MOBILVERSION

3. marts 2025

Strømmede til eksklusivt genbrug

Fashion Flea Market fandt sted søndag. Trods venteliste vil arrangører ikke udvide antallet af stande.

Fashion Flea Market fandt sted søndag. Trods venteliste vil arrangører ikke udvide antallet af stande.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Fashion Flea Market fandt sted søndag. Trods venteliste vil arrangører ikke udvide antallet af stande.

– Vi sælger vores eget overforbrug, fortæller pigerne bag Fashion Flea Market, Susan Dagø og Dorthe Thimsen, som startede for næsten 15 år siden med at sælge deres tøj på Frandsens Fabrik.

– For ti år siden flyttede vi til Esbjerg Vandrehjem, hvor vi arrangerer det eksklusive genbrugsmarked for kvinder to gange årligt, fortæller de.

På Fashion Flea Market, der fandt sted søndag, er der i alt ti stande, hvor kvinder med hang til det eksklusive kan sælge det tøj, som de ikke bruger mere, men som samtidig er så godt, at andre kan få glæde af det.

Sommerliv 2026

– Vi har folk på venteliste, men vi vil ikke udvide antallet af stande, fortæller de to arrangører, som har flere krav til de tøj, som sælges på Fashion Flea Market:

Det skal kun være gode designermærker, det skal være ordentligt tøj og tøjet skal være vasket eller renset, pointerer Susan og Dorthe, som også sætter pris på, at det at sælge sit gode tøj  til genbrug lever op til nutidens krav om bæredygtighed.

Til søndagens marked strømmede folk til i en lidt strøm og meget fint tøj fandt nye ejere, som kunne drage af sted med lækkert tøj, som nu får nyt liv.

En af de kvinder, som nød godt af de gode tilbud var operasanger Kirstine Bonde, der i sit arbejde har brug for eksklusivt tøj, og hun fandt blandt andet en smuk sort stropløs flæsekjole, som nu kan komme med ud at synge.

- Man synger nu bedre i smukt tøj, fortalte Kirstine Bonde grinende, mens hun prøvede den smukkeste sorte flæsekjole, som Bettina Nielsen blandt andet solgte på sin stand. Foto: Lene Lund.
– Man synger nu bedre i smukt tøj, fortalte Kirstine Bonde grinende, mens hun prøvede den smukkeste sorte flæsekjole, som Bettina Nielsen blandt andet solgte på sin stand. Foto: Lene Lund.

 

Initiativtagerne til Fashion Flea Market, Susan Dagø (th.) og Dorthe Thimsen kunne fejre ti-års-jubilæum på Esbjerg Vandrerhjem. Foto: Lene Lund.
Initiativtagerne til Fashion Flea Market, Susan Dagø (th.) og Dorthe Thimsen kunne fejre ti-års-jubilæum på Esbjerg Vandrerhjem. Foto: Lene Lund.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen