Ny, grøn streetfood-festival kan blive en realitet til maj

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

GreenWave kan blive navnet på en ny årlig tilbagevendende kultur- og madfestival med 30.000 deltagere, der skal kickstarte sommersæsonen i centrum.

En lun sommerbrise smyger sig gennem Esbjergs gader, hvor duften af grillede burgere, krydrede street tacos og friskfanget fisk blander sig i luften. På Torvet summer det af liv – lyskæder hænger mellem boderne, og glade stemmer fylder pladsen. En foodtruck langer dampende kinesiske bao buns over disken, mens et jazzband lægger lydtapetet i baggrunden.

I Skolegade sipper folk til kolde specialøl, og små grupper samles om langborde, hvor de deler smagsprøver og grin. I Heerups Have, under bøgen, leger børnene på tæpper, mens duften af nybagte churros trækker folk mod dessertboderne. Aftenen summer af liv, smag og stemning.

Kan du se det for dig? Det kan ske allerede til maj.

Politikerne i Kultur- & Fritidsudvalget skal nemlig på mandag tage stilling til en ansøgning fra Foreningen Mad & Kultur, der søger om tilskud til at afholde mad- og kulturfestivalen GreenWave. Ifølge ansøgningen kommer foreningen selv med mindst 800.000 kroner pr. år og søger kommunens Kulturpulje om 300.000 pr. år i de første tre år.

Til gengæld sender festivalen minimum 800.000 kr. tilbage til Esbjergs erhvervsliv og fra år to investerer Mad & Kultur 100.000 kr. i en kulturpulje, som kan søges af lokale. Festivalen forventes at være økonomisk bæredygtig fra år fire.

Festivalen har som ambition at skabe en inkluderende folkefest for både borgere og turister og ikke mindst at være med til at styrke Esbjergs erhvervsliv via turisme, bæredygtige investeringer og økonomisk udvikling.

Mad- og Kulturfestivalen GreenWave har fokus på mad og fødevarer, kultur- og fritidsliv samt musik og scenekunst. Ambitionen er at afholde festivalen for første gang den 22.-25. maj 2025 på Torvet og i Skolegade.

Esbjerg City og Destination Vadehavskysten inddrages i arbejdet med at integrere festivalen i Esbjerg, som på sigt skal bidrage til at styrke byens kulturelle profil.

Forside fra en præsentationsfolder af GreenWave Festival.
Forside fra en præsentationsfolder af GreenWave Festival.

 

Det er målet at etablere en markant festival over tre år med et mål om 25.000 besøgende første år, stigende til 35.000 efter tre år og samtidigt sikre, at mindst 51 procent af samarbejdspartnerne allerede i 2025 er lokale aktører.

– Vores festival har ét klart mål: At skabe en unik folkefest, der samtidig hjælper med at placere Esbjerg på verdenskortet som en global leder indenfor grøn energi og bæredygtighed. Vi ønsker at bygge en moderne og bæredygtig streetfood-festival, der forener tre essentielle elementer: mad og fødevarer, kultur og friluftsliv, samt musik og scenekunst. Festivalen skal fremme byens vækst, skabe økonomisk værdi og positionere Esbjerg som et fyrtårn i den grønne bølge, som ruller lokalt og globalt, udtaler direktøren i foreningen Mad & Kultur, Thor Andersen.

Foreningen bag har allerede erfaring fra lignende festivaler i blandt andet Silkeborg og Herning.

Hvis politikerne i Esbjerg Kommunes Kultur- & Fritidsudvalg vælger at nikke ja til ansøgningen og gøre GreenWave til en fast årlig begivenhed i maj, så kommer den til at kickstarte sommersæsonen, hvor festugen fylder i juni, Sommerliv-koncerterne i Byparken i juli, Suset i august samt Energiens Folkemøde og Fantasyfestival i september. I 2025 er Esbjerg også vært ved The Tall Ships Races fra 6.-9. august.

Læs også:

Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Foto: Esbjerg Golfklub.
Tre Esbjerg-talenter udtaget til europæisk mesterskab i golf
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist. Foto: Esbjerg City.
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist
Gadens Burger. Foto: Line Tausen.
Pattegris, pizza og tacos: Suset er også en gastro-festival
Sunset Boulevard har to afdelinger i Esbjerg. Foto: PR.
Esbjergensisk fastfoodkæde er landets bedste
McDonald's indfører gebyr på visse produkter imellem midnat og 06. Genrefoto.
McDonald's indfører gebyr på din natteburger
Arkitekt Helene Plet og Even Ramsland, direktør for Recovery Bulls. Pressefoto.
“Oasen” i Esbjerg er fuldt finansieret
ATK på Tjæreborgvej har længe været ude af drift. Foto: Johnny Tauman.
Stærekasse blev smadret - nu er den snart i drift igen
Gravlunden. Arkivfoto: Łukasz Kordula.
Metaltyverier fra kirkegårde ryster Esbjerg
Borgmester Jesper Frost Rasmussen foran DSB-tog.
Også Esbjergs borgmester går i rette med tograpport

Det sker i Esbjerg

488447527_1317016117137585_1232895412729801898_n
Jesper Iversen
489356512_1317521040420426_2246526565429841416_n
Nick Morgan - solo
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!