– Vi skal hen og høre ham Peter Madsen nu!

Et par ungersvende, der med stor sandsynlighed aldrig har oplevet en koncert med Johnny Madsen, satte de lange ben foran med kurs mod menneskehavet på Torvet torsdag aften til den – måske – mest imødesete af de gratis koncerter til årets festuge.

Der var selvsagt tusindevis, der var kommet for at se giraffen – dem på de bagerste rækker, der stod nærmere Musikhuset end scenen ved Skolegade, var til en start iført vanlig træg, vestjysk skepsis og korslagte arme: “Vi ska’ li’ se, om ham sønnike nu ka’ noget eller hva'”.

Og det kan han jo. Som musiker og guitarist. Det vidste nogle af os – og dem oppe foran – udmærket i forvejen. Og med arvesølvet om bord og Knud Møller ved sin styrbords side har den 46-årige vestjyde med det forpligtende efternavn – og fornavnet Rasmus i øvrigt – lige pludseligt overtaget et forvent publikum af en anseelig størrelse.

En vovet tjans at påtage sig. Et utaknemmeligt job, kunne man mene. Bare spørg Jordi Cruyff eller Axel Merckx – sønner af store koryfæer med umulige odds for nogensinde at kunne leve op til de forventninger, der ufravigeligt følger med, når man går i sin fars fodspor.

Da Madsen Junior juleaftensdag 2024 meldte ud – blot et par måneder efter faderens død – at han ville tage på turné og løfte den musikalske arv videre, vidste ingen rigtigt, hvordan det skulle gå.

Men at have to entries på Ekstra Bladets liste over sidste års bedste fem koncertoplevelser i landet – og kritikerros en masse – kombineret med den store masse af billetkøbere, der synes at være næsten umættelig – ja, så går det jo sådan set meget godt med det projekt. For nu at sige det på vestjysk.

Madsen, der, udover frontmanden på guitar og vokal, i den faste besætning består af N.O. (Niels Ole) Thorning på tangenter, Niels Kvist på bas, hjemmebanedrengen Casper Mikkelsen på trommer, og ikke mindst Knud Møller på guitar, overbeviste hurtigt de tvivlere, der eventuelt måtte være tilstede på Torvet for at overvære Madsen 2.0 for første gang.

For efterhånden som hit på hit blev leveret med største stringens, måtte selv den mest tavse vestjyde overgive sig til Madsen & Co.

Og lukkede man øjnene for en stund, kunne man blive tilbøjelig til at give Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo ret: Man kunne foranlediges til at tro, at Johnny var genopstået.

– Nu står vi her i Esbjerg, så skal vi da næsten have en rigtig sømandssang, lød det fra Madsen som introduktion til Griseriet på Bounty fra hitpladen Bounty Blue fra 1991.

Heller ikke Færgemanden blev forbigået her på Torvet i Esbjerg, fire kilometer i fugleflugtslinje til Fanø, hvor Johnny Madsen flyttede til fra Thyborøn midt i 1980’erne, da sønnike var en lille purk. Faktisk handler sangen om Johnnys gamle ven, der sejlede en helt anden færge – mellem Røndbjerg og Livø, men det var de fleste nok ligeglade med denne aften.

Da undertegnede første gang oplevede Rasmus Madsen på en scene i sådan cirka 2009 på Huset i Finsensgade i forbindelse med hans eget – og tredje – soloalbum Pixi Zoo, var indtrykket, at æblet godt nok ikke var faldet langt fra stammen. Hverken vokalen eller i form af sceneoptrædenen. Eller mangel på samme. Promillen var givetvis tættere på nul end farmands havde ry for, men lunefuldheden, den underspillede humor og interaktionen med publikum var meget lig den samme – hvilket i høj grad er det, som mange elskede Johnny Madsen for.

Uanset hvor mange gange, man havde hørt den samme joke, var den lige sjov hver gang, den blev leveret fra scenekanten. Torsdag aften blev en håndfuld af dem – i genfortolket version – strøet ud over Esbjergs centrale plads imellem sangene, hvor orkestret gik på scenen til originalindspilningen af Flyver Blues. Og på den måde bliver en koncert med Madsen til en form for odyssé over sangenes og vittighedernes ophavsmands virke.

Og måske sønnike ikke er kendt for den samme krøllede hjerne og poetiske åre som den gamle, men han kan dæleme spille guitar! Alment kendt er det muligvis heller ikke, at Rasmus faktisk stod bag hovedparten af sangene på Spidsen af kuglen-albummet fra 2007 og fodboldsangen Blå sol over Esbjerg, der desværre ikke var på sætlisten.

Koncerten på Suset Festival i Esbjerg i fjor var bandets kun tredje efter debuten på Haze over Haarum, efterfulgt af Smukfest i Skanderborg. Siden er der allerede løbet meget vand gennem sejlsejlrenden, og koncerten på Torvet var således nummer 34. Resten af sommeren bliver det antal øget betragteligt. I marts spilede bandet to gange på Tobakken og næste år er der planlagt to koncerter i Musikhuset som en del af en ny spillestedsturné.

Og selv om publikum torsdag aften ikke kom ud og køre å æ motorvej, og selvom der ikke gik ud-med-Knud i den og scenedrillerierne var færre end forventet, så fik Esbjerg alligevel en hel speciel oplevelse:

Tredje generation gjorde nemlig sin entré: 16-årige Ziggy Madsen, der godt midtvejs i den fem kvarter lange koncert blev introduceret på scenen og som det mest naturlige i verden lige tog sig af soloen i Halgal Halbal – til aftenens største bifald i øvrigt.

– Det må han have fra moderen, konstaterede Rasmus Madsen tørt, da klapsalverne var stilnet af igen.

Det var på selv samme scene for 29 år siden – til første udgave af Esbjerg Festuge – at Johnny selv hev Rasmus med på scenen for første gang – 17 år gammel. Så selvfølgelig skulle det være her i byen, hvor familien i øvrigt var bosat indtil for få år siden. Og på den måde kan tilsnigelsen i overskriften vel godt forsvares.

LÆS OGSÅ: Madsen levede livet mere end en enkelt gang