MOBILVERSION

27. januar 2025

Hvordan får man et sundt forhold til det digitale?

At finde den mentale balance i en digital tidsalder er svært for rigtigt mange. Speciallæge Imran Rashid vil have dig til at slukke for skærmen og mærke efter.

At finde den mentale balance i en digital tidsalder er svært for rigtigt mange. Speciallæge Imran Rashid vil have dig til at slukke for skærmen og mærke efter.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

At finde den mentale balance i en digital tidsalder er svært for rigtigt mange. Speciallæge Imran Rashid vil have dig til at slukke for skærmen og mærke efter.

Hvordan får vi et sundt, afbalanceret forhold til det digitale?

Dette højaktuelle spørgsmål kan du blive meget klogere på, når speciallæge Imran Rashid gæster Folkehuset Kvaglund med sit foredrag: “Sluk og mærk – find den mentale balance i en digital tidsalder”.

Imran Rashid bruger sin baggrund som speciallæge i almen medicin til at kaste lys over konsekvenserne af den rivende digitale udvikling, som vi alle sammen er en del af. Imran er en erfaren og nærværende foredragsholder, som inspirerer til, hvordan vi som mennesker, som samfund og som virksomheder kan omfavne digitaliseringen og dens muligheder samt hvilke faresignaler vi skal være opmærksomme på.

– Vi er alle på den ene eller anden måde i berøring med digitaliseringen, og det tvinger os til at forholde os til den. Vi har ikke megen erfaring fra tidligere generationer at trække på i denne sammenhæng, så jeg glæder mig til at høre Imran Rashids bud på en sund balance, lyder det fra Mathilde, administrator i Folkehuset Kvaglund.

Imran Rashid blev i 2024 tildelt Rosenkjærprisen. Denne prestigefyldte pris, stiftet af Danmarks Radio i 1963, gives til en kulturperson eller videnskabsmand, der har formået at formidle et svært tilgængeligt videnskabeligt emne. Så der er virkelig noget at se frem til i dette spændende foredrag!

Foredraget finder sted torsdag d. 27. februar kl. 19.30 i Folkehuset Kvaglunds hyggelige café på adressen Kvaglundparken 12, 6705 Esbjerg Ø. Dørene åbner kl. 19, og det er også muligt at købe lidt lækkert i caféen.

Billetter koster 50 kr. pr. stik. og kan købes HER.

Del artiklen