Restaurant lukket og under konkurs

Der er desværre ikke bare tale om ferielukning. Restaurant Sydvestens forpagter er taget under konkursbehandling, og dermed er fremtiden uvis for den kendte restaurant på kajkanten.

Ikke engang halvandet år blev det til for Lasse Bronton Slebsager og hans kone Wicki Dam Slebsager samt søster Anette Bronton Slebsager, der udgør direktionen i Bronton ApS, der har forpagtet Sydvesten i Fiskerihavnsgade 6 siden foråret 2023.

For to dage siden blev ugens menu ellers lagt op på restaurantens Facebook-side som vanligt, men mandag morgen var dørene stænget, hvilket fik flere kunder til at undre sig.

Det samme gentog sig i dag, og der var desværre hverken tale om, at nogen havde sovet over sig eller var gået på uanmeldt ferie.

Lasse Bronton Slebsager bekræfter, at der er blevet indgivet konkursbegæring mod selskabet, men at sagen endnu ikke er blevet behandlet af skifteretten.

Af CVR-registret fremgår konkursen derfor heller ikke endnu, ligesom man kan se, at der indtil videre ikke er blevet offentliggjort noget årsregnskab. Det er derfor ikke muligt at få videre indsigt i, hvordan økonomien har set ud i firmaet.

Søskendeparret Lasse og Anette Bronton Slebsager i de maritime rammer. Lasse var selv stedets første lærling i sin tid, og vendte derfor hjem til sin gamle læreplads i forbindelse med forpagtningen. Foto: Fjodor Pedersen.

Da Lasse Slebsager & Co. sidste år overtog forpagtningen efter Tom Riber Hansen og Vita Jellesen, som havde drevet stedet i 37 år og fortsat ejer det, sagde man, at man ikke ville lave revolutioner – Sydvesten skulle fortsætte i samme ånd som hidtil.

EsbjergLiv.dk har flere gange besøgt restauranten og har med glæde og selvsyn kunnet konstatere, at såvel de gastronomiske ambitioner, de fysiske rammer og aktiviteterne på stedet havde fået et tiltrængt løft.















Blandt andet har man fokuseret på at højne kvaliteten af råvarerne, som i udpræget grad har været lokale. Et nyt og tilsyneladende populært initiativ har også været de mange koncertaftener, hvor Sydvesten har haft besøg af store navne som Dicte og Juncker – bare for at nævne to.

Ejer Tom Riber Hansen udtaler til dagbladet JydskeVestkysten, at han først blev bekendt med tingenes tilstand mandag aften og selvsagt ikke ved, hvad der skal ske med restauranten.

Læs også: Morgenmad på havnen

Dicte spillede fredag i festugen på Sydvesten. Foto: Fjodor Pedersen.

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Del eller print artiklen:

Dagens top-3

79011a75-9f50-41ab-9959-b40b48805834 (1)
40, feststemt og fordomsfri 
1487983
Helle fra Esbjerg er med i årets Robinson
103 Sælger postkort, sokker og meget andet fra gangudstillingen
Den sidste af sin slags














Seneste artikler

_DSC1255
Plakatvæg får lov at blive - i hvert fald i 14 dage
download (1)
Helle fra Esbjerg blev nummer tre i Robinson
Inge Lise Udbye Christiansen (1) (1)
Ny kvalitetschef skal løfte niveauet
00CFB715-281B-4652-8D5A-BC2E730D4191
Om præcis ét år: Juleshow med kendte kunstnere
79011a75-9f50-41ab-9959-b40b48805834 (1)
40, feststemt og fordomsfri 














MERE FRA SAMME SEKTION

_DSC1757
Byens nye gastro-multihus er åbnet 
Adam (1)
Ny chef for landsdelens måske travleste køkken
_DSC1139
Flere hundrede var med på gastrowalk
Processed with VSCO with m6 preset
Julefrokost i Esbjerg - hvor og hvordan?
Moveat2 FOTO Torbjörn Lagerwall
Premiere i Esbjerg på lørdag: Gastronomisk gåtur














KONTAKT OS

Har du en god historie eller et arrangement, vi har overset? Kontakt os gerne!

tip os

Vejret i dag

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt

GÅ ALDRIG GLIP AF NOGET!

Få vores GRATIS nyhedsbrev 3-4 gange om ugen ...

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.