MOBILVERSION

2. august 2025

Polter-piger imellem Esbjerg og Fanø

"What a life. What a beautiful, beautiful life," lyder det fra højttalerne. Scarlet Pleasures hitsang sætter tonen for en formiddag, hvor roséen skænkes i en lind strøm, solen skinner over Vadehavet – og stemningen allerede er i top på turbåden Martha af Fanø.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

“What a life. What a beautiful, beautiful life,” lyder det fra højttalerne. Scarlet Pleasures hitsang sætter tonen for en formiddag, hvor roséen skænkes i en lind strøm, solen skinner over Vadehavet – og stemningen allerede er i top på turbåden Martha af Fanø.

Det er ikke så tit, man befinder sig midt i en sejlende polterabend med seks feststemte, unge og yngre kvinder iført pink cowboyhatte – omgivet af et par hundrede sæler ud for Langli Sand.

Men netop det skete, da EsbjergLiv.dk lørdag hoppede med ombord på den lille, smukke, vuggende træmotorbåd Martha af Fanø til en uforglemmelig havnerundfart.

Skipper Torben Krogsgaard bød velkommen med et glimt i øjet og bemærkede tørt, at “vi normalt takker nej til polterabender – medmindre det er piger!” Og så var kursen ellers sat – både nautisk og stemningsmæssigt.

Bruden Gitte anede intet, da hun få minutter forinden var blevet samlet op ved den gamle fiskerihavn i Esbjerg, hvor der i disse dage og i næste weekend afvikles Havfriske Dage i Marineforeningen. Men hun protesterede ikke, da hendes fire veninder og lillesøster Rikke førte hende ned ad rampen og om bord – iført matchende cowboyhatte, bandolerer og hjerteformede solbriller, der passede fint til den efterfølgende Rosé Walk oppe i byen, som selskabet efterfølgende skulle deltage i.

Men først stod den altså på vadehavsudflugt for Gitte, Rikke, to gange Louise og to gange Charlotte.

Louise, Gitte og Charlotte ankommer med højt humør og lyserøde briller til dagens polterabend i Esbjerg Havn. Foto: Fjodor Pedersen.
Lillesøster Rikke (tv), den kommende brud Gitte med slør og Charlotte ankommer med højt humør og lyserøde briller til dagens polterabend i Esbjerg Havn. Foto: Fjodor Pedersen.

Turen var planlagt til halvanden times sejlads, og Martha-besætningen lod gæsterne vælge ruten. Valget faldt på sælbankerne – og kursen blev sat mod det lave vand nord for Fanø, hvor nysgerrige sæler på op mod 300 kilo og deres nye unger stak hovederne op for at betragte det sejlende selskab.

Vinden var mild, himlen høj og søgangen rolig. Hvis nogen alligevel følte sig det mindste søsvage, havde styrmand Torben og gasten Poul Knudsen en lokal løsning klar: Et skvæt solbærrom destilleret hjemme på Fanø, hvor den lille motorbåd fra 1975 igen har hjemme efter en periode med fast plads i Ribe.

Om bord gik musikken i rotation via bluetooth – og med den kommende brud og hendes veninder i ‘DJ-pulten’ blev der skruet godt op for både dansktop, 80’er-hits og “Kom igen til Mandalay” i takt med, at plastikbægrene blev fyldt. Og tømt.

Det hele kulminerede, da Gitte fik lov at tage styringen – bogstaveligt talt – og med kaptajnens velsignelse drejede roret skarpt mod styrbord for at “give en omgang”. Det udløste jubel, hujen og endnu en skål agterude.

Selfietime! Louise og Charlotte fanger stemningen med et snapshot – mens Dannebrog vajer i baggrunden. Foto: Fjodor Pedersen.
Selfietime! Louise og Charlotte fanger stemningen med et snapshot – mens Dannebrog vajer i baggrunden. Foto: Fjodor Pedersen.

Inden vi atter fik fast land under fødderne, var der dog dømt fællessang – og hvad var mere oplagt end lokalklassikeren om Las, der går til bunds med en kaffepunch – imellem Esbjerg og Fanø?

Helt så galt gik det gudskelov ikke for dagens besætning og gæster – og så kunne polterabendselskabet fortsætte dagens festligheder, imens Martha, Poul og Torben gjorde klar til endnu to ture med nye gæster.

Turbåden Martha ligger klar ved kajen – klar til at tage de feststemte kvinder med nogle få sømil ud i Nationalpark Vadehavet. Foto: Fjodor Pedersen.
Turbåden Martha ligger klar ved kajen – klar til at tage de feststemte kvinder med nogle få sømil ud i Nationalpark Vadehavet. Foto: Fjodor Pedersen.
Hele holdet samlet til et gruppefoto, før turen går om bord. Klar til sejlads, rosé og latter. Foto: Fjodor Pedersen.
Hele holdet samlet til et gruppefoto, før turen går om bord. Klar til sejlads, rosé og latter. Foto: Fjodor Pedersen.
Cowboystøvler, lyserøde hatte og brede smil: Damerne gør klar til at gå om bord på Martha. Foto: Fjodor Pedersen.
Cowboystøvler, lyserøde hatte og brede smil: Damerne gør klar til at gå om bord på Martha. Foto: Fjodor Pedersen.
"Team Bride" på første parket med rosé i glasset og Esbjerg i baggrunden. Stemningen er allerede i top. Foto: Fjodor Pedersen.
“Team Bride” på første parket med rosé i glasset og Esbjerg i baggrunden. Stemningen er allerede i top. Foto: Fjodor Pedersen.
Skipper Torben Korsgaard og hans gast Poul Knudsen styrer båden sikkert ud af havnen – med både mikrofon og glimt i øjet. Foto: Fjodor Pedersen.
Skipper Torben Korsgaard og hans gast Poul Knudsen styrer båden sikkert ud af havnen – med både mikrofon og glimt i øjet. Foto: Fjodor Pedersen.
Bruden Gitte overraskes af shots og grin – måske med en lille udfordring i glasset? Foto: Fjodor Pedersen.
Bruden Gitte overraskes af shots og grin – måske med en lille udfordring i glasset? Foto: Fjodor Pedersen.
Et øjebliks stilhed og koncentration – Gitte får en velfortjent tår rosé på vej mod Langli Sand. Foto: Fjodor Pedersen.
Et øjebliks stilhed og koncentration – Gitte får en velfortjent tår rosé på vej mod Langli Sand. Foto: Fjodor Pedersen.
Mødet med de gamle kæmper: Fartøjerne PHOENIX og ХАТАНГА ved kaj i Esbjerg Havn. Foto: Fjodor Pedersen.
Mødet med de gamle kæmper: Fartøjerne Phoenix og Xatahta ved kaj i Esbjerg Havn. Foto: Fjodor Pedersen.
Selfies, skål og snak om minder: Bruden Gitte i midten af det hele med sit team omkring sig. Foto: Fjodor Pedersen.
Selfies, skål og snak om minder: Bruden Gitte i midten af det hele med sit team omkring sig. Foto: Fjodor Pedersen.
Med blikket skarpt rettet mod horisonten – cowboyhatten på plads og kikkerten klar til at spotte sæler.
Med blikket skarpt rettet mod horisonten – cowboyhatten på plads og kikkerten klar til at spotte sæler.
Et uforglemmeligt syn: Sælerne hviler sig i klitterne på Langli Sand, mens båden glider lydløst forbi. Foto: Fjodor Pedersen.
Et uforglemmeligt syn: Sælerne hviler sig i klitterne på Langli Sand, mens båden glider lydløst forbi. Sæler er nemlig ikke glade for larm, så bådgæsterne sænker tonelejet på opfordring fra skipper. Foto: Fjodor Pedersen.
Detaljer, der siger det hele – en blå shot og en hånd med både tatoveringer og kyssemund. Foto: Fjodor Pedersen.
Detaljer, der siger det hele – en blå shot og en hånd med både tatoveringer og kyssemund. Foto: Fjodor Pedersen.
Et klassisk træskib vugger i marinaen – havnens charme får følgeskab af lyserøde cowboyhatte og grin ombord på nabobåden. Foto: Fjodor Pedersen.
Et klassisk træskib vugger i marinaen – havnens charme får følgeskab af lyserøde cowboyhatte og grin ombord på nabobåden. Foto: Fjodor Pedersen.
Skål for kærligheden! Bruden og hendes crew sender endnu en omgang ned – med bølger og latter i baggrunden. Foto: Fjodor Pedersen.
Skål for kærligheden! Bruden og hendes crew sender endnu en omgang ned – med bølger og latter i baggrunden. Foto: Fjodor Pedersen.
Fra olieboreplatforme til containerhavne – Esbjergs skyline set fra søsiden. Foto: Fjodor Pedersen.
Fra olieboreplatforme til containerhavne – Esbjergs skyline set fra søsiden. Foto: Fjodor Pedersen.
Med kikkert og glimt i øjet – udkig efter sæler og eventyr ud for Langli. Foto: Fjodor Pedersen.
Med kikkert og glimt i øjet – udkig efter sæler og eventyr ud for Langli. Foto: Fjodor Pedersen.
Mødet med de lokale – sælerne tager det roligt, men kigger nysgerrigt mod de farverige gæster på vandet. Sælerne er Danmarks største rovdyr og har ingen naturlige fjender - udover mennesket. Men de er blevet fortrolige ved Martha, fortæller besætningen. Foto: Fjodor Pedersen.
Mødet med de lokale – sælerne tager det roligt, men kigger nysgerrigt mod de farverige gæster på vandet. Sælerne er Danmarks største rovdyr og har ingen naturlige fjender – udover mennesket. Men de er blevet fortrolige ved Martha, fortæller besætningen. Foto: Fjodor Pedersen.
Afmønstring med stil: Bruden Gitte, hendes crew og de to søulke fra Martha samles til et sidste minde om en helt særlig sejltur i Esbjerg Havn. Foto: Fjodor Pedersen.
Afmønstring med stil: Bruden Gitte, hendes crew og de to søulke fra Martha samles til et sidste minde om en helt særlig sejltur i Esbjerg Havn. Foto: Fjodor Pedersen.

Om turbåden Martha
Martha er en charmerende træbåd med base på Fanø, som i sommerhalvåret også sejler ture fra Esbjerg Havn. Herfra sejler hun gæster ud på guidede ture i Nationalpark Vadehavet – et af Danmarks mest særprægede og værdifulde naturområder. Båden er et stykke levende kulturarv, nænsomt vedligeholdt og med en særlig atmosfære, der kombinerer hygge, maritim historie og naturoplevelser.

Turbåden drives af frivillige kræfter, hvis formål er at formidle både havneudvikling, natur, dyreliv og det maritime kulturmiljø omkring Vadehavet. Ombord på Martha får man ikke bare en sejltur, men en levende fortælling om området, historien og ikke mindst det fascinerende dyreliv – med sælerne som højdepunkt for mange.

Martha har plads til 12 passagerer og er udstyret med bænke hele vejen rundt og overdækning, der beskytter mod både sol og regn. Det er et lille, intimt rum, hvor der er plads til grin, spørgsmål og nærvær – og der er mulighed for at købe drikkevarer ombord.

Turen går som regel ud forbi Langli Sand, hvor man med lidt held – og en kikkert ved hånden – kan spotte både spættet sæl og gråsæl, der ligger og daser i det lave vand. Undervejs fortæller skipper og guide om alt fra tidevand og fugletræk til havnens historie og skibstyperne, man møder undervejs. Formidlingen er jordnær og lun – ofte krydret med anekdoter og små bemærkninger, som gør turen både oplysende og underholdende.

Martha er derfor ikke bare en båd – hun er en oplevelse i sig selv. En lokalperle, der bringer Esbjergs maritime rødder og det storslåede vadehavsnatur sammen i ét.

Læs mere på foreningens hjemmeside, hvor man også kan booke billetter eller private ture.

Del artiklen