Fristen for at byde på en af de 20 nye byggegrunde i det attraktive boligområde Breinholtparken i Hjerting nærmer sig.
Grundene sælges til højeste bud, dog minimum til den fastsatte mindstepris, og der er frist for budafgivelse onsdag den 29. oktober 2025 kl. 12.00.
Fortsat udbygning af det nordlige Hjerting
Breinholtparken ligger i den nordlige del af Hjerting – et område, der har været under udvikling siden midten af 1990’erne.
Her er boligerne tænkt som en blanding af tæt-lave rækkehuse, lave etageboliger og fritliggende enfamilieshuse, så kvarteret får et varieret og harmonisk udtryk.
Området grænser op til Sjelborgvej mod syd, Hjerting Landevej mod vest og et eksisterende læhegn mod øst, mens den nordlige del af udstykningen rummer et grønt område til håndtering af overfladevand.
Klimavenlig regnvandshåndtering
I Breinholtparken har kommunen tænkt klimatilpasning ind fra starten. I stedet for traditionelle kloakrør skal alt tag- og overfladevand ledes i åbne render, hvor det kan nedsive naturligt inden for området.
Tiltaget skal både forebygge oversvømmelser og bevare det grønne præg i kvarteret.
Hjerting – byliv tæt på naturen
Som kommunen skriver i udbudsmaterialet, er Hjerting er et velfungerende bysamfund med ca. 7.200 indbyggere, beliggende kun ti kilometer fra Esbjerg centrum.
Bydelen byder på skoler, daginstitutioner, kirke, hotel, flere indkøbsmuligheder og et aktivt foreningsliv – alt sammen omgivet af Ho Bugt og Marbæk Plantage.
📋 Fakta: Udbud af byggegrunde i Breinholtparken
📍 Placering: Breinholtparken, Hjerting
🏠 Antal grunde: 20
📅 Frist for bud: Onsdag den 29. oktober 2025 kl. 12.00
💰 Salgsform: Højeste bud (dog minimumspris)
🏢 Kontakt:
Køb & Salg af kommunal ejendom
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 13 02 / 76 16 13 12
📧 [email protected]
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print

