MOBILVERSION

28. januar 2025

Motionscenter har udvidet maskinparken

"Det må vi da have til Esbjerg!" Lotte Matzen Veirup etablerede for syv år siden Gym Club med træningsmaskiner, der var lidt mere intelligente og smartere, end hvad man ellers kendte.

"Det må vi da have til Esbjerg!" Lotte Matzen Veirup etablerede for syv år siden Gym Club med træningsmaskiner, der var lidt mere intelligente og smartere, end hvad man ellers kendte.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

“Det må vi da have til Esbjerg!” Lotte Matzen Veirup etablerede for syv år siden Gym Club med træningsmaskiner, der var lidt mere intelligente og smartere, end hvad man ellers kendte.

Gym Club har nu fået endnu flere “intelligente” træningsmaskiner i Egym-konceptet. Træningscentret, som ligger i den tidligere Aldi-forretning på Tarphagevej 22, åbnede tilbage i 2018.

– Jeg havde set, hvordan konceptet fra Egym fungerede, og jeg tænkte: “Det må vi da have til Esbjerg”, fortæller Lotte Matzen Veirup, da vi besøger hende i centret.

Egym-konceptet består af intelligente træningsmaskiner, der efter en 3D-kropsscanning automatisk indstilles til hvert enkelt medlem via mål af armlængde, benlængde, kropsmål osv. Belastningen beregnes via en styrkemåling og maskinerne husker derefter indstillingerne.

Sommerliv 2026
På skærmen fjernes de små motiver i takt med, at øvelserne udføres. Privatfoto.
På skærmen fjernes de små motiver i takt med, at øvelserne udføres. Privatfoto.

 

I maskinerne er der træningsprogrammer tilgængeligt, så man kan målrette træningen efter behov og ambitioner (bodytoning, muskelvækst, eksplosiv træning, rehab osv.) Maskinen opdaterer styrken efter hver sjette træning med ny styrkemåling. På den måde har man egentlig en personlig træner med sig via maskinen, så man bliver trænet optimalt altid.

– Træning kan snart ikke blive lettere. Man logger blot på med sit personlige chip-armbånd, trykker på start og din træning kommer frem på skærmen foran dig. Det er en fantastisk træningsform for alle aldre og alle ambitionsniveauer, både atleten, motionisten, den ældre og endda børn [skal dog have en vis højde for at blive indstillet korrekt i maskinerne, red.], fortæller Lotte.

Om formiddagen er det som regel pensionister eller folk med forskudte arbejdstider, der indtager maskinerne. Her er plads til hygge og socialt samvær,  og der brygges rigtig mange kander kaffe, pointerer Lotte, der lige har modtaget et helt nyt sæt Egym-maskiner med mulighed for at træne endnu flere muskelgrupper end tidligere hos Gym Club.

Området med frivægtstræning er en del af den nye tilbygning. Privatfoto.
Området med frivægtstræning er en del af den nye tilbygning. Privatfoto.

 

Udover Egym-konceptet er der mulighed for at cykle, løbe og ro på specielle maskiner, ligesom der også findes crosstræningsmaskiner.

Sommerliv 2026

For et par år siden udvidede Gym Club med 400 kvadratmeter med bl.a. nyt frivægtsområde, som bruges både til funktionel træning og til holdtræning. Der er ikke færre end 30 ugentlige hold, hvor der bydes på funktionel træning, yoga, jump-fitness, mobility, fitnessdans og meget andet.

Der er også hos Gym Club mulighed for at få tilknyttet en personlig træner, ligesom man kan få en kostvejleder tilknyttet og der er åbent alle dage fra 05-24

– Også saunagus er noget vi tilbyder  til vores medlemmer, dog kun om lørdagen, fortæller Lotte, der har otte medarbejdere tilknyttet med hver deres speciale.

Den gode idé, som Lotte fik tilbage i 2018 har altså båret frugt og i dag fungerer hendes center som et allround træningssted for folk i alle aldre.

Forlaget Læselyst
Jump-fitness på trampolin er en sjov og anderledes motionsform. Privatfoto.

Jump-fitness på trampolin er en sjov og anderledes motionsform. Privatfoto.

Den nye maskinpark, som er netop er blevet en del motionscentret. Privatfoto.
Den nye maskinpark, som er netop er blevet en del motionscentret. Privatfoto.
Voxeværket Esbjerg
Del artiklen