MOBILVERSION

29. juni 2025

Nyhed fra havnen: Spiritusklubben lancerer Esbjergs egen gin

"Havnegin" er landet – og det er ikke bare en ny gin, men en flydende hyldest til Esbjerg.

"Havnegin" er landet – og det er ikke bare en ny gin, men en flydende hyldest til Esbjerg.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Havnegin” er landet – og det er ikke bare en ny gin, men en flydende hyldest til Esbjerg.

Bag flasken står Spiritusklubben i Kronprinsensgade, der nu løfter sløret for deres helt egen gin, skabt med lokale råvarer, masser af håndværk og et skvæt vestenvind.

Med sin karakteristiske etiket – tegnet af Kasper Wetendorf Færgemann – og smagsprofilen, der balancerer det bløde og det stædige, er Havnegin tænkt som noget, der både skal kunne nydes og nikkes genkendende til: Den smager af Esbjerg, siger de selv.

– Den er lige dele stædighed, sammenhold og solidt håndværk – præcis som vi kan li’ det, lyder det fra Spiritusklubben.

Sommerliv 2026

Begrænset oplag – og smagsprøver i butikken

Ginen sælges i et begrænset oplag, og en flaske koster 250 kroner. Der er mulighed for at komme forbi butikken og få en smagsprøve, inden man beslutter sig.

Spiritusklubben, der har gjort sig bemærket med både koncerter, smagninger og madoplevelser i butikken, fejrede tidligere i år fem års jubilæum og fortsætter ufortrødent med at kombinere kvalitet og lokal kultur i hver en flaske.

Du finder dem i Kronprinsensgade 97, lige ved Bean Machine og tøjbutikken Emsig.

Skål og hold fast! 🍸⚓

Voxeværket Esbjerg
Del artiklen