MOBILVERSION

20. maj 2026

Team Esbjerg har haft hektiske dage før mulig semifinale-afgørelse

Team Esbjerg har haft hektiske dage op til den potentielt afgørende semifinale mod Ikast efter endnu en alvorlig skade på målmandsposten.

Team Esbjerg har haft hektiske dage op til den potentielt afgørende semifinale mod Ikast efter endnu en alvorlig skade på målmandsposten.

Der har været usædvanligt travlt omkring Team Esbjerg op til den potentielt afgørende semifinale mod Ikast i Bambuni Kvindeligaen.

For da klubben allerede havde mistet Anna Kristensen for resten af sæsonen, kom endnu et hårdt slag, da Katharina Filter pludselig også blev ramt af en skade. Dermed stod Team Esbjerg akut uden sine to normale målvogtere kort før semifinalerne.

Silje Solberg og målvogtertræner Tim Winkler får en snak – muligvis om forventninger til Ikast Håndbolds skytter. Foto: Johnny Tauman.

Løsningen blev dog en opsigtsvækkende én.

Den norske stjernemålmand Silje Solberg, som egentlig først skulle tiltræde efter sommerferien, er blevet hentet ind med det samme for at hjælpe holdet gennem den akutte målvogterkrise.

Skulle handle hurtigt

De røde må stå sammen - og både Rikke og Henny levere i defensiven. Foto: Johnny Tauman.
De røde må stå sammen – og både Rikke og Henny levere i defensiven. Foto: Johnny Tauman.

Cheftræner Tomas Axnér fortæller, at klubben har arbejdet intenst bag kulisserne de seneste dage for at finde en løsning.

– Vi har selvfølgelig vidst det i nogen dage, så der har været en tid, hvor vi har tænkt, hvordan vi kunne løse dette, også helt lavpraktisk med Siljes familie. Der har været travlt, selvom truppen fik fri i weekenden, og vi kom frem til den bedst mulige løsning, men vi er alle også kede af det på Annas og Katharinas vegne, siger Tomas Axnér.

Team Esbjerg har derfor haft få dage til at integrere Solberg i holdet og samarbejdet med forsvaret.

Holder fast i det kendte

Selv om situationen er dramatisk, har trænerstaben forsøgt at holde fast i de normale forberedelser frem mod returopgøret mod Ikast.

– Det har ikke ændret vores forberedelser ret meget. Vi har haft Silje med til træning, men vi har forberedt på samme måde. Spillerne fik fri i weekenden, og så har vi haft nogle træningspas op til kampen. Vi har haft god tid til det, siger Tomas Axnér.

Og der er også noget at bygge videre på.

I den første semifinale leverede Team Esbjerg et stærkt defensivt udtryk og holdt Ikast nede på 21 mål – noget ganske få hold har formået mod det stærke midtjyske angreb i denne sæson.

Forventer ny tæt kamp

Axnér forventer dog endnu et tæt og svært opgør mod Ikast.

– Vi var glade for vores forsvar, men vi ved også, at der er tale om en ny kamp. Ikast har også været uheldige med skader, hvilket også har påvirket deres kampe, men det er stadig et stærkt mandskab, som har leveret gode resultater. Uanset bliver det en vanskelig opgave, siger han.

Skadeslisten hos Team Esbjerg tæller nu Anna Kristensen, Katharina Filter, Judith van der Helm og Tabea Schmid.

Team Esbjergs trup til kampen i Bambuni Kvindeligaen semifinale, kamp 2 mod Ikast Håndbold torsdag den 21. maj kl. 20.30 i IBF Arena:

Målvogtere: Silje Solberg-Østhassel og Anna Steffensen
Venstre fløj: Elin Hansson og Zoë Sprengers
Højre fløj: Sarah Dekker, Mia Emmenegger, Marit Røsberg Jacobsen og Anne Tolstrup Petersen
Streg: Kathrine Heindahl, Rikke Iversen og Olivia Löfqvist
Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Helene Kindberg, Michala Møller, Nora Mørk og Henny Reistad.

Tomas Axnér drøfter taktikken med assistentræner Christian Knutzon Køhler. Foto: Johnny Tauman.
Tomas Axnér drøfter taktikken med assistentræner Christian Knutzon Køhler. Foto: Johnny Tauman.
Del artiklen