Man kan anskue ting på mange måder. Man kan se ting fra mange vinkler. Man kan vælge at fokusere på det positive frem for det negative. Det vælger man selv. Annette Posselt skriver i dette indlæg om, at vi som esbjergensere skal være bedre til at se på, hvad vi har, og ikke hvad vi mangler.
Forleden holdt jeg et oplæg for et af byens større netværk, og her fik jeg spørgsmålet: Hvad mangler vi i Esbjerg?
Mit svar: Selvfølgelig kan jeg pege på en masse ting, der kunne være gode at have, men dybest set er mit vigtigste budskab at vi skal blive bedre til at være nysgerrige og benytte os af alle de tilbud vi allerede har! Og så skal vi blive bedre til at fortælle om vores positive oplevelser og være stolte af det vi har og det vi kan.
Kun på den måde kan kulturlivet vokse organisk og narrativet blive mere positivt.
I sidste ende vil det være med til at gøre Esbjerg mere attraktiv at bo i og dermed have en positiv effekt på tilflytterudfordringen.
Og så sagde jeg ikke mere – men fortsætter her:
Der er alt for mange, der har travlt med at fokusere på de negative vinkler og det gør mig sgu’ lidt ked af det!
Man må antage at langt de fleste borgere bor her fordi de er glade for byen, så det kunne være ret lækkert, hvis vi lige kunne hjælpe hinanden med at tale byen op, i stedet for at gå efter hullerne i osten.
Holdningerne er mange – selvfølgelig er de det. Tobakken, Suset, kommunens håndtering osv.
Men jeg forestiller mig at byens borgere er interesseret i en blomstrende by, med rigt kulturliv. Det – og diverse velfærdsydelser – kan vi have, hvis folk har lyst til at bo her og dermed lægge skattekroner. Og hvem vil ikke bo i en by med positive borgere, der bruger deres by aktivt, så man også der kan få nye venskaber!
Så kunne vi ikke lige prøve at skrue ja-hatten på og møde nye initiativer positivt? Og få gang i den gode omtale som jeg synes, byen faktisk fortjener!
Mit ærinde er hverken mundkurv eller lalleglad gå i ens trav, men bare at vi prøver også at fortælle om alt det gode, her er!
For tænk nu hvis vi alle lod være med at klikke på de negative historier i medierne og dykke ned i kaninhullerne, i bedste tastaturkrigerstil! Så var det ikke så algoritme-interessant at skrive om det negative. Og tænk så hvis vi klikkede og kommenterede på de positive (kultur)historier – så ville de gode historier blomstre.
Det vi klikker på, kommer der mere af, så det er faktisk ret simpelt at bidrage til den gode historie.
Nå ja, jeg havde også en anden opfordring til netværksmødet:
Husk at invitere en tilflytter-kollega med, næste gang du mødes med venner til et eller andet socialt. Det svar, der går mest igen, når jeg taler med tilflyttere, er i stil med: jeg mangler bare nogen at drikke et glas vin med, en helt almindelig torsdag aften, gå til koncert med, i bio osv. Der er masser af indsatser fra virksomheder med mentorordninger, velkomstarrangementer og andet, men den helt almindelige, sociale “ikke-faciliterede” hygge med venner, det mangler! Jeg hører, det er et generelt tilflytterproblem i alle store byer, men det er vel ingen undskyldning for at vi ikke kan gøre det bedre?!
