MOBILVERSION

23. april 2026

Ribe er kommet på landkortet hos millioner af tv-seere syd for grænsen

Ribe Østersfestival har ramt tysk tv: ZDF har været med på østerssafari i Vadehavet – og sender nu billederne ud til millioner.

Ribe Østersfestival har ramt tysk tv: ZDF har været med på østerssafari i Vadehavet – og sender nu billederne ud til millioner.

Tysk tv sætter spot på Ribe: Østersfestival rykker ud i Europa.

Den tyske tv-station ZDF har nemlig besøgt Ribe Østersfestival og taget oplevelsen med hjem til programmet Heute in Europa.

Her får seerne et indblik i både festivalstemningen og de særlige naturoplevelser i Vadehavet – blandt andet en tur på østerssafari.

Natur og mad trækker tyskere til

Indslaget er resultatet af en målrettet presseindsats i det tyske marked i samarbejde med VisitDenmark.

Ifølge VisitDenmark er netop den type oplevelser noget, der hitter hos tyske turister.

Østers, håndværk og formidling gik hånd i hånd under festivalen i Ribe. Foto: Thomas Rytter/Storytellers.dk
Østers, håndværk og formidling gik hånd i hånd under festivalen i Ribe. Foto: Thomas Rytter/Storytellers.dk

– Østersfestivalen passer rigtig godt ind i vores pressebearbejdning, fordi vi har stort fokus på tilgængelige madoplevelser som østerssafari, tangsafari og sanketure, siger Lea Weber, Senior Press & PR Manager for VisitDenmark i Tyskland.

Hun peger samtidig på, at naturen spiller en afgørende rolle:

– Tyskerne holder meget af at være ude i den danske natur og være aktive, så vi lægger stor vægt på netop den type oplevelser.

Mere end bare en festival

Der var masser af liv og smil, da Ribe Østersfestival samlede gæster fra nær og fjern. Foto: Thomas Rytter/Storytellers.dk
Der var masser af liv og smil, da Ribe Østersfestival samlede gæster fra nær og fjern. Foto: Thomas Rytter/Storytellers.dk

Dækningen er ikke kun god reklame for selve festivalen.

Den er også med til at styrke kendskabet til Danmark som destination – især uden for højsæsonen, hvor oplevelser som østerssafari stadig kan tiltrække besøgende.

Kombinationen af natur, gastronomi og kultur er netop det, der kan få flere til at lægge vejen forbi Ribe og Vadehavet året rundt.

Del artiklen