Til daglig går de i 3. klasse på Rørkjær Skole. Men når skoleklokken har ringet ud dette forår, og klassekammeraterne er taget til fodbold eller ridning eller gymnastik, har Nora og Agnes i stedet forvandlet sig til larveunge, larvehale og levende spillekort.
Årets store sommerstykke fra Esbjerg Børne- og Ungdomsteater er nu slut for i år. Samtlige ti udstillinger i det store telt i Nørreskoven blev udsolgt og publikum var henrykte. Derfor må det siges, at have været en stor succes. Vi bringer her den sidste artikel i vores serie om de medvirkende i Alice i Eventyrland.
De to piger har glædet sig over, at forestillingen i det store telt er gået godt, og de endeligt kunne vise deres venner og familie, hvad deres besynderlige hobby er gået ud på. For ikke at tale om alt det andet besynderlige i Alice i Eventyrland.
– Det er en mega-skør og skæg historie. Jeg glædede mig allermest til kroketspillet, hvor vi skulle danse med køller, der ligner flamingohoveder. Men heldigvis er det bare pap, afslører otteårige Nora Sophia Kjær og tilføjer:
– Jeg kunne bedst lide scene 10, hvor vi er ude i svampeskoven. Det er ret sjovt, når vi skal sige alle mulige ting og nikke og sige ”Ja” og ”Nej”. Og så dansen, den er også ret god. Selv om det gør en lille bitte smule ondt, når vi skal sidde på tæerne og knæene på samme tid, siger hun.
God til at ’lade som om’
Niårige Agnes stod på en scene for allerførste gang, da hun skulle spille henholdsvis ”Ruder To” og den allersidste i kålorme-halen. Hun har været publikum i Nørreskoven igennem flere år og drømt om selv at komme på scenen. I år var det tid.
– Mine forældre var med på det. De synes også, jeg er god til at ’lade som om’ med mange ting, så de mente, jeg ville klare mig helt fint som skuespiller, ler hun.
Noras storesøster, som – passende for årets stykke – hedder Alice, startede allerede til teater for flere år siden, og på et tidspunkt meddelte Nora, at det ville hun også. Hun begyndte med at spille med i den lidt mindre forestilling Grantræet på teatret i Borgergade.
Hos Agnes har det fyldt meget, om hun nu kunne finde nogen at lege med som helt ny. Især de dage, hvor Nora ikke var til øvning.
– Men det er gået helt fint, alle er så gode til at lege med hinanden herude. I dag har jeg spillet Uno med en, der hedder Mads, og leget med en, der hedder Sara. I går legede jeg med Vidar. Og ingen af dem kendte jeg i forvejen. Det er dejligt, og man er bare sådan rigtig dejligt træt, når man har øvet og leget en hel dag i skoven, fortæller Agnes.
Forbudt at klø
Ellers går pigernes bekymring mest på, at de ikke må klø sig, når de spiller spillekort:
– Vi har brugt en del tid i øvningen på at træne, hvad man kan gøre, hvis det klør. Vi må ikke klø, men hvis det er meget slemt, kan man lave et trick, hvor man kan ligesom tage tommelfingeren lidt indenunder, uden at nogen kan se det. Vi må heller ikke tage hånden op til håret eller tage hænderne i lommen, og vi skal have ret ryg og helst kigge lige ud hele tiden, siger Nora med store øjne og et stort smil.
Det lyder næsten som noget, den onde dronning Hjerter Dame kunne have fundet på, og hende skal spillekortene jo egentlig adlyde. Men heldigvis har underdanigheden hverken ramt pigerne eller deres roller som spillekort særligt dybt:
– Spillekortene er en slags vagter, der skal adlyde dronningen og være meget bange for hende, men vi gør ikke altid det, som hun siger. For eksempel til kroketspillet. Der gider vi ikke rigtig høre, hvad hun siger, griner Nora.
