MOBILVERSION

24. marts 2026

Valgflæsk fra Fanø: Prisvindende slagter deler sit bedste trick

Midt på valgdagen: Vi tog turen til Fanø, hvor en af landets bedste slagtere giver sit bud på det perfekte “valgflæsk”.

Midt på valgdagen: Vi tog turen til Fanø, hvor en af landets bedste slagtere giver sit bud på det perfekte “valgflæsk”.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Valgdag er lig med valgflæsk – og hvad er mere oplagt end at spørge en af landets bedste slagtere til råds?

EsbjergLiv.dk tog den korte tur over vandet til Fanø, hvor slagter Henrik Christiansen gav sit bud på, hvordan man får sprødt og saftigt stegt flæsk på tallerkenen.

– Jeg vender flæskestykkerne i mel og krydrer med salt og peber. Derefter steger jeg dem på panden, men de kan også laves i ovnen, fortæller han.

Vælger man ovnen, anbefaler han 20–25 minutter ved 180 grader varmluft. Metoden kaldes også meunière-stegning – og ifølge slagteren giver den et lækkert, sprødt resultat.

Prisvindende håndværk

Henrik Christiansen ved, hvad han taler om. To gange er han kåret som Danmarks bedste slagter, og senest har han vundet prisen for landets bedste snackpølse ved Food Expo i Herning.

Den pris delte han med sin søn Niels, som repræsenterer femte generation i slagterfaget.

Undertegnede fik lov til at smage den prisvindende snackpølse – og kan skrive under på, at niveauet bestemt ikke fejlede noget – for nu at sige det på vestjysk.

Pas på – det må ikke blive tørt

Ifølge slagteren er timingen i forhold til den stegte flæsk altafgørende.

– Det vigtigste er, at man tager flæsket af i god tid, så det ikke bliver for tørt, understreger han.

Efter Slagter Theilgårds lukning i Torvegade er Henrik Christiansens forretning faktisk den nærmeste slagter til midtbyen – også selvom den ligger på Fanø.

Færgeturen tager som bekendt blot 12 minutter – og efter en kort gåtur står man hos Slagter Christiansen i Hovedgaden i Nordby.

Del artiklen