Kæmpesejr til Team Esbjerg efter en sløv start - vandt med tyve mål over Skanderborg.
Kæmpesejr til Team Esbjerg efter en sløv start - vandt med tyve mål over Skanderborg.
Kæmpesejr til Team Esbjerg efter en sløv start – vandt med tyve mål over Skanderborg.
Hun kom ikke på banen, men modtog stor hyldest fra publikum, da holdet blev præsenteret før kampstart. Du har måske gættet, hvem det var?
Kathrine Heindahl. Ikonet er tilbage – og allerede under kampen og i pausen viste hun et medlevende engagement fra bænken. Især fik hun sig en god snak med Live Rushfeldt Deila, som var blevet snydt nogle gange i forsvaret, mens cheftræner Tomas Axnér afprøvede en forsvarsformation med Sanna Solberg-Isaksen i en 5-1 opstilling.
Og så tilbage til kampen! Team Esbjerg vandt sæsonens største sejr på tyve mål: 43-23. Det sidste mål blev scoret kort før slutfløjtet af Anna Kristensen, der tillige opnåede en redningsprocent på 44,44.
En bøvlet start
Publikum var tålmodige i kampens start, hvor spillerne fra det undertippede hold fra Skanderborg Håndbold formåede at gang på gang viste overraskende momenter.

Der skulle gå 5½ minut før Nina Koppang kunne score Team Esbjergs første mål: 1-2. Da Sanna Solberg-Isaksen havde givet hjemmeholdet den første føring på 4-3, livede de 1.744 tilskuere op. Nu handlede det bare om at komme ud over stepperne.
Skanderborg ville det anderledes – og bagud med 4-6, måtte cheftræner Tomas Axnér tage sin første Team-Time-Out. Og det hjalp, men udeholdet holdt heroisk fast til stillingerne uafgjort 8-8 og 10-9.
Herfra strammede Team Esbjerg grebet og førte med seks mål ved pausen: 18-12.
Vanskeligt ved at score
I anden halvleg scorede hjemmeholdet nærmest på samlebånd efter behov, mens Skanderborg Håndbold havde svært ved at score – ja, faktisk scorede de blot tre mål i de første 20 minutter efter pausen.
Selv en overtalsperiode, hvor Tabea Schmid var udvist gav ikke den nødvendige effekt. Den første 20 måls-føring faldt, da dagens oplevelse, Sarah Dekker scorede til 38-28, mens Anna Kristensen scoring i det tomme mål også tangerede forskellen: 43-23.

Målscorere
Team Esbjerg: Tabea Schmid 8, Sarah Dekker 7, Henny Reistad og Nina Koppang hver 5, Mia Emmenegger 4, Live Rushfeldt Deila og Sanna Solberg-Isaksen hver 3, Elin Hansson 2, Anna Kristensen, Judith Van der Helm og Olivia Löfqvist hver 1
Skanderborg H: Astrid Lynnerup 9, Nicoline Lauritsen 4
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
4-3, 11-9, PAUSE 18-12, 26-12, 34-16, SLUT 43-23.
Næste kampe
På lørdag møder Team Esbjerg i Champions League på udebane DVSC Schaeffler K, som pt indtager sjette pladsen i Gruppe A. Holdet har som Team Esbjerg opnået to point ved at besejre Buducnost med 24-25 på udebane. Det ungarnske hold har desuden tabt tætte opgør mod Bistrita fra Rumænien og BVB Dortmund K fra Tyskland. Team Esbjerg er pisket til at vinde kampen, så holdet bevarer kontakten med de tre hold, som ligger foran i tabellen.

I Pokalturneringen, Santander Cup, skal Team Esbjerg på tirsdag igen møde Skanderborg Håndbold. Kampen spilles på udebane og begynder kl. 18:30. Det er 1/8 dels finalerunde, hvor alle topholdene i ligaen spiller.
I Bambuni-ligaen venter et interessant opgør fredag d. 10. oktober i Frederiksberg Opvisningshal. Flere af Team Esbjergs nye spillere skal står over for de tidligere holdkammerater fra København Håndbold, der for tiden slikker sårene efter en kæmpe nedsabling ude mod Ikast Håndbold. Nederlaget blev på de sjældne cifre: 46-30.
Team Esbjerg skal bruge det kontrollerede håndboldspil til at sikre to vigtige point, så holdet kan have ærkerivalen Odense Håndbold i blot et points afstand.




















