MOBILVERSION

25. februar 2026

Stort begynder- og talentstævne i taekwondo indtager EFI-Hallerne

Over 430 udøvere fra fire lande indtager lørdag EFI-Hallerne, når Esbjerg Taekwondo Klub afholder et af Danmarks største begynder- og talentstævner.

Over 430 udøvere fra fire lande indtager lørdag EFI-Hallerne, når Esbjerg Taekwondo Klub afholder et af Danmarks største begynder- og talentstævner.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Lørdag den 28. februar 2026 danner EFI-Hallerne i Esbjerg rammen om et af Danmarks største og mest populære begynder- og talentstævner i taekwondo.

Stævnet, Esbjerg+ Cup, har gennem årene opnået ry for at være blandt landets absolut største inden for begynder- og talentniveau. Med en maksimal kapacitet på omkring 450 udøvere bliver pladserne hurtigt fyldt, og der er ofte venteliste for klubber, der ikke når at tilmelde sig i tide.

Det er Esbjerg Taekwondo Klub, der står bag det traditionsrige arrangement. Som altid er det den erfarne Tommy Larsen, der er tovholder sammen med omkring 40-45 frivillige hjælpere.

Der dystes i både kyorugi (kamp) og poomsae (teknik), og med over 400 deltagere forventes der masser af intensitet, spænding og stemning i hallerne.

Sommerliv 2026

I år får stævnet ekstra sportslig tyngde, da flere af landets bedste teknikudøvere deltager. For dem fungerer Esbjerg-stævnet som kvalifikation til det kommende VM samt London Open den 2. maj. Flere af deltagerne kommer direkte fra German Open G1 i Wiesbaden den 21. februar, hvor det danske landshold imponerede og blev kåret som bedste nation blandt 27 deltagende lande – en markant anerkendelse af dansk taekwondo.

Over 430 deltagere

I alt er 216 udøvere tilmeldt i kamp og 214 i teknik. Deltagerne kommer fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne.

Esbjerg Taekwondo Klub stiller selv med 21 kæmpere og 9 teknikudøvere.

Arrangørerne ser frem til en intens og festlig dag, hvor publikum kan forvente både kampgejst og opbakning fra tribunerne. Der er fri entré, og stævnet starter klokken 09.00.

Der uddeles flotte pokaler til alle guldvindere – sponsoreret af CK Bonnichsen.

Esbjerg+Cup-pokalen. PR-foto.
Esbjerg+Cup-pokalen. PR-foto.
Forlaget Læselyst
Del artiklen