MOBILVERSION

25. november 2025

Klassisk smørrebrød vender tilbage i nye rammer

Hjerting Badehotel fornyer frokostmenuen og tager næste skridt oven på stedets store forvandling.

Hjerting Badehotel fornyer frokostmenuen og tager næste skridt oven på stedets store forvandling.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Hjerting Badehotel fornyer frokostmenuen og tager næste skridt oven på stedets store forvandling.

Efter ombygningen og genåbningen i marts 2025 satte Hjerting Badehotel en ny retning for aftenmenuen med fokus på deling, nærvær og tidssvarende retter.

Nu tager hotellet næste skridt: Frokostmenuen bliver fornyet med smørrebrød og lune klassikere, der trækker tråde tilbage til stedets stolte historie.

Ifølge køkkenchef Kasper Elmholdt og souschef Magnus Næs har tiden været moden til at løfte frokosten, fordi aftenmenuen nu er fuldt etableret og kører stærkt.

Resultatet er et menukort, der bygger videre på badehotellets traditioner, men i en ny og mere raffineret udgave.

En hyldest til historien – og til udsigten

Det nye frokostkort tager udgangspunkt i klassiske retter fra Hjerting Badehotel gennem generationer. Her finder gæsterne nu nyfortolket smørrebrød og lune favoritter, der kombinerer kvalitet, håndværk og lokale råvarer.

Medejer og køkkenchef Kasper Elmholdt, Hjerting Badehotel. Pressefoto.
Medejer og køkkenchef Kasper Elmholdt, Hjerting Badehotel. Pressefoto.

– Vi glæder os til at kunne tilbyde frokostretter og smørrebrød, der har tråd til historien. Sammen med den særlige udsigt og de hyggelige rammer håber vi at give vores gæster den bedste frokostoplevelse, siger Kasper Elmholdt.

Samtidig har hotellet fra 11. november også julens retter på menuen, hvilket gør stedet til et oplagt mål for både frokostudflugter og julehygge ved vandkanten.

Tre måneders renovering løftede hotellet

Tidligere på året holdt Hjerting Badehotel lukket i næsten tre måneder for at gennemføre en totalrenovering af køkkenet.

I samme omgang blev restaurantlokalerne slået sammen og fornyet, så de fremstår mere hyggelige, varme og hjemlige.

Frokostmenuen på Hjerting Badehotel byder på nyfortolkninger af danske klassikere. Pressefoto.
Frokostmenuen på Hjerting Badehotel byder på nyfortolkninger af danske klassikere. Pressefoto.

Den nye frokostmenu er derfor sidste led i en større fornyelse, der skal sikre, at både mad, atmosfære og gæsteoplevelse går op i en naturlig helhed.

Et oplagt sted til frokost, møder og fejringer

Med det nye frokostkort forventer Hjerting Badehotel at tiltrække både lokale gæster og besøgende, der søger en særlig oplevelse – hvad enten det er en frokost ved stranden, et møde i rolige omgivelser, en festlig fejring eller et weekendophold.

Hotellet fortsætter dermed sin udvikling som et af områdets mest stemningsfulde spise- og oplevelsessteder, hvor nærvær, udsigt og kulinarisk kvalitet går hånd i hånd.

Del artiklen