Vær den bedste udgave af dig selv – her giver vi dig fif om gode dufte til ham og hende.
Ny intens duft til hende fra Boss

Boss The Scent Elixir Parfum er en ny og meget koncentreret fortolkning af den originale duft, Boss The Scene for Her.
Med et indhold af rav, træ og lyserøde peberkorn virker duften tiltrækkende og sammen med blomsternoter fra Atropa Belladonna sikres et strejf af mystik og efterlader en berusende dejlig duft, der tager sig smukt ud i samme lakerede glas som dens maskuline modstykke og med et låg i en varm gylden nuance.
Vild med Rabanne-duftene?

Så er der godt nyt til den velplejede og velduftende mand, idet Invictus-duften fra Rabanne er kommet i en ny og mere holdbar udgave, denne gang i form af en parfume, der har en topnote af lavendel og en bundnote af cashmeran og sandeltræ.
Den herligt aromatiske duft ligger i en pumpeflaske, designet som en smuk pokal.
Nyfortolkning af populær Calvin Klein-duft

My Euphoria Eau de Parfum fra Calvin Klein, er en sensuel og elegant duft og en nyfortolkning af den populære Euphoria parfume, som i løbet af kort tid blev en velduftende bestseller.
My Euphoria er en kompleks symfoni af blomsterdufte, hvor hjertet er forfinet orkidé sammen med røget sort sesam og hvor gådefulde trænoter forenes i en skøn harmoni og danner duftens fundament.
Den genkendelige flakonform, der har gjort Euphoria-serien ikonisk, har fået en nyfortolkning i My Euphoria, idet en blank, rød og uigennemsigtig overflade tilføjer et ungdommeligt og overraskende twist til det velkendte design.
Populær duft med refill

Er du begejstret for Marc Jacob-parfumen Daisy Wild Eau de Parfume, der minder om en buket af vilde blomster, er du ikke den eneste. Den ikoniske, feminine duft har gået sin sejrsgang over hele verden og nu er der godt nyt til de begejstrede:
Duften fås nu, så den kan genopfyldes og i den smukkeste gaveæske (måske en gave til Mors Dag) gemmer der sig nu en Daisy Wild Eau de Parfume sammen med en refill, der indeholder 150 ml af den hellige duft.
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print

