Det kunne næsten ikke være mere dansk: Kage og kaffe. Krig og elendighed kunne næsten ikke være længere væk fra dansk hygge.

Men sådan er verden ikke altid sort/hvid.

Og de herboende ukrainske kvinder, der lørdag delte kage og kaffe ud i kulden på Torvet i Esbjerg, lever på mange måder i en helt anden verden end deres landsmænd og -kvinder, brødre og søstre, fædre og mødre hjemme i Ukraine.

En af dem er den 40-årige landinspektør Lyudmila Golovko, der selv kom til Danmark i 2008 for at gå i landsbrugslære. Hun er formand for den lokale afdeling af Lastivka – den ukrainske forening i Danmark.

– Mine forældre og søskende har måttet flygte fra den østlige del af landet og længere mod sydvest. Det har været forfærdeligt at følge med i på afstand, hvor man er helt magtesløs og ikke kan stille noget op. Men jeg forsøger at støtte på de måder, det er muligt, siger Lyudmila.

Hun understreger flere gange sin taknemmelighed for den danske støtte, men direkte adspurgt kunne hun godt have tænkt sig, at det internationale fokus og fordømmelsen af Ruslands handlinger allerede var kommet i 2014, da russerne annekterede Krim-halvøen.

– Sammen med Europa er Ukraine stærke. Jeg tror på, det hele bliver godt. Man må prøve at tro på det positive, siger Lyudmila, der ikke selv har været hjemme i Ukraine – og dermed set sin familie – i mange, mange år.

– Først var det Corona, og så kom krigen. Det er nok syv år siden, jeg var der sidst, fortæller hun.

Sammen med de andre kvinder fra Lastivka, hvoraf nogle er kommet til Esbjerg siden krigen brød ud, fik Lyudmila delt mere end 30 liter kaffe og en masse hjemmebag ud til esbjergenserne lørdag henover middag.

Det førte til mange gode snakke om krigen rundt om de to opstillede caféborde, men også mange kærlige ord og masser af næstekærlighed den ene og den anden vej.