Hvad har USA’s præsident Donald Trump – en af verdens mest magtfulde personer, militært set måske den mest magtfulde overhovedet – egentlig med Esbjerg at gøre?

Ved første øjekast kan spørgsmålet virke søgt. Men ved nærmere eftertanke må jeg nøgternt konstatere, at Trumps ageren faktisk har betydning for vores by og dens fremtidige udvikling.

Den 20. januar 2026 kunne Trump sætte kryds ved sit første år i embedet i sin anden præsidentperiode. Han har tre år tilbage i verdens mest indflydelsesrige politiske position – med magtbeføjelser, som ingen andre i denne skrøbelige verden besidder. Spørgsmålet er ikke, om hans handlinger får konsekvenser, men hvor alvorlige de bliver.

Ser man tilbage på Trumps første år i Det Hvide Hus, trænger nogle ord sig på: kaos, usikkerhed og angst. Ikke kun blandt almindelige borgere, men også i erhvervslivet, hvor fremtidsudsigter, investeringer og arbejdspladser pludselig er blevet mere uforudsigelige.

Trumps beslutninger om straftold – aktuelt på 10 procent og med trusler om op mod 25 procent – vil ramme danske virksomheder hårdt. Også i Esbjerg, hvor flere virksomheder gennem årtier har opbygget stærke markedspositioner i USA. Ledelserne står nu over for et vanskeligt valg: Skal man trykke på hold eller fortsætte kampen på det amerikanske marked? For mange kan det føles som at kæmpe mod vejrmøller, hvis toldpolitikken fastholdes – eller skærpes – som led i Trumps aggressive pres mod Europa og Danmark, ikke mindst i spørgsmålet om Grønland.

USA er Danmarks største eksportmarked og aftager omkring 17 procent af den samlede danske eksport. Erhvervsorganisationer vurderer, at straftolden i værste fald kan koste op mod 16.000 arbejdspladser på landsplan. Det vil uundgåeligt også kunne mærkes i Esbjerg.

Makroøkonomisk står Danmark heldigvis stærkt. Beskæftigelsen er historisk høj, og samfundsøkonomien er robust. Men det ændrer ikke ved, at konsekvenserne på mikroplan – for det enkelte menneske – kan være alvorlige.

Her tænker jeg især på Grønland og det grønlandske folk. Et stolt folk i Rigsfællesskabet, bestående af omkring 57.000 borgere i Grønland og cirka 17.000 grønlændere bosat i Danmark – heraf mange i Syddanmark og Esbjerg.

Man kan kun forsøge at forestille sig den frygt og uro, der skabes, når en amerikansk præsident åbent taler om at overtage herredømmet over Grønland. En sådan udvikling vil fundamentalt ændre livsbetingelserne. Grænser kan blive lukket, et amerikansk system skal implementeres, og et velfærdssystem baseret på forsikringsprincipper vil erstatte den nuværende model. Betaling for sundhed, delvist brugerbetalt uddannelse, nyt politi, ny administration – alt under amerikansk kontrol.

For Grønland vil det være en katastrofe. Et folk, der i bund og grund blot ønsker at udvikle sig på egne præmisser, risikerer at blive tvunget ind under et fremmed flag.

Presset fra Trumps USA mod både Grønland og Danmark er voldsomt og uden historisk fortilfælde. Det er blottet for respekt for folkeretten, demokratiet og suveræne staters integritet. Derfor må Danmark, Europa og NATO-alliancen stå sammen. Et fællesskab baseret på demokrati, frihed og gensidig respekt må ikke give efter for nationalistiske MAGA-visioner.

Trumps udenrigspolitiske kurs er farlig. Han er en farlig mand i en ekstremt magtfuld position.

Og ja – det får også betydning for os i Esbjerg.

Desværre.