Fra Færøerne til Sædding: Viknar skænker øl, deler historier og holder liv i bodega-hyggen på Bibas – et sted med hjerte og lokale traditioner.

Der er noget særligt over stemningen på en rigtig lokal bodega. Det mærker man straks, når døren til Bibas åbnes, og duften af øl og friskbrygget kaffe blander sig med klirren og klokkens lille ringlen, når en ny gæst træder ind.

Bag bardisken står 65-årige Virgar Å Liknargøtu, bedre kendt som Viknar, og sender et roligt smil. Han har stået her utallige gange før – og elsker det.

– Jeg nyder at stå bag bardisken i Bibas, som i årtier har været en fast del af det sociale liv i området ved Sæddingcentret, fortæller han.

Bibas er indbegrebet af en klassisk dansk bodega: Et sted hvor de lokale mødes, får en snak over en øl, udfordrer hinanden i billard eller sætter en dartpil i skiven.

– Vi åbner midt på formiddagen, forklarer Virgar, mens han med en næsten underspillet mine nævner, at man selvfølgelig også kan prøve lykken på de digitale enarmede tyveknægte, som står og blinker i hjørnet.

Et område i forandring

At bevare den jordnære atmosfære er dog ikke altid lige let. Sædding-Centret fra 1970’erne har i årevis været lukningstruet, og snakken om at udnytte arealet til helt andre formål er tilbagevendende.

– Vi ved ikke, hvilke butikker, der arbejdes med i det forslag, som eftersigende skal rumme en ny butik med dagligvarer langs Tarphagevej, funderer Virgar.

Han håber dog, at traditionerne kan fortsætte – også hvis Bibas en dag må flytte adresse.

Bodegaen ejes på tredje år af Jes Juul Christensen og Lissi Fisker Jensen – sidstnævnte er samtidig Viknars livspartner. For dem og de ansatte er stedet mere end blot en forretning: det er et hjertebarn. Her fejres runde fødselsdage for stamgæster, og her finder man både hverdagens hygge og de store øjeblikke.

Fra Runavik til Sædding

Men hvem er egentlig manden bag bardisken? Mange kender ham blot som Viknar, men han blev født Poulsen – som én blandt ni søskende i en færøsk familie, hvor moderen døde alt for tidligt. Efter 9. klasse i Runavik gik turen, som for så mange andre unge mænd, ud på havet.

Det blev til lange ture omkring Grønland, hvor rejefiskeriet blomstrede, og senere til farvandet nær Island, hvor den traditionelle færøske langline blev brugt.

– Det er en teknik, hvor man har en lang line eller snor, og på den sætter man en masse mindre liner med krog – og så er der madding på hver krog. Mange hellefisk bed på krogene – og landet i Runavik, forklarer han.

Om bord stod han ofte i kabyssen som kok, hvor opgaven var at skabe gode måltider til de hårdtarbejdende fiskere.

En sviptur med Englandsbåden

Som ung mand i 20’erne fik Viknar også smag for Esbjerg. Færøske søfolk havde dengang muligheden for at sejle med Englandsfærgerne M/S Winston Churchill og M/S England, der i sommermånederne gik til Tórshavn.

– Vi nød disse svipture, hvor spiritussen var billig, siger han med et smil og lader forstå, at der blev besøgt både barer og diskoteker.

Det var længere og mere eventyrlige ture end de klassiske spritruter mellem Danmark og Tyskland.

Filosofi og hverdag

Tro mod sin færøske baggrund bærer Viknar stadig en livsfilosofi med sig: Ting tager tid, og det, man ikke når i dag, kan man gøre i morgen.

Nu, hvor han er gået på pension, har denne ro fået endnu mere plads i hverdagen.

Og selv om Bibas åbner allerede klokken 10 om formiddagen, er han ikke bekymret for tempoet.

– Det går bare så fint – alle kunder slipper dagens travlhed og giver sig tid til at vende verdenssituationen uden at være forstyrret af mobiltelefoner mm. Samtalen og nærværet er bærende kræfter, fortæller han.

Et navn med historie

Til sidst er der navnet, Å Liknargøtu, som får mange til at spærre øjnene op. Gøtu betyder ”vejen”, men hvad med Liknar? Her gemmer sig en gammel tradition.

– Når en kiste skulle transporteres fra hjemmet til gravpladsen, var der behov for en pause – Liknar var således Lig-gaden, forklarer Viknar.

Sådan bærer han sin historie med sig – fra Runavik til Sædding – og hver dag føjer han nye kapitler til centerbodegaens fortælling.