda helt fra London.

Planen for de mange fans er klar: Hvis Færøerne kvalificerer sig til mellemrunden, fortsætter rejsen videre til Malmø, hvor turneringen fortsætter.

Slutrunden afvikles i Danmark, Norge og Sverige, med kampe i Herning, Oslo, Malmö og Kristianstad.

En komplet tovejsspiller

På banen har Teis Horn Rasmussen vist, hvorfor han er en vigtig brik i det færøske setup. Han er teknisk stærk i de små rum, gennembrudsstærk fra stregen og arbejder disciplineret begge veje.

Teis Horn Rasmussen glæder sig over landsholdets succes. Der har været kæmpe opbakning hjemme fra Færøerne i Oslo. Privatfoto.
Teis Horn Rasmussen glæder sig over landsholdets succes. Der har været kæmpe opbakning hjemme fra Færøerne i Oslo. Privatfoto.

Landstræner Peder Bredsdorff Larsen har brugt mange spillere i rotation i de første kampe, og netop bredden har været en af nøglerne til de stærke præstationer. Her har Ribe-Esbjerg-spilleren været med til at sikre intensitet og stabilitet gennem hele kampen.

For Ribe-Esbjerg HH og håndboldinteresserede i Sydvestjylland er der god grund til at følge EM tæt: En lokal spiller er med til at skrive færøsk håndboldhistorie – foran tusindvis af syngende landsmænd i Oslo.

Også svenske Jerry Tollbring fra Ribe-Esbjerg HH var udtaget til europamesterskaberne, men er pt skadet.

Teis scorede det sidste og afgørende mål. Foto: Johnny Tauman.
Teis Horn Rasmussen, som vi kender ham i Ribe-Esbjerg-trøjen. Arkivfoto: Johnny Tauman.
Del artiklen