Nu gælder det: EfB går ind i en afgørende periode, hvor få uger kan afgøre hele sæsonen – første stop er Kolding.
Nu gælder det: EfB går ind i en afgørende periode, hvor få uger kan afgøre hele sæsonen – første stop er Kolding.
Esbjerg fB sikrede sig en plads i top-seks og dermed oprykningsspillet efter grundspillets 22 spillerunder i Betinia-Ligaen.
Nu er programmet for de kommende runder, der udgør første halvdel af de ti afgørende kampe, fastlagt.
Runde 23 til 27 er fastlagt med både datoer og spilletidspunkter – og det betyder, at EfB åbner oprykningsspillet på udebane mod Kolding IF.
Kampen spilles efter den forestående landskampspause fredag den 3. april klokken 13.00.
Tæt program venter
April bliver en travl måned for vestjyderne med hele fem kampe på blot tre uger. Et kompakt program, hvor der ikke er plads til mange fejltrin, hvis drømmen om oprykning skal forblive en realistisk mulighed– og hvor momentum kan blive altafgørende.
Programmet ser således ud:
• Fredag 3. april kl. 13.00: Kolding IF – EfB
• Fredag 10. april kl. 19.00: EfB – Hvidovre IF
• Fredag 17. april kl. 18.30: EfB – Hillerød Fodbold
• Tirsdag 21. april kl. 18.00: AC Horsens – EfB
• Fredag 24. april kl. 19.00: Lyngby BK – EfB
Der følger senere information om billetsalg til kampene, oplyser EfB.


































