MOBILVERSION

29. september 2025

Skorstenen skal tages oppe fra og ned – se her hvordan

Med hjælp fra Italien: Det vil formentlig tage nogle år at demontere den 250 meter høje skorsten samt Blok 3 ved Esbjergværket.

Med hjælp fra Italien: Det vil formentlig tage nogle år at demontere den 250 meter høje skorsten samt Blok 3 ved Esbjergværket.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Med hjælp fra Italien: Det vil formentlig tage nogle år at demontere den 250 meter høje skorsten samt Blok 3 ved Esbjergværket.

EsbjergLiv.dk vil løbende følge med i det store nedbrydningsprojekt af vores alle sammens uofficielle vartegn og orientere læserne om opgaven – og hvilke udfordringer der er. Det vil ske gennem en TEMA-serie, der begynder med denne FAKTA-viden om to af de redskaber / metoder, som vil blive benyttet.

En top-down opgave

Det er en vanskelig opgave at demontere en så høj skorsten. Opgaven skal løses af det italienske firma DESPE, der har den patenterede nedrivningsteknik – Red-O-Ring.

Der er tale om en såkaldt top-down nedrivningsmetode med en lukket platform, der omslutter skorstenen og gradvis bevæger sig nedad. Trin for trin vil skorstenen blive fjernet samtidig med en sikker miljøsanering.

Sommerliv 2026
Den patenterede metode - Red-O-Ring. Foto: DESPE,Torre de' Roveri.
Den patenterede metode – Red-O-Ring. Foto: DESPE,Torre de’ Roveri.

Administratore Delegato Stefano Panseri, DESPE, har givet EsbjergLiv tilladelse til at anvende ovenstående foto fra en tidligere opgave. Som det kan ses, vil det blive noget af en opgave at få Red-O-Ring udstyret placeret på toppen.

Fordelen ved metoden er, at arbejdet foregår indvendigt og afskærmet i en lukket og afskærmet zone, hvor materialer kan sorteres til genbrug.

Humlebien overtager fra 55 meter

Det er firmaet P. Olesen, der er ansvarlig for den totale demontering af Esbjerg-værket. Firmaet har en maskine, der kan operere i en højde på 55 meter – for kendere, er der tale om en Liebherr 980 Demolition.

Bumblebee - også kaldet Humlebien. Foto: P. Olesen.
Bumblebee – også kaldet Humlebien. Foto: P. Olesen.

Når P. Olesen skal på opgaver med Humlebien, som den kaldes i daglig tale, bliver den fragtet i syv dele og samles på det sted, hvor den skal arbejde. Den ultra langarmede maskine vejer 200 ton – og var, som mange sikkert husker, på mission i forbindelse med branden på Børsen i København.

Medarbejder / indehaver af P.Olesen, Peter Olesen, har givet tilladelse til, at EsbjergLiv.dk bringer et foto af Hummelbien fra hjemadressen.

Fakta om DESPE

Firmaet DESPE har domicil omkring 10 km øst for selve byen Bergamo og cirka 50 km nordøst for Milano. Området er kendt for sin industrielle aktivitet og ligger tæt på motorvej A4, hvilket gør det strategisk for logistik og tunge maskinoperationer som DESPE’s specialiserede nedrivningsteknikker.

Forlaget Læselyst
Del artiklen