Debatindlæg: Giv lærerne faglig selvbestemmelse

Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning og deles ikke nødvendigvis af EsbjergLiv.dk
OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Med en ny budgetaftale giver byrådet i Holstebro folkeskolerne frit råderum over 50 millioner kroner. Nu bør kommunalpolitikerne i resten af landet følge trop på en tillidsbaseret folkeskole, hvor lærernes faglighed vejer tungere end central styring, skriver Kim Høgskilde.

Dette er et debatindlæg skrevet af Kim Høgskilde, der er formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler.

Tillid har længe været et savnet ord i debatten om folkeskolen. År med fokus på kontrol og måltal har gjort skolen mindre fleksibel og fjernet beslutningerne fra dem, der kender eleverne bedst.

Fra min kontakt til lærere rundt om i landet går det samme billede igen. Manglen på frihed gør det vanskeligere at skabe motiverende undervisning, give variation og løfte fagligheden.

Det svækker kvaliteten – og det kan aflæses i 9.-klasseselevernes resultater i de obligatoriske prøvefag, hvor karaktergennemsnittet i både læsning, dansk retskrivning og matematik er på sit laveste niveau i mere end fem år ifølge nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriets karakterdatabank. I Esbjerg Kommune ligger karaktergennemsnittet for alle tre fag under landsgennemsnittet.

Derfor er det et afgørende signal, når politikere vælger at give ansvaret tilbage til lærerne og skoleledelserne. Byrådet i Holstebro har med den nye budgetaftale taget netop det skridt. Med 50 millioner kroner fordelt over fire år får folkeskolerne et tiltrængt løft og frihed til selv at beslutte, hvordan midlerne bruges.

Det er et stærkt signal om respekt for professionel dømmekraft og tillid til, at de, der står tættest på eleverne, også bedst ved, hvor ressourcerne gør mest gavn.

Skolerne står over for mange af de samme udfordringer, men i forskellig skala. Nogle har særligt behov for at styrke trivslen, andre for at forbedre læringsmiljøet eller løfte det faglige niveau. Det afgørende er, at skolerne selv kan prioritere ud fra deres konkrete virkelighed. Den frihed giver mulighed for at finde løsninger, der virker – fordi de ikke er besluttet centralt, men bygger på faglig indsigt og erfaring fra den lokale praksis.

Adgang til varierede undervisningsmidler

Et område, hvor skolernes økonomiske frihed kan få særlig betydning, er undervisningsmidler. I mange år har området været styret af kommunale prioriteringer og centrale budgetbeslutninger, snarere end af lærernes faglige vurderinger.

Stramme budgetter har ofte betydet, at landets kommuner har valgt enten analoge eller digitale læremidler, som om de udelukkede hinanden. I virkeligheden supplerer de hinanden.

Analoge bøger giver ro og fordybelse, mens digitale læremidler åbner for interaktive funktioner, differentiering og nye læringsveje. Balancen findes bedst gennem lærernes faglige indsigt og kendskab til eleverne, ikke gennem standardiserede indkøb.

Beslutningen i Holstebro viser en tillidsbaseret vej frem for folkeskolen. Frihed og faglighed er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Det er en tilgang, der fortjener at blive fulgt andre steder i landet – for en stærk skole bygges ikke på kontrol, men på respekt for dem, der underviser vores børn og unge.

Læs også:

Torbens Tanker fra Vandtårnet: Julen varer længe, koster mange penge

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Tabea Schmid - ligaens nummer et på topscorerlisten med 34 mål. Foto: Johnny Tauman.
Team Esbjerg-topscorer skadet under VM-kamp – frygter alvorlig knæskade
Vandtårnet troner højt på Bavnehøj - her ved en Henning Stærk-koncert i 2023. Til højre i billedet ses Esbjerg Kunstmuseum. Foto: Torben Meyer.
Esbjerg Kunstmuseum flytter ind i Vandtårnet: Byens ikoniske vartegn får nyt (kultur-)liv
Lis Sørensen og Sebastian tager på turné sammen i 2027. PR-foto: Søren Rønholt.
Tiderne skifter: Lis Sørensen og Sebastian på fælles turné
Udviklingen fra Stadionhal til Blue Water Dokken.
Stadionhallens forvandling til Blue Water Arena - et historisk forløb
De fire kunstnere: Birgit Juhl, Tine Grønkjær, Nicolas Grønkjær-Bloch og Henrik Constantin. Foto: Jannie Schau Kristensen.
Fire kunstnere indtager tomt butikslokale i Torvegade: Sidste chance søndag
Tanker fra Vandtårnet er titlen på Torben Skovs nye, faste klumme.
Torbens tanker fra Vandtårnet: Valgets grimme ansigt – politikerleden stortrives
Tanker fra Vandtårnet er titlen på Torben Skovs nye, faste klumme.
Torbens tanker fra Vandtårnet: Om Esbjerg de næste fire år
Lone Hansen stiller både op til Regionsråds- og byrådsvalget. PR-foto.
Vi har brug for mere end to-voksenordninger – vi har brug for løsninger
Elvar Asgeirsson med en af sine karismatiske markeringer til dommerne
Fornem sejr: Elvar tog ansvar - med mål og assists
De seks kunstnere under optagelserne tidligere på året. Foto: Eddy Media.
Velbevaret hemmelighed: Ny sæson af populær DR-serie optaget i Esbjerg og på Fanø
Den Fritidskulturelle Pulje støtter op om foreningslivet i Esbjerg Kommune. Pressefoto.
26 foreninger får del i 1,36 mio. kr. fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje
Cecilie elsker sit valg - blomster, dekorationer med tid til at ride og spille klaver. Foto: Johnny Tauman.
Kunsten at give … Enggårdens Flora er kommet godt fra start – med plads til både klaver og hest

Det sker i Esbjerg

PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
_DSC2807
EfB - Kolding IF

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!