MOBILVERSION

3. marts 2026

To kampe, én arena: Håndbold og futsal fylder lørdag Blue Water Dokken

To kampe, én arena: Lørdag byder Blue Water Dokken på håndbold mod Aalborg og futsal-kvartfinale mod Hundested – gratis entré om aftenen.

To kampe, én arena: Lørdag byder Blue Water Dokken på håndbold mod Aalborg og futsal-kvartfinale mod Hundested – gratis entré om aftenen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Lørdag bliver der for alvor tryk på i Blue Water Dokken, når to vigtige kampe venter på samme dag.

Først går Ribe-Esbjerg HH på banen kl. 16.00 mod ubesejrede Aalborg Håndbold. Senere på aftenen – kl. 20.30 – indleder Esbjerg Futsal kvartfinaleserien mod Hundested på hjemmebane.

Hos Esbjerg Futsal er optimismen intakt. Cheftræner Lars Christian Zøhner melder om en trup, der er klar til opgaven.

– Som det ser ud nu, er alle fit for fight, og jeg har mulighed for at stille et hold, der er 100 procent klar, siger han.

Sommerliv 2026

Hundested har vundet begge indbyrdes opgør i grundspillet, men det skræmmer ikke esbjergenserne.

– De vandt begge kampe mod os, men vi tror stadig på, at vi kan slå dem over de to kvartfinaler, siger Zøhner.

I slutspillet er det pointene, der tæller – ikke målscoren.

– Vinder vi den første kamp, er en uafgjort nok i den næste. Hvis vi vinder én kamp hver, spilles der forlænget spilletid på 2 x 5 minutter efter returkampen. Er der stadig ikke en afgørelse, går vi til straffespark, forklarer han.

Der er gratis entré til futsalkampen, og cheftræneren sender en klar opfordring til publikum:

– Det gælder om at sælge os selv så dyrt som muligt på hjemmebane, så vi har noget at spille for i returkampen. Og vi har brug for opbakning.

Så opfordringen fra træneren er ikke til at tage fejl af:

– Kom ud og vær med til at bære Esbjerg Futsal frem mod en vigtig sejr.

Sommerliv 2026
Voxeværket Esbjerg
Del artiklen