Journalist Peter Fredberg fortæller om Rødovre-drengen, der rejste rundt i elleve år og havnede på vestkysten.
Simon Grønvaldt var 16 år og AL-Bank Ligaens yngste spiller. Han var back i Rødovre Mighty Bulls.
Allerede efter få måneder i rookiesæsonen 2007/08 havde han gjort sig bemærket som en spiller, det var værd at holde øje med.
Ambitionerne? Selvfølgelig noget med Canada. Og én ting mere. At blive bedre end sin onkel.
Onklen er Jan Grønvaldt. I 80’erne spillede han otte landskampe og vandt tre danske mesterskaber med Rødovre Mighty Bulls.
Simon Grønvaldt er i dag 33 år (1,89 meter/92 kilo) og spiller på sjette sæson i Esbjerg Energy.
Han er noteret for 21 landskampe. DM-sølvet sidste år er det foreløbige højdepunkt i den danske liga. Desuden har han vundet to pokaltitler. På U18 og U20 blev det til en pæn håndfuld VM-turneringer for den garderhøje forsvarsklippe, men ingen på seniorplan.
Da jeg første gang talte med Simon, gik han på Falkonergårdens Gymnasium.
– Det er bare for at drille Jan, hvis jeg satte familierekord, sagde han for 17 år siden i en kommentar til ambitionerne
– Det er mere seriøst med en karriere i Canada. Sidste år prøvetrænede jeg med Malmøs U20-hold og var tæt på at flytte til Malmø, men jeg droppede Sverige. Under U20 VM i Tjekkiet talte jeg med en canadisk agent, som også så mig i en kamp i Rødovre. Han var ikke i tvivl om, at jeg kunne spille canadisk juniorhockey. Jeg fik flere tilbud.
Inden debuten i den danske liga skrev Simon Grønvaldt en to års kontrakt med direktør Billy Adamsen. Med den klausul, at Rødovre Mighty Bulls ikke ville stå i vejen, hvis han ønskede at forfølge sinedrømme om at spille i udlandet.
– Jeg skal tænke mig godt om. Der er også store muligheder i Danmark. Tempoet er højt, og der er mange dygtige professionelle spillere og trænere, som kan lære mig en masse. Jeg suger hele tiden til mig. Ikke mindst fra Juha Riihijärvi og Magnus Sundquist. Juha er god til at opmuntre og lære fra sig, og Magnus er en god rådgiver, sagde han dengang.
Året inden sin entré i ligaen trænede Simon som 15-årig med førsteholdet. Især én spiller studerede han meget: Jesper Duus.
– Hvis jeg har haft et forbillede, så er det Jesper. Jeg var heldig at træne med ham, inden han skiftede til Hvidovre. Som spiller og person er der ikke mange som ham. Han spiller enkelt, vælger de rigtige løsninger, sagde Simon.
Simon Grønvaldt er højrefattet og spiller højre back. Pudsigt nok det samme som fire af dansk ishockeys største navne på backpladserne gennem tiderne, Jesper Duus, Jesper Damgaard, Daniel Nielsen og Simons holdkammerat i Esbjerg, den største back af dem alle, Philip Larsen.
– Er der en spiller, jeg beundrer, er det Philip. En unik spiller med en fantastisk karriere i NHL og KHL. Efter sin hofteoperation i sommer bliver han bedre og bedre, siger Simon Grønvaldt.
Efter rookieåret kom han til Canada, hvor han spillede i fire sæsoner i OHL, bl.a. for Kitchener Rangers. I slutningen af 2012 var han tilbage i Rødovre, og efter adresser i Aalborg, Odense og Frederikshavn er han nu i dén klub, som formentlig bliver den sidste i karrieren.
Han og familien trives i Esbjerg og er en integreret del af byen, hvor han supplerer hockeyen med sit arbejde som elektriker.
Han er gift med Simone, og de har tre børn, Valdemar på otte, Matteus på fem og Theodor på fire uger. De to ældste har selvfølgelig kastet sig over faderens lidenskab og spiller på henholdsvis Esbjergs U10 og U6.
Simon Grønvaldt er holdspiller. En holdspiller med stort H. Og de er vigtige på ethvert hold. Både på isen og i omklædningsrummet.
