I ti år har FC Prostata i Esbjerg samlet mænd med prostatakræft til motion og fællesskab. Nu fejres jubilæet med træning og showkamp hos EfB.
I ti år har FC Prostata i Esbjerg samlet mænd med prostatakræft til motion og fællesskab. Nu fejres jubilæet med træning og showkamp hos EfB.
I ti år har FC Prostata i Esbjerg samlet mænd med eller efter prostatakræft til motion, fællesskab og fodbold – og nu markeres jubilæet med både træning og showkamp på EfB’s anlæg på Gl. Vardevej.
FC Prostata er et særligt træningstilbud til mænd, der er eller har været i behandling for prostatakræft. Her er fokus ikke på resultater og tabeller, men på bevægelse, grin og det sociale fællesskab omkring sporten.

Tirsdag den 9. juni klokken 11.30 til 12.30 inviterer holdet derfor til jubilæumsarrangement hos EfB på Gl. Vardevej 88, hvor der blandt andet bliver gennemført styrke- og konditionstræning samt boldspil. Dagen rundes af med en showkamp mellem medlemmer fra Esbjerg Kommunes sundhedsudvalg og FC Prostata Esbjerg.
Konceptet bag FC Prostata er udviklet af forskere på Rigshospitalet og bygger på erfaringer med, at motionsfodbold kan styrke både fysik og mental trivsel hos mænd med prostatakræft. Træningen skal blandt andet styrke knoglerne, genopbygge muskelmassen, forbedre konditionen og mindske bivirkninger fra behandlingen.
Men ifølge deltagerne handler det mindst lige så meget om fællesskabet uden for banen.
– Det vigtigste er dog det stærke “omklædningsrumsfællesskab”, hvor man kan grine og dele erfaringer med ligesindede, lyder det fra Erik Ole Jørgensen på vegne af foreningen.
FC Prostata Esbjerg holder til hos EfB og har gennem årene udviklet sig til et vigtigt socialt og sundhedsmæssigt tilbud for mænd i lokalområdet.































