Onsdag aften jagter Team Esbjerg endnu en sejr i Bambuni Kvindeligaen, når oprykkerne fra HØJ Elite gæster Blue Water Dokken.
Onsdag aften jagter Team Esbjerg endnu en sejr i Bambuni Kvindeligaen, når oprykkerne fra HØJ Elite gæster Blue Water Dokken.
Onsdag aften jagter Team Esbjerg endnu en sejr i Bambuni Kvindeligaen, når oprykkerne fra HØJ Elite gæster Blue Water Dokken.
Det kører ikke på skinner for Team Esbjerg resutatmæssigt. Et smalt nederlag i weekendens CL-debut hjemme mod franske Metz, skal hurtigst muligt revancheres.
Team Esbjerg – og verdens bedste kvindelige håndboldspiller – Henny Reistad har indtil nu ikke spillet den store rolle i sæsonens fire hidtidige kampe, som – udover Metz-kampen – har budt på et nederlag i Super Cup-finalen mod Odense, en uafgjort hjemme mod Silkeborg-Voel i ligaen samt en sejr ude mod Viborg.
For esbjergenserne handler det ikke kun om point – men også om at bygge videre på de positive elementer. Alt andet lige lød lederlaget til Metz kun på et enkelt mål – i en kamp, hvor man i øvrigt følte sig snydt og bortdømt.
Onsdag aften kommer HØJ Elite på besøg i Esbjerg. Klubben er et helt nyt ansigt i den bedste række. Oprykningen blev sikret allerede sidste sæson med blot ét nederlag i 22 kampe, og truppen er siden blevet forstærket med flere profiler.
Blandt dem er to tidligere Team Esbjerg-spillere, Emily Stang Sando og Clara Monti Danielsson, samt flere rutinerede kræfter fra ind- og udland.
Selvom HØJ har fået en svær start på tilværelsen i Bambuni Kvindeligaen, understreger cheftræner Tomas Axnér, at Team Esbjerg skal gå til opgaven med respekt:
– De er helt nye, og de har fået en vanskelig start på sæsonen. Men de har spillere, vi kender godt, og flere har høj individuel kvalitet samt to gode målvogtere. Vi skal derfor løbe ind på banen med respekt for opgaven, siger Axnér.

Fokus på udvikling
Team Esbjerg står med flere individuelle x-faktor-spillere, men i de første kampe af sæsonen er det ikke kun resultaterne, der tæller, mener cheftræneren. Holdet skal især bygge videre på det defensive fundament.
– Vi har mødt forskellige modstandere af forskellig kvalitet, hvor de har prøvet anderledes ting på os, men vi er inde i en god fase i forsvaret. Det håber jeg, vi kan fortsætte med, for vi får brug for det til kampen på lørdag mod Györi i Champions League, siger Axnér.
Cheftræneren peger samtidig på energien og viljen i holdets seneste kampe som afgørende faktorer:
– Vi skal fastholde den energi, vi har haft, hvor vi har fightet og villet vinde hver en duel. Disse positive takter skal vi fortsætte med, understreger han.
Reistad overvåges – Györ venter
Henny Reistad sad ude i weekendens kamp mod Metz, og hendes tilstand følges tæt af sundhedsstaben. Ellers er hele truppen klar til opgøret mod HØJ.
Lørdag skal Team Esbjerg en tur til Ungarn for at møde Champions League-vinderne fra Györ, som Team Esbjerg endnu aldrig har formået at besejre.

Team Esbjergs trup mod HØJ Elite
Målvogtere: Katharina Filter, Anna Kristensen
Venstre fløj: Elin Hansson, Sanna Solberg
Højre fløj: Sarah Dekker, Mia Emmenegger
Streg: Olivia Löfqvist, Tabea Schmid
Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Judith van der Helm, Helene Kindberg, Nina Koppang, Michala Møller, Nora Mørk, Henny Reistad
Kampstart: Onsdag 10. september kl. 18.30 i Blue Water Dokken.



































