MOBILVERSION

25. juni 2025

Mark Mikkelsen lukker Café Guldægget: – Tid til at prøve noget nyt

Efter ni år lukker Café Guldægget på Torvet. Mark Mikkelsen siger farvel – men har allerede nye caféplaner på vej i Esbjerg.

Efter ni år lukker Café Guldægget på Torvet. Mark Mikkelsen siger farvel – men har allerede nye caféplaner på vej i Esbjerg.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter ni år lukker Café Guldægget på Torvet. Mark Mikkelsen siger farvel – men har allerede nye caféplaner på vej i Esbjerg.

Efter ni år med cappuccino, croissanter og caféstemning midt på Torvet har Mark Mikkelsen truffet en stor beslutning. En svær beslutning. Café Guldægget på Torvet lukker.

Caféen, der siden 2016 har været en fast del af bybilledet i Esbjerg, lukker endeligt i slutningen af september. Beslutningen har været længe undervejs, fortæller Mark, der er medindehaver og direktør i Café Guldægget ApS.

Mange ting har talt for og imod.

– Placeringen på Torvet er jo på mange måder fantastisk, men når alt kommer til alt, er det ikke den ideelle løsning for os længere, fortæller Mark Mikkelsen.

Blandt andet indretningen, med det meget aflange lokale, hvor Buksetrolden tidligere lå, gør det svært at afholde arrangementer, hvilket man rigtigt gerne vil.

– Og så skal man huske på, at der er mindst lige så mange dage med blæst og regn, hvis ikke flere, som der er solskinsdage, så vi får ikke helt nok ud af den placering i forhold til det koncept, vi gerne vil være, fortæller bageridirektøren, der påpeger, at det med torveplaceringen også forventes, at man spæder til, når der afholdes festuge og andre arrangementer på Torvet.

– Men solen går tidligt ned på vores side af Torvet, og vi er en anden type café end mange af de andre, så vi får på mange måder ikke det optimale ud af den ellers gode beliggenhed.

Ny placering på vej

Men en ni år gammel café stod mange ting over for at skulle have en kærlig hånd. Lofter, inventar, gulve er blevet slidte.

– Vi stod nu med valget om at shine gevaldig op i caféen eller ryste posen og gøre noget andet. Vi har efter moden og meget nøje overvejelse gjort det sidste, udtaler Mark Mikkelsen.

– Vi vil gerne løfte stemningen og hyggen og det har vi ikke formået at gøre i de nuværende lokaler. Vi tror på, vi passer bedre ind i andre omgivelser.

Han er allerede i dialog omkring et andet lejemål til en ny café, men kan ikke fortælle mere endnu. Der er endnu ikke skrevet under på noget.

– Vi er ret tæt på en aftale, og hvis det lander, hvor jeg håber, så bliver det en hamrende god beliggenhed, hvor vi får det bedste med fra både vores oprindelige placering på hjørnet af Stormgade og Kongensgade, hvor man kunne parkere tæt på, og fra vores café fra Torvet afslører han.

Café Guldægget på Torvet tager sommeren med og lukker med udgangen af september.

Del artiklen