Med en ny budgetaftale giver byrådet i Holstebro folkeskolerne frit råderum over 50 millioner kroner. Nu bør kommunalpolitikerne i resten af landet følge trop på en tillidsbaseret folkeskole, hvor lærernes faglighed vejer tungere end central styring, skriver Kim Høgskilde.
Dette er et debatindlæg skrevet af Kim Høgskilde, der er formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler.
Tillid har længe været et savnet ord i debatten om folkeskolen. År med fokus på kontrol og måltal har gjort skolen mindre fleksibel og fjernet beslutningerne fra dem, der kender eleverne bedst.
Fra min kontakt til lærere rundt om i landet går det samme billede igen. Manglen på frihed gør det vanskeligere at skabe motiverende undervisning, give variation og løfte fagligheden.
Det svækker kvaliteten – og det kan aflæses i 9.-klasseselevernes resultater i de obligatoriske prøvefag, hvor karaktergennemsnittet i både læsning, dansk retskrivning og matematik er på sit laveste niveau i mere end fem år ifølge nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriets karakterdatabank. I Esbjerg Kommune ligger karaktergennemsnittet for alle tre fag under landsgennemsnittet.
Derfor er det et afgørende signal, når politikere vælger at give ansvaret tilbage til lærerne og skoleledelserne. Byrådet i Holstebro har med den nye budgetaftale taget netop det skridt. Med 50 millioner kroner fordelt over fire år får folkeskolerne et tiltrængt løft og frihed til selv at beslutte, hvordan midlerne bruges.
Det er et stærkt signal om respekt for professionel dømmekraft og tillid til, at de, der står tættest på eleverne, også bedst ved, hvor ressourcerne gør mest gavn.
Skolerne står over for mange af de samme udfordringer, men i forskellig skala. Nogle har særligt behov for at styrke trivslen, andre for at forbedre læringsmiljøet eller løfte det faglige niveau. Det afgørende er, at skolerne selv kan prioritere ud fra deres konkrete virkelighed. Den frihed giver mulighed for at finde løsninger, der virker – fordi de ikke er besluttet centralt, men bygger på faglig indsigt og erfaring fra den lokale praksis.
Adgang til varierede undervisningsmidler
Et område, hvor skolernes økonomiske frihed kan få særlig betydning, er undervisningsmidler. I mange år har området været styret af kommunale prioriteringer og centrale budgetbeslutninger, snarere end af lærernes faglige vurderinger.
Stramme budgetter har ofte betydet, at landets kommuner har valgt enten analoge eller digitale læremidler, som om de udelukkede hinanden. I virkeligheden supplerer de hinanden.
Analoge bøger giver ro og fordybelse, mens digitale læremidler åbner for interaktive funktioner, differentiering og nye læringsveje. Balancen findes bedst gennem lærernes faglige indsigt og kendskab til eleverne, ikke gennem standardiserede indkøb.
Beslutningen i Holstebro viser en tillidsbaseret vej frem for folkeskolen. Frihed og faglighed er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Det er en tilgang, der fortjener at blive fulgt andre steder i landet – for en stærk skole bygges ikke på kontrol, men på respekt for dem, der underviser vores børn og unge.
