Årets Suset Festival var lidt af en prototype, men overgik på mange måder alle forventninger. Direktør Tobias Kippenberger ser allerede nu frem til at kunne bygge på til næste år.
Han kommer undskyldende et par minutter for sent til vores aftale. Et lokum tæt ved indgangen lækker spildevand fra septiktanken. Noget, der ret forståeligt og uundgåeligt skaber et øjebliks panik.
Havde der været et tv-produktionshold til stede for at lave en docusoap a la Dahlgaards Tivoli, havde det helt klart været stof til en åbningsscene i stil med det der afsnit, hvor den er helt gal med Jamaicaen.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
I bedste Leif Dahlgaard-stil – og uden overhovedet nogen sammenligning i øvrigt – fikses problemet hurtigt og effektivt vha. et par kommandoer i den walkie, der er en fast del af “uniformen” i de her dage, hvor klimaks er på sit højeste.
Det klimaks, som 40-årige Tobias Kippenberger har arbejdet hen imod siden august sidste år, hvor han blev ansat af Live Nation med henblik på at få aftalen med Esbjerg Kommune kørt i hus. Eller måske endda siden den dag for fire år siden, hvor tankerne om en stor havnefestival i hjembyen første gang indfandt sig.
Men lige nu. Lørdag eftermiddag midt i august 2024 går det hele løs. Og i det store hele spiller det. Det må være forløsende at se så mange tusinde mennesker have en fest i de rammer, man har skabt.
– Og det er jo netop kernen i det. Vi kan sætte nogle rammer op og hyre nogle musikere, men til syvende og sidst er det jo publikum, der skaber festen. Og der må man bare sige, at alle, der er kommet gennem indgangen, har haft den store ja-hat på. Så det har været fremragende. Vi fik i dagene op til allerede en indikation af, at der nok skulle blive god stemning, da alle de frivillige virkeligt kom med en positiv tilgang som skabte en rigtig god følelse. Selvom det er os, der står som afsender af det her, så er det jo publikum, de frivillige og musikerne, der i meget høj grad skaber festivalen, siger Tobias Kippenberger, som selv har en del hatte – eller kasketter – på i disse dage.
En reminder på telefonen fortæller ham, at han egentligt skal kigge på billetsalgsstatistikker nu. For lidt siden brændte lokummet – nærmest bogstaveligt talt – og i går viste han byrådsmedlemmer og folk fra Business Esbjerg rundt på festivalpladsen.
For ti dage siden rykkede han og en håndfuld andre medarbejdere fra Live Nation deres sorte hæve-/sænkeborde og trådløse routere ind på førstesalen i dokhavnens ambassade, Det Gule Palæ. Herfra har de – under fritlagte spær og i en mild dunst af saltvand, der er blevet hængende fra fordums oversvømmelser på havnen – administreret festivalen on site.
Tæt hen ved 800 frivillige har været med til at opbygge pladsen sammen med professionelle folk fra Live Nation og de mange eksterne leverandører. Hvis det her var et puslespil, ville det ikke være et af de mindste. Lad os bare sige det sådan.
Læs også: Suset kan blive en af de bedste opfindelser siden Cocio
Primo januar gik arbejdet for alvor i gang, da aftalen med kommunen, havnen og NorSea, der lægger asfalt til, var i hus.
I år var det muliges kunst, for kun godt et halvt år er ikke meget til at arrangere en festival i den her størrelsesorden. Så allerede nu er arbejdet med næste års Suset reelt i gang. Og det handler ikke kun om at hyre acts og orkestre.
For en festival er en helhedsoplevelse. Det er ikke bare at hyre 17 bands og sætte et par scener op.
– Vores målsætning for i år har været at bringe de største danske navne tilbage til Esbjerg. Og det har vi gjort. Nik & Jay har ikke været her i syv år, for der har ikke været en arena, der var stor nok. Men én ting er musikken. Det er bare – i gåseøjne – en koncert. Der er to andre væsentlige faktorer. Den anden ting er kulissen, rammerne, hvor vi med Suset prøver at ramme ned i Esbjergs grund-DNA ved at holde omgivelserne rå og med beliggenheden midt på industrihavnen. Den tredje er de gastronomiske oplevelser, hvor jeg håber, at vi kan få endnu flere af de fremragende lokale restauratører med herned til næste år. Når man har alle tre ting på plads, så har man for alvor en festival, mener Tobias Kippenberger.
Og apropos næste år; kan man så forvente endnu flere udenlandske navne?
– Vi vil gerne have flere internationale navne, det er en del af det, vi har lovet, og de kan også være store trækplastre. Men det er en balance, for et internationalt navn i sig selv sælger ikke nødvendigvis flere billetter end de danske. Man skal ikke tage fejl af, at danske artister faktisk sælger rigtigt mange billetter. Publikum vil faktisk rigtigt gerne se de store danske navne, fortæller Kippenberger, og mener, at det måske oftere er medierne, der higer efter navne udefra, så de har noget andet at skrive om end til dagligt.
Læs billederne: Stemning og musik på Suset
– At vi kan præsentere eksklusive navne her i Esbjerg, der kun giver koncert her, det er selvfølgeligt også et trækplaster – og jeg kan næsten med sikkerhed sige, at der allerede næste år kommer flere. Men vi skal bygge på i det tempo, som festivalen kan følge med til. Det skal være forsvarligt rent kommercielt, og den afvejning har Live Nation rigtigt mange års erfaring med fra festivaler i hele verden, så jeg er ret fortrøstningsfuld omkring, hvornår vi skal geare op og for hvad, siger Tobias Kippenberger.
I målsætningsaftalen med kommunen fremgår det, at der i festivalens sjette år skal være festival over tre dage og med 40.000 gæster. Det vil bringe Suset op blandt de største på det danske marked, vil kræve mere plads og muligvis andre overnatningsmuligheder.
– Det er klart, at der skal en anden logistik til, og det er noget, vi kigger ind i. Foreløbigt begynder vi med at kigge frem mod 2025, hvor vi allerede nu har nogle idéer til nye tiltag, som muligvis kan rulles ud, men vi tager et skridt ad gangen, siger Tobias Kippenberger.
Suset har været årets mest omdiskuterede emne i Esbjerg. Den kommunale støtte, der splittede ikke bare byrådet, men også befolkningen, behovet, navnene på plakaten og placeringen i kalenderen, hvor festugen som en indirekte konsekvens er blevet rykket til juni. 
Kippenberger har fulgt debatten fra sidelinjen, men har sjældent selv været bragt på banen.
Han tror på, at der er plads til både Suset, Grøn Koncert og andre arrangementer, og at et større udbud måske i virkeligheden kan gå hen og blive en fordel.
– Hvorfor ikke? Vi tror på, at der er masser af plads og at det kun kommer byens borgere til gode, jo flere oplevelser, der er at tage ud til.
Han forstår til fulde, at nogen kan mene, at 24 millioner kommunale skattekroner (over fem år) er meget at hælde i en musikfestival.
Men han har også savnet perspektiver.
– Jeg har måske savnet lidt, at man får fortalt en anden side af historien. Vi investerer hele 170 millioner kroner i samme periode, så det er trods alt en væsentlig risiko, vi løber, siger han. Men jeg kan også godt afsløre at uden den kommunale opbakning, havde vi ikke stået her i dag.
Med ”vi” mener han Live Nations danske afdeling.
Live Nation er verdens nok største aktør i livemusikindustrien, og er for nyligt kommet under anklage hjemme i USA for at være for dominerende. Firmaet ejer også billetbureauet Ticketmaster, spillesteder og bookingselskaber, hvor kunstnere er i stald.
I modsætning til fx Roskilde Festival, bliver der ikke udloddet overskud til det lokale foreningsliv, når Live Nation er i byen. Og så alligevel.
De frivillige fra de lokale foreninger, der har stillet sig til rådighed og hjulpet til med at få Suset op at stå, bliver aflønnet med 75 kroner i timen til foreningskassen. Og så får de naturligvis fri entré, en fest og lidt merchandise samt mad og drikke.
Live Nation i USA havde sidste år et overskud på svimlende 157 milliarder kroner, ifølge DR.
– Det står jo alle frit for at købe en aktie i selskabet og få del i det overskud, som Tobias Kippenberger konstaterer, og forklarer:
– Men havde vi ikke den pengetank og de ressourcer, Live Nation har, kunne det heller ikke lade sig gøre at foretage en investering i en festival som denne. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at Live Nation taber penge på det her i de første år, men som med alle andre forretninger med det formål, at det om nogle år kommer til at give overskud.
Og selvom det for almindelige mennesker kan være svært at forstå, hvor dyrt det er at drive en ambitiøs festival anno 2024, er vilkårene bare nogle andre i dag end for år tilbage. Og forretning eller forening, så mener festivaldirektøren, at den danske festivalkultur med frivillig og billig arbejdskraft er nødt til at hænge ved, hvis det hele skal hænge sammen.
– Hvis ikke det stadigvæk hang sådan sammen, ville biletterne jo enten være endnu dyrere eller produktet ringere. Og det ville jo ikke komme nogen til gode. Hvis vi skulle betale fuld timeløn, imens andre kan basere sig på frivillighed, ville det jo også være konkurrenceforvridende – bare med omvendt fortegn, siger Tobias Kippenberger.
Siden han som 17-årig var frontmand for gymnasiebandet Trabeque – ja måske endnu tidligere – har han på en eller anden måde altid befundet sig i musikindustrien og siddet på efterhånden alle sider af bordet.
Da studenterhuen kom i hus fra Esbjerg Statsskole i 2003 gik toget hurtigt imod København med ambitioner om det store gennembrud.
Det kom med bandet The Floor is Made of Lava, som fik et par store radiohits og opvarmningsjobs for ungdomsidolerne Oasis i 2008 og i øvrigt senere AC/DC – udover at være en del af et par uforglemmelige dobbeltkoncerter med Kellermensch på Tobakken.
Senere blev Kippenberger mere eller mindre fast inventar som medvært på DR-radiokanalen P6 Beat og lavede dansksprogede solohits – med gæsteoptrædener af Allan Olsen og Katinka.
Med en bachelor i Music Management i ryggen – blandt andet – har han arbejdet med bogholderi og økonomisk rådgivning for andre i musikverdenen, han har været Business Development Manager hos koncertarrangøren Smash!Bang!Pow! – og landechef hos billetbureauet Tikkio.
Men i 2020 – grundet corona – stod der “between jobs” på det mangesidede cv. Og det var på det tidspunkt, tanken om Esbjerg indfandt sig.
– Selvom jeg ikke har boet her i næsten 20 år, har jeg jo altid haft en tæt tilknytning til Esbjerg, så jeg begyndte at tænke på, om man kunne være med til at lave et eller andet her på min gamle hjemstavn. Være med til at bidrage med noget af det, jeg har lært i efterhånden en del år i musikbranchen. Af forskellige veje og omveje og gennem ting, der er blevet til noget, og andet, der ikke er, står vi her i dag, konstaterer Tobias Kippenberger, da vi skilles på kajkanten uden for Det Gule Palæ.
I øvrigt få hundrede meter fra, hvor vi første gang mødtes til et interview i et øvelokale på hjørnet af Stormgade og Spangsbjerggade for godt og vel 22 år siden.
