Team Esbjerg videre i pokalen

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Det blev ikke nogen walkover for sydvestjyderne, der fortsat leder efter kampformen. Men træner Tomas Axnér ser tegn på forbedring.

Udviklingen i offensiven i forhold til seneste kamp var tydelig for Team Esbjerg. Målene var mange, og det var på trods af en storspillende Horsens-målvogter. Desværre var der stadig udfordringer med defensiven, og derfor endte Santander Cup-kampen med at skabe lidt spænding, men de forsvarende mestre viste klassen til sidst.

Efter Super Cup-triumfen, der kom i hus trods lidt for mange fejl, gjaldt det for Team Esbjerg om at vise en tydelig udvikling i spillet, og dagens første mission lykkedes.

Allerede fra kampens indledning viste offensiven stor skarphed foran målet, og de fik hurtigt skabt en føring på fire mål, som med tiden blev udbygget. Begge offensiver udviste stor skarphed, når de kom frem til chancerne, og målene var mange tidligt i opgøret.

Et ekstra plus for Team Esbjerg var, at antallet af de tekniske fejl blev minimeret i forhold til seneste kamp, og i alt blev de noteret for otte, i modsætning til hjemmeholdet, der lavede 15, hvilket – i første halvleg – førte til mange esbjergensiske kontramål.

Horsens var de første til at agere, og et målvogterskifte gav dem stor udbytte. Andrea Austmo begyndte at lukke godt af, og føringen skrumpede langsomt ind. Dette gav tilskuerne i Forum Horsens blod på tanden, der klappede taktfast med, og hen mod pausen blev føringen på to mål.

Den kom også ned på ét i starten af anden halvleg, hvor der kom meget mere lyd fra hjemmeholdets publikum. De begyndte at snuse til overraskelsen, men hver gang de kom tæt på, løftede Team Esbjerg sit spil og trak lidt fra igen.

Føringen forblev på de tre-fire mål i resten af opgøret, og derfor sad Team Esbjerg-fansene heller ikke med bange anelser for, at det allerede skulle blive til et exit i ottendedelsfinalen i Santander Cup, som de har vundet de tre seneste udgaver af. Til det var vinderkulturen for stor.

Med fire minutter igen satte Henny Reistad sit sjette mål i kassen til en føring på 27-33 og dermed afgjorde kampen. Og så var det kosmetik, at de to seneste mål kom fra en Horsens-hånd.

– Vi fik en god start på kampen, og det, vi havde snakket om rent taktisk, virkede godt. Vi fik hurtigt en føring, og vores kontraspil virkede godt i første halvleg, hvor vi også scorede 17 mål, hvilket også var stærkt. Men så blev vi lidt udfordret af en masse ting, sagde cheftræner Tomas Axnér efter kampen.

Han pegede blandt andet på, at Horsens brugte meget mandsopdækning, hvilket gik ud over Henny Reistad og Nora Mørk i flere perioder. Det blev også til en del syv mod seks i angrebet for hjemmeholdet, som de fik god succes med.

– Jeg tror, at det er første gang i fem år, at jeg har set en mandsopdækning, og så har vi heller ikke trænet meget syv mod seks-spil, så der kom vi lidt ud af rytmen.

I defensiven var der også lidt malurt i bægret, og cheftræneren erkendte også, at 29 indkasserede mål var en tand for stor. Men han så en klar udvikling i spillet.

– Vi har færre tekniske fejl, men manglede måske lidt skarphed foran målet, og vi kunne have lukket kampen lidt tidligere, men vi er stadig tidligt i en process, og vi lykkedes med at vinde kampen. Vi kan godt mærke en fremgang, og vi snakker stadig meget omkring det, selvom vi lukkede lidt for mange mål ind i dag. Der sker nogen gange nogle misforståelser, men så tager vi snakken for at finde løsninger og lægge lag på, sagde Tomas Axnér.

Med sejren spillede Team Esbjerg sig i kvartfinalen i Santander Cup. Hvem modstanderen er vides endnu ikke, men holdet kan møde Viborg HK, Silkeborg-Voel KFUM, Ikast Håndbold, Nykøbing F. Håndbold, Odense Håndbold, København Håndbold eller SønderjyskE.

Inden det sker, skal Kvindeligaen i gang. Onsdag tager Team Esbjerg på endnu en udebanetur, hvor de skal møde Silkeborg-Voel KFUM. Kampen går i gang klokken 14.

Kampen i tal:

Horsens Håndbold Elite – Team Esbjerg 29-33 (15-17)

Målscorere Team Esbjerg: Michala Møller 7, Henny Reistad 6 (1), Nora Mørk 5 (2), Elin Hansson 3, Line Haugsted 3, Kathrine Heindahl 2, Mette Tranborg 2, Anne Tolstrup Petersen 2, Kaja Kamp 1, Live Deila 1, Rikke Iversen 1.

Topscorere Horsens Håndbold Elite: Mai Kragballe og Laura Holm Andersen 6.

Udvisninger:

Team Esbjerg: 1

Horsens Håndbold Elite: 3

I Forum Horses.

Læs også:

Uha! Nyt nederlag fastholder Ribe-Esbjerg i bunden

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Benjamins trøje kunne ikke holde til rivet. Ribe-Esbjerg
Uha! Nyt nederlag fastholder Ribe-Esbjerg i bunden
Agtertrawleren Phoenix er mere end 40 år
Invitationen fra rælingen – et besøg ombord på en færøsk trawler i Esbjerg
Spar på Bøndergårdsvej lukker. Privatfoto.
Efter mere end 50 år: Supermarked må dreje nøglen
Kenneth Kirkeby (tv) og Kristian Flodgaard Bach sammen med deres efterhånden berømte skoledetektiv. Privatfoto.
Lokale serieskabere vinder Orlaprisen: Sam Francisco hyldet af børnene selv
SPAR-købmand Hans Boel Lauridsen overrækker en gavecheck på 25.000 kroner til SGI Fitness & Motion foran butikken i Østerbyen.
Købmand støtter SGI Fitness & Motion: Sponsorat skal styrke lokale frivillige
Arkivfoto: Danmarks Ishockey Union.
Tilbage på sporet med arbejdssejr over Rødovre
Vigtig kamp mod TMS - Haagens gamle klub
To livsvigtige point på spil – kan REHH stå distancen trods VM-finale?
24-årige Fraser Bowes fra Australien. Pressefoto.
Esbjerg Vikings henter australsk talent til 2026-sæsonen
Eleverne skifter hurtigt mellem rekvisitter og karakterer – et centralt element i årets elevrevy.
Kulturklasserne fra Rørkjær leverer sprudlende revy: “Stressende – men på den hyggelige måde”
Marie Lahn Adamsen med to af værkerne fra den kommende kunstsalon. Det store billede er af Susy Grundahl, mens det mindre værk er skabt af Siri Gindesgaard. Privatfoto.
Marie Lahn åbner kunstsalon: Modebutik går nye kreative veje
Set fra Skolegade: Heerups Hus bliver et nyt, markant indslag ved Torvet og Heerups Have i Esbjergs midtby. Foto: EFFEKT / E. Bank Lauridsen Holding.
Nyt byggeri tæt ved Torvet: Heerups Hus
De to skibe til ophugning hos Smedegården. Foto: Johnny Tauman.
Skibsophugning skrider hurtigt frem ved Vikingkaj

Det sker i Esbjerg

_DSC2807
EfB - Kolding IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!