MOBILVERSION

1. august 2025

U-Poke åbnede: Frisk streetfood, stærke værdier – og en farverig første dag

Gratis mad til de 100 første kunder trak esbjergenserne af huse, da U-Poke åbnede i Kongensgade fredag.

Gratis mad til de 100 første kunder trak esbjergenserne af huse, da U-Poke åbnede i Kongensgade fredag.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Gratis mad til de 100 første kunder trak esbjergenserne af huse, da U-Poke åbnede i Kongensgade fredag.

Fredag den 1. august åbnede U-Poke dørene til deres nye restaurant i Kongensgade 34 – lige ved siden af Esbjerg Streetfood.

Her blev de første 100 gæster budt på gratis poke bowls, og resten af dagen bød på både glade kunder, lidt åbningskaos og et hold unge medarbejdere, der kastede sig engageret ud i opgaven.

– Første dag i Esbjerg – lidt kaos, mange bolde i luften… men masser af hjerte, konkluderede Erkan Berk, der er driftsansvarlig for alle kædens forretninger og selv tidligere har boet i Esbjerg, men i dag er bosat i Silkeborg.

Sommerliv 2026

U-Poke er en kæde, der på få år har slået sig fast i flere danske byer med deres farverige og fleksible madkoncept. Esbjerg bliver afdeling nummer seks, og kæden har allerede annonceret planer om yderligere ekspansion til blandt andet Vejle og Randers.

Med konceptet om selv at skræddersy sin bowl, har U-Poke ramt en stigende efterspørgsel på sund, hurtig og velsmagende mad.

U-poke byder på masser af grønt.
U-poke byder på masser af grønt.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at give hver eneste kunde en god oplevelse – hver gang, lyder det fra Erkan Berk, der driver kæden sammen med sin kone Kezi Kilic Berk, der er administrerende direktør i kæden.

Menuen byder på poke bowls med alt fra flamberet laks, krydret kylling og tofu til friske grøntsager, sprøde toppings og hjemmelavede dressinger. Priserne starter ved 40 kroner for en lille bowl og går op til 125 kroner for den store deluxe-udgave.

Men U-Poke handler om mere end mad. Atmosfæren i lokalet er uformel og energisk med åbent køkken, stemningsfyldt musik og et serviceteam, der udgøres af 15 nyansatte, der ifølge Berk stadig er i gang med at finde sig til rette – men allerede viser stort engagement.

– Vores unge medarbejdere lærer og udvikler sig dag for dag. Med kundernes opbakning og tålmodighed bliver vi stærkere sammen, siger han, og sender en stor tak til de mange esbjergensere, der lagde vejen forbi på åbningsdagen.

U-Poke i Esbjerg holder åbent alle ugens dage fra kl. 11.00 til 20.00 og byder fremover på sunde bowls, friskpresset juice og smoothies – og en ambition om at skabe små øjeblikke af glæde i hverdagen.

En poke bowl (udtales po-keh) er en farverig og frisk ret med rødder i det hawaiianske køkken. Ordet poke betyder “at skære i stykker”, og retten består oprindeligt af rå, marineret fisk serveret over ris med forskellige toppings.

Forlaget Læselyst

I dag er poke bowls blevet en populær form for moderne streetfood – også uden for Hawaii – og findes i mange varianter. En typisk poke bowl består af:

  • 🍚 Base: oftest sushi-ris, men også quinoa, salat eller nudler bruges
  • 🐟 Protein: fx rå laks eller tun, men mange vælger også kylling, tofu eller rejer
  • 🥒 Grønt og toppings: som avocado, edamame, mango, agurk, gulerødder, forårsløg, tangsalat m.m.
  • 🧂 Sauce: fx soya, sesamdressing, chilimayo eller ponzu
  • 🥜 Crunch og pynt: som sesamfrø, nødder, sprøde løg eller nori (tangflager)

Man sammensætter typisk selv sin bowl, hvilket gør det let at tilpasse retten til både smag, diæt og sult.

U-pokes forretning i Esbjerg bliver den femte i landet.
U-pokes forretning i Esbjerg er den sjette i landet, alle i Jylland, og der er allerede ekspansionsplaner for to yderligere. Den første åbnede for knapt tre år siden.
Friskpresset juice er også på menuen hos U-poke.
Friskpresset juice og smoothies er også på menuen hos U-poke.
Hos U-poke kan man selv "bygge" sin poke bowl med friske grøntsager og diverse slags kød, fisk og fjerkræ.
Hos U-poke kan man selv “bygge” sin poke bowl med friske grøntsager og diverse slags kød, fisk og fjerkræ.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen