Der findes steder i en by, som fortæller mere om dens historie end alle mindesmærker og historiebøger tilsammen.

For Esbjerg er Dokhavnen et af de steder.

Det var her, det hele begyndte.

Da Esbjerg Havn blev anlagt i 1874, blev det trekantede havnebassin ved Dokken centrum for færgetrafik, togforbindelser og eksport af varer til resten af verden. Havnen blev fundamentet under den by, der senere voksede til Danmarks femtestørste. I en helhedsplan for området beskrives Dokhavnen da også som “Esbjergs vugge”.

Nu – mere end 150 år senere – kan området stå foran sin største forvandling siden havnens fødsel.

Et nyt planforslag, som netop er sendt videre til offentlig høring, åbner mulighed for mere end 102.800 kvadratmeter byggeri med hotel, restauranter, butikker, kontorer, konferencefaciliteter og et markant højhus på op til 24 etager ved indsejlingen til Dokken.

Men historien handler om langt mere end mursten, etagekvadratmeter og højhusdrømme.

Den handler om en vision, der har været undervejs i mere end to årtier.

En drøm, der blev ved med at vende tilbage

For mange esbjergensere vil planerne vække minder.

Allerede i begyndelsen af 00’erne begyndte Pedersen Gruppen under ledelse af Bjarne Pedersen at arbejde med visionerne for Dokken.

Dengang vakte især idéen om et markant højhus stor opsigt. Visionen var på et tidspunkt intet mindre end Danmarks højeste bygning placeret på Esbjergs havnefront.

Projektet blev aldrig realiseret.

I stedet fulgte år med skiftende konjunkturer, finanskrise, ændrede markedsforhold, nye politiske prioriteringer og flere forskellige bud på områdets fremtid.

Men én ting ændrede sig ikke.

Visionen om, at Dokken skulle være andet og mere end parkeringspladser, kontorbygninger og et stykke havnefront mellem byen og havnen.

Havnen, der voksede fra byen

Historien om Dokken er samtidig historien om Esbjerg.

Oprindeligt var Dokhavnen selve mødet mellem byen og havet. Havnebassinet var udstyret med sluseporte, så der kunne opretholdes vandstand selv ved lavvande. Herfra sejlede færgerne, her ankom togene, og herfra blev varer sendt ud i verden.

Men i takt med at Esbjerg Havn voksede, voksede afstanden mellem byen og vandet også.

Fiskeriet voksede.

Industrien voksede.

Senere kom offshore-eventyret.

Havnen blev større, mere effektiv og vigtigere for dansk erhvervsliv end nogensinde før. Men udviklingen havde også en pris.

De områder, hvor byens borgere tidligere kunne færdes, blev gradvist overtaget af havnedrift, hegn, lagerpladser og erhvervsaktiviteter.

Promenadelivet forsvandt.

Som det beskrives i helhedsplanen, skabte den stigende havneaktivitet fysiske barrierer mellem byen og havnen.

For mange blev havnen noget, man kørte forbi – ikke et sted, man opholdt sig.

Landgangen ændrede fortællingen

Det første store vendepunkt kom med Landgangen.

Da forbindelsen over Toldbodvej blev etableret, blev havnen pludselig en naturlig forlængelse af bymidten. Det, der oprindeligt blot var tænkt som en praktisk forbindelse, udviklede sig til et byrum i sig selv og ændrede mange esbjergenseres forhold til havnen.

Fra Landgangen blev der igen udsigt til vandet.

Fra Landgangen blev Dokken igen synlig.

Og dermed opstod også spørgsmålet:

Hvad skal der egentlig ske med byens mest centrale havnefront?

Fra boligdrøm til erhvervsbydel

Interessant nok er de aktuelle planer markant anderledes end de visioner, der blev præsenteret for få år siden.

I Pedersen Gruppens helhedsplan fra 2020 blev Dokken beskrevet som et “nyt blåt bykvarter”, hvor boliger, ungdomsboliger, seniorboliger, kulturfunktioner, havnebad, grønne byrum og nye fællesskaber skulle skabe en levende ny bydel ved vandet.
Visionen var et bilfrit kvarter med små stræder, grønne gårdrum, havnepromenade, kulturaktiviteter og direkte adgang til vandet.

Der blev arbejdet med idéer om havnebad, udsigtspladser mod Fanø, nye byrum omkring Provianten og forbindelser, der skulle trække mennesker helt ud på havnekanten.

I den aktuelle lokalplan er meget af dette stadig synligt i tankegangen om offentlige byrum og adgang til vandet.

Men én ting er væk.

Boligerne.

Den nye plan giver ikke mulighed for boliger. I stedet er fokus flyttet til erhverv, hotel, restauration, konferencer, kontorer og servicefunktioner. Samt et enkelt supermarked.

Det er en væsentlig ændring i områdets udvikling.

Et byggeri i en helt anden skala

Tallene fortæller deres eget sprog.

Planområdet omfatter cirka 37.800 kvadratmeter. Ved fuld udbygning kan der opføres op mod 102.800 kvadratmeter bebyggelse. Heraf ligger 29.000 kvadratmeter i den byggeretsgivende del, mens yderligere 73.800 kvadratmeter kan udvikles senere.

Til sammenligning er Broen Shopping omkring 32.800 kvadratmeter.

Det betyder, at den samlede udbygning på Dokken potentielt kan blive mere end tre gange så stor som shoppingcentret.

De fleste bygninger skal opføres i røde tegl og i højder mellem to og syv etager for at skabe en sammenhæng med bymidten. Som kontrast åbnes der mulighed for enkelte lyse bygninger inspireret af havnens siloer.

Den mest markante bliver højhuset på op til 24 etager.

Et højhus, som på mange måder kan ses som en moderne udgave af den vision, der første gang blev lanceret for mere end 20 år siden.

Ikke alle er lige begejstrede

Selv om projektet har opbakning fra et flertal af politikerne i Økonomi- og Bosætningsudvalget, er begejstringen langt fra universel.

Enhedslistens Henning Hyllested stemte som eneste medlem imod forslaget.

Hans bekymring handler ikke om arkitekturen, udtalte han i sidste uge til JydskeVestkysten.

Den handler om havnen. Og på om man på sigt alligevel vil ‘snige’ boliger ind.

Ifølge Hyllested risikerer mere byliv tæt på de aktive havnevirksomheder at skabe konflikter mellem erhvervsliv og naboer, præcis som man har set andre steder i landet.

Hans argument er enkelt:

Esbjerg har en arbejdende erhvervshavn, og den skal man passe på med at bygge sig for tæt på.

Debatten er derfor større end spørgsmålet om et højhus.

Den handler om, hvilken type havneby Esbjerg ønsker at være.

Måske den største havnebeslutning i en generation

Det er langt fra sikkert, at alle dele af projektet bliver realiseret.

Der venter både høringsperiode, politiske beslutninger, investeringer og sandsynligvis mange års etapevis udvikling.

Men én ting synes allerede tydelig.

Diskussionen om Dokken handler ikke længere om, hvorvidt området skal udvikles.

Den handler om hvordan.

For første gang siden de oprindelige visioner blev tegnet for mere end 20 år siden, synes der at være en realistisk vej fra tegnebræt til virkelighed.

Og hvis planerne gennemføres, vil det ikke blot ændre et stykke havnefront.

Det vil ændre det sted, hvor Esbjerg begyndte.