MOBILVERSION

4. august 2025

Shuttle-busser, crew parade og udvidede åbningstider

De imponerende sejlskibe er nu ankommet til Esbjerg i forbindelse med The Tall Ships Races 2025. Med gratis shuttlebusser, festlig parade og udvidede åbningstider i midtbyen er byen klar til at tage imod både besætninger og tusindvis af besøgende.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

De imponerende sejlskibe er nu ankommet til Esbjerg i forbindelse med The Tall Ships Races 2025. Med gratis shuttlebusser, festlig parade og udvidede åbningstider i midtbyen er byen klar til at tage imod både besætninger og tusindvis af besøgende.

Mandag formiddag begyndte de første store sejlskibe at lægge til i dokhavnen i Esbjerg.

I løbet af dagen ventes flere deltagere i The Tall Ships Races at ankomme, og de mange internationale besætningsmedlemmer vil allerede nu kunne opleves i bybilledet.

Kajområderne åbner officielt for publikum onsdag klokken 10, men byen summer allerede af liv, og både handelsliv og havneområde gør klar til den store maritime folkefest.

Sommerliv 2026

Crew Parade – fest og farver i gaderne

Et af ugens højdepunkter bliver Crew Parade, som finder sted torsdag den 7. august klokken 15.

Her deltager alle skibenes besætninger i en farverig parade gennem midtbyen – iført uniformer, nationaldragter og kostumer.

Der loves musik, dans og højt humør, når paraden bevæger sig ad Kongensgade, Englandsgade, Norgesgade og Torvegade med afslutning og præmieoverrækkelse på Torvet.

Ruten til Crew Parade, Tall Ships Races Esbjerg 2025.
Ruten til Crew Parade, Tall Ships Races Esbjerg 2025.

Udvidede åbningstider og gratis transport

Butikkerne i midtbyen holder ekstraordinært åbent til klokken 19 onsdag, torsdag og fredag, og der er pyntet op til at tage imod de mange gæster, der ventes til byen i løbet af ugen.

Sommerliv 2026

For at lette adgangen til både by og havn er der indsat gratis shuttlebusser med lav indstigning og plads til alle.

Busserne har blandt andet stop ved Landgangen tæt på havnen og kører til og fra midtbyen gennem hele dagen.

Sidste afgang fra havnen:

  • Onsdag og torsdag: kl. 00.00
  • Fredag: kl. 01.00
  • Lørdag: kl. 15.00
Shuttlebusserne kører denne rute i forbindelse med Tall Ships Race i Esbjerg 2025.
Shuttlebusserne kører denne rute i forbindelse med Tall Ships Race i Esbjerg 2025.

Rutekort og mere information om parkering findes på: tallshipsesbjerg.dk/praktisk-info/parkering. Vil du have overblikket over det omfattende musikprogram, så klik HER.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen