Dette er et debatindlæg skrevet af Helene Lykke. Indholdet er udtryk for skribentens personlige holdning og deles ikke nødvendigvis af EsbjergLiv.dk. Har du også noget på hjerte, kan du sende dit indlæg til [email protected].

I disse dage bliver der uddelt eksamensbeviser, studenterhuer og svendebreve over hele landet. Nogle afslutter 9. eller 10. klasse, nogle bliver studenter, nogle bliver faglærte, og andre afslutter en videregående uddannelse. Fælles for mange er, at de står foran et nyt kapitel og fælles for endnu flere er nok, at man ikke helt ved, hvad det kapitel helt præcist skal indeholde, og det er helt okay.

Debatten om karakterer fylder meget i disse år, og lige præcis i disse dage er det svært som elev, studerende eller lærling at abstrahere fra. Det forstår jeg godt. Karakterer kan være afgørende, når man søger ind på bestemte uddannelser. Men karakterer er ikke et mål for din værdi som menneske.

Som tidligere 12-talspige ved jeg godt, hvordan det føles, når præstationer og resultater giver blod på tanden og en rus uden lige.

Men jeg ved også af erfaring, at et flot karakterblad ikke gør dig lykkelig. Karaktererne siger nemlig kun noget om, hvordan du har klaret en faglig opgave på et bestemt tidspunkt. De siger ikke noget om din empati, din arbejdsomhed, din kreativitet, din humor, dit helbred eller din evne til at rejse dig igen, når livet giver modstand, og det er meget vigtigt at huske.

Vi har som samfund brug for mennesker med mange forskellige talenter. Nogle finder deres vej gennem gymnasiet og universitetet. Andre gennem en erhvervsuddannelse. Og nogle tredje gennem noget helt andet. Nogle ved præcis, hvad de vil som 15-årige. Andre finder først retningen som 25-, 35- eller 45-årige, og det er helt okay.

Når man er ung, kan det nogle gange føles, som om alle andre har styr på deres liv. Som om alle andre ved præcis, hvad de vil være, hvor de skal bo, hvem de skal være sammen med, og hvordan deres fremtid ser ud.

Men sandheden er, at langt de fleste mennesker ændrer kurs i løbet af livet. De fleste af os voksne har taget omveje. Vi har valgt forkert. Vi har skiftet retning. Vi har opdaget, at det, vi troede var drømmejobbet eller drømmeuddannelsen, alligevel ikke var det.

Vi har oplevet helbredet spænde ben. Det er en helt naturlig del af livet, også selvom det i nuet kan føles som et frygteligt og kæmpe kontroltab, som man aldrig kommer sig fra.

Derfor vil jeg gerne sige til alle de unge mennesker og andre, der måske er bekymrede for fremtiden: Det er okay ikke at have alle svarene endnu – de kommer nemlig henad vejen, og du skal nok finde din vej igennem livet, også selvom du snubler på vejen.

Så nyd studentertiden. Nyd friheden. Nyd sommeren. Tag sabbatåret, hvis det er det rigtige for dig. Rejs ud i verden. Få et arbejde. Tag på efterskole. Start på uddannelsen. Fejr dit svendebrev. Kast dig ud i nye oplevelser og lær noget om dig selv undervejs.

For livet er ikke et kapløb, hvor den der kommer hurtigst fra folkeskole til uddannelse til fast arbejde, er vinderen. Livet handler derimod om at finde sin egen vej. Og den vej ser heldigvis ikke ens ud for os alle sammen.

Så stort tillykke til alle jer, der afslutter et kapitel og begynder på et nyt. Jeg håber, I fejrer jer selv og hinanden – ikke kun for karaktererne, men for indsatsen, modet og alt det, I har lært undervejs.