Irene Kubel Madsen fra Esbjerg kunne ikke mere – tabte duel med vilje og røg ud af årets Robinson: – Jeg var sur, træt, udmagret og fuldstændig fysisk drænet.
Efter uger på en øde ø med sult, dueller og følelsesmæssige op- og nedture blev det slut for esbjergensiske Irene Kubel Madsen, der i mandagens afsnit måtte forlade TV3’s Robinson Ekspeditionen.
– Jeg var sur, træt, udmagret og fuldstændig fysisk drænet, fortæller Irene ærligt i et opslag på Facebook onsdag, hvor hun kommer med flere refleksioner over deltagelsen i realityprogrammet.
Hun spillede med venstre hånd i den duel, der endte med at sende hende ud. Hun tabte så at sige med vilje.
– Sammenlægningen blev, som den blev, og jeg gad simpelthen ikke at duellere mod så værdige holdkammerater, når min egen tilstand var så ringe.
En uheldig duel
Irene vidste godt, at hun stod over for en svær opgave, da den skæbnesvangre duel blev offentliggjort.
– Kunne jeg så ikke bare have vundet den dumme dyst? Nej, jeg vidste, jeg ville dø på netop den. Jeg håbede, vi skulle dyste i at være den bedste koalabjørn – så heldig var jeg ikke!
Modstanderen blev Basbas, der i programmet går under kælenavnet “Tarzan”. Og her trak Irene det korteste strå.
– Vi sad aftenen før og hyggede omkring bålet, og da René (en anden deltager, red.) filmede os, så jeg mit eget afmagrede ansigt på skærmen. Det gav mig et chok. Jeg blev pludselig meget bevidst om det sundhedsmæssige aspekt af det hele.
Kroppen sagde stop
Dagen efter måtte hun sande, at kroppen havde nået sin grænse.
– Jeg spiste for meget kylling, ris og æg på én gang og måtte ned og kysse gulvet. Jeg var ved at både skide, brække mig og besvime på samme tid med galoperende hjerte, fortæller hun.
– Det var en grum oplevelse og bekræftede bare, at det var det rigtige at gøre. (At tabe førnævnte duel og ryge hjem, red.) Jeg havde tydeligvis ikke holdt til finalen.
Inden afrejsen havde Irene allerede tabt fire kilo på grund af sygdom, og under ekspeditionen blev vægttabet endnu større.
Stolt over oplevelsen
Selv om opholdet sluttede før finalen, ser Irene tilbage på oplevelsen med stolthed.
– Alt i alt er jeg utrolig tilfreds med min ekspedition. Jeg er en type, der altid har delt vandene ved at være som jeg er, og det kunne jeg også mærke her. At jeg skulle ende med at fylde så meget i programmet, havde jeg dog ikke lige forudset, skriver hun i sit opslag.
Hun tog afsted uden de store forventninger om nære relationer, men blev hurtigt positivt overrasket.
– Jeg troede ikke, jeg ville møde nogle, jeg ville danne tætte personlige relationer til – fordi det jo er et spil. Men allerede den første dag blev jeg nysgerrig på Sheila, og alle virkede bare super venlige og åbne, fortæller Irene.
Alligevel oplevede hun også situationer, der udfordrede hendes moralske kompas.
– Der gik ikke mange dage, før jeg oplevede nogle ting, der forargede mig. Det farvede mit syn på visse folk i ekspeditionen, siger hun.
Et eventyr – og en ny begyndelse
Selvom Robinson nu er slut for Irene, står hun med mange gode minder – og nye venskaber.
– Jeg har fået mine første rigtige voksenvenner, og det tager jeg som min tredje og største sejr – selv om de to andre også var ret fede, siger hun med henvisning til sine tidligere sejre i ekspeditionen og den humoristiske titel som “ilddronning”.
Og så sender hun en kærlig hilsen til dem, der sad tilbage herhjemme i de mange dage, hun var afsted:
– Til min kæreste, familie, venner, kærligheden for EfB og det gode crew fra Esbjerg – jeg havde aldrig klaret mig så godt uden jer. I var SÅ savnede,”siger Irene.
Klar til nye projekter i Esbjerg
Optagelserne fandt sted i maj, så der er sket meget for Irene siden. Som hun sagde til EsbjergLiv.dk ved offentliggørelsen af årets ekspedition, havde hun næsten glemt det!
Efter eventyret ser Irene nu frem til at komme i gang med nye kreative projekter.
– Jeg glæder mig til min surrealistiske kunstfernisering den 29. november, mit arbejde hos EfB – og så skal jeg altså have fikset mit kolonihavehus.
Til slut sætter hun en tyk streg under beslutningen om ikke at vende tilbage til realityverdenen:
– Jeg gør aldrig den slags igen – det er sgu for hårdt!
