Åh. Marc.

Min bedste ven og kunstnerven er død.

Sådan indleder kunstner Hans Tyrrestrup en mail, der sitrer af sorg, efter med stor forfærdelse at have læst om Marc Bernsteins pludselige død i den nekrolog, EsbjergLiv.dk bragte onsdag.

For ham var Marc Bernstein ikke bare en musiker. Han var et kunstnerisk spejl, en sjæleven – og halvdelen af det, de selv kaldte Mr B and Mr T. I en årrække boede de få kilometer fra hinanden, indtil Bernstein rykkede til København.

– Vi skulle mødes igen. Han var klar til snart at komme til Thorstrup, så vi igen kunne spille-male for og med hinanden, fortæller Hans Tyrrestrup.

Sådan bliver det aldrig igen.

Da saxofonen mødte penslen

De mødtes første gang på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg for snart mange år siden. Marc underviste, og Hans udsmykkede koncertsalen. De fandt hurtigt ud af, at de delte mere end kunsten. De delte også en amerikansk forbindelse – Marc med familie i New York, Hans med en mor, der var født og opvokset dér.

Men det var i atelieret i Thorstrup, at noget særligt opstod.

– Søndag aftener skete der noget helt særligt. Mit atelier blev fristedet, hvor vi kunne være os selv – og hinanden.

Med kaffe og rødvin som stille baggrund begyndte dialogen. Saxofonens personlige toner. Penslens hvisken mod lærredet.

– Intet var meningen. Vi skulle ikke være ‘på’. Alligevel kom vi det. Når jeg malede, spillede Marc mine strøg. Når jeg hørte en stille klang, malede jeg den.

Det blev en uaftalt samtale mellem lyd og farve. Marc optog det musikalske. Hans skabte kompositionen på lærredet. Begge stod tilbage med nye temaer at arbejde videre med. Samarbejdet førte til kunstkoncerter og medieopmærksomhed – blandt andet cd’en Beats, Reeds n’ Brushes – Bernstein reveals the music of Hans Tyrrestrup (2004), indspillet i Thorstrup. Ved udstillingskoncerterne fik Marc nogle af landets bedste musikere med.

På YouTube finder man minidokumentaren Our Colours af Astrid Lund Østrup, som skildrer stemningen i og omkring Hans Tyrrestrups atelier i Thorstrup og det kunstneriske møde mellem ham og Marc Bernstein, som førte til albummet.

“Jeg er klar til at spille igen”

Sidst de så hinanden var for næsten syv år siden, selvsamme sted, som de første gang havde mødtes omkring to årtier forinden. Sidste gang var under optagelserne til filmen Visum til Venus – Vestjyllands internationale kunstner. Her afrundede de deres fælles kunstneriske samspil med saxofon og digt – en værdig poetisk cirkel.

Filmen, som er tilrettelagt af fhv. tv-journalist Søren Vesterby, kan ses på Filmstriben.dk og følger processen op til Tyrrestrups 75 års-fødselsdagsudstilling i 2019.

Men Mr B og Mr T havde planer om snart at ses igen.

– Jeg er klar til at spille igen, skrev Bernstein til Tyrrestrup i en nytårshilsen for bare to måneder siden.

Det bliver aldrig til noget nu.

“Saxofonen lyder endnu”

For Hans Tyrrestrup står minderne tilbage som noget af det ypperste i hans kunstnerliv.

– De interne og intense seancer hører til det ypperste i mit kunstnerliv.

Sorgen er tung. Men lyden lever videre.

– Jeg kan høre saxofonen for mig endnu.

Og måske er det sådan, Tyrrestrup bedst kan begribe Marc Bernsteins død: Som en tone, der ikke helt forsvinder. En klang, der fortsætter i rummet – også når musikeren har lagt instrumentet fra sig. For sidste gang.