Carsten føler sig hørt: Nu sker der ting og sager i Skolegade

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Det har længe været Carsten Prisfeldts kæphest, at Skolegade simpelthen er for uindbydende. I kommunens nye udviklingsplan er der taget højde for en optimering af gaden – og det glæder den erfarne barmand, der dog frygter for mange kompromiser.

Allerede fra april måned i år og et år frem vil man fra Esbjerg Kommunes side lave midlertidige forsøg i Skolegade for at gøre gaden mere lækker på gå-i-byen-strækningen både øst og vest for Torvet, altså imellem Englandsgade og Kirkegade. Her bliver gaden forskønnet med mere grøn beplantning og der installeres udendørs, overdækkede borde-/bænkesæt og platforme til at sidde på, som man kender dem fra gågaden.

Ud fra det midlertidige forsøg vil man kunne drage nyttige erfaringer, som kan bruges i det videre arbejde med en mere permanent løsning på strækningen, der ellers fik ny belægning og udstyr i 2008, men hvor en hel lukket gade ad hensyn til vareleveringer og parkering i baggårde er svær nogensinde at se for sig.

Det er ikke noget nyt, at man anvender såkaldte byrumsforsøg, inden man giver sig i kast med permanente løsninger. Det så man blandt andet også, inden sidegaderne til Kongensgade blev omdannede til det, de er i dag med brostensbelægning, ensrettet kørsel med kun én kørebane og plads til leg, lys, pynt og udeservering.

I Esbjerg Kommunes Udviklingsplan, der skuer frem mod 2050 og indeholder en lang række konkrete projekter, er netop Skolegade et af de første, man helt konkret tager fat om. Her står: Skolegade har ikke høstet udbyttet ved en delvis lukning for trafik. Vi tager konsekvensen og introducerer en række byrumsforsøg, der har fokus på at lave et attraktivt og nyt koncept for gå-i-byen gaden, der også er attraktiv om dagen. Det sker i samarbejde med gadens aktører.

Og det glæder naturligvis værthusholder Carsten Prisfeldt, der via firmaet Barlife er medejer af blandt andet Skræddergaarden, King George, og Industrien, der har adresse på den berørte strækning.

– På min to do-liste i januar, stod der: “Kontakt Esbjerg Kommune for at høre, om der er sat gang i noget i forhold til mine tanker om en opgradering og udvikling af Skolegade“. Men jeg nåede aldrig at sende noget afsted. Så nyheden om forsøget i gaden kom meget bag på mig, men stor ros til kommunen for rent faktisk at handle på det her og handle så hurtigt, siger Carsten Prisfeldt.

Han satte første gang fokus på emnet i august 2023 med et indlæg på Facebook. Et års tid senere tog han initiativ til en række uformelle kaffemøder i Skolegade, hvor alle var velkomne til at komme forbi og dele deres synspunkter om gadens udvikling. Her kom flere politikere blandt andet forbi, ligesom han selv har været en tur på rådhuset for at drøfte emnet med både borgmester Jesper Frost Rasmussen og formand for Kultur & Fritid Jakob Lose.

– Det er ikke min gade, det er ikke mit projekt. Jeg har bare en vision, som forhåbentlig kan sætte gang i en proces og tage Esbjerg midtby til et andet niveau. Men alle skal høres, så vi kan få den bredest mulige opbakning til projekt “Skolegade kan noget mere”, siger Carsten Prisfeldt.

De dekorative, høje installationer har ikke været en ubetinget succes i gaden, hvor flere af dem er blevet påkørt. Flere af dem er for nyligt blevet fjernet. Foto: Fjodor Pedersen.
De dekorative, høje installationer har ikke været en ubetinget succes i gaden, hvor flere af dem er blevet påkørt. Flere af dem er for nyligt blevet fjernet. Foto: Fjodor Pedersen.

 

Han færdes dagligt i gaden – også i dagslys – og mener, at der kunne være langt større potentiale for gaden, der kunne gøres meget mere indbydende og anvendelig for lokale, og hvor turister ville føle sig velkomne.

– Det er som om, man har glemt hyggen. Jeg har selv set løsninger i andre byer, som virkeligt kunne være spændende at teste af her for at se, om man kunne skabe et lignende, levende byliv for alle – ikke kun fredag og lørdag nat, siger Carsten Prisfeldt, som dermed fortæller, at hans intention ikke kun handler om at få flere kunder i sin egen butik.

– Man vil gerne tiltrække nye borgere og fastholde de unge. Så er det heller ikke helt uvæsentligt, at de føler sig godt tilpas i byen. Skolegade er potentielt den første gade, man kommer til fra banegården, og den er bare ikke køn. Den er ikke nogen god reklame for byen, men det kan den blive, håber Prisfeldt, der ser frem til at drøfte sagen videre med gadens øvrige aktører og interessenter på et møde i februar, som Esbjerg Kommune har taget initiativ til.

Visualisering af Skolegade: Esbjerg Kommunes udviklingsplan 2050.
Visualisering af Skolegade: Esbjerg Kommunes udviklingsplan 2050.

 

Set ud fra Carstens Prisfeldts synspunkt, skal gaden så vidt muligt fritages for gennemgående busser og tung trafik – i hvert fald så vidt muligt. Men han har fuld forståelse for, at gaden er en central trafikåre ind i byen, hvor der er mange hensyn, der skal tages.

– I kommunens nye udspil erkender de selv, at tingene ikke fungerer optimalt nu. Derfor er det ikke nok bare at sætte borde og bænke op. Udover trafikken er vinden også en faktor mange dage om året, så hvis det skal være brugbart og hyggeligt at sidde udenfor, så skal siddepladserne kunne afskærmes ligesom på Torvet, mener Prisfeldt, der foreslår at en mindre eldrevet citybus i pendulfart måske kan betjene stoppestederne i Skolegade med omstigning på busterminalen og andre steder udenfor den absolutte bykerne.

En tanke, der allerede var oppe at vende i 2008 med inspiration fra Odense.

EsbjergLiv.dk har kontaktet afdelingen for Mobilitet hos Esbjerg Kommune for at høre mere om de konkrete tanker bag forsøget i Skolegade, men den ansvarlige sektionsleder er pt ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

LÆS MERE: Sådan ser Esbjerg ud i 2050: Udviklingsplan skal gøre Esbjerg til fremtidens grønne storby

Carsten Prisfeldt har drevet virksomhed i Skolegade i over 20 år. Foto. Fjodor Pedersen.
Carsten Prisfeldt har drevet virksomhed i Skolegade i over 20 år. Foto. Fjodor Pedersen.

Læs også:

Ny scene og poetisk kunstrute indvies i Esbjerg Bypark

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Byparken er klar til officiel indvielse. Pressefoto.
Ny scene og poetisk kunstrute indvies i Esbjerg Bypark
Mark Mikkelsen åbnede den første afdeling af Guldægget for næsten 11 år siden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Guldægget flytter fra Torvet til ny adresse i hjertet af Esbjerg
Claudio Wolff Suez melder sig ud af Kellermensch efter 19 år. Foto: Peter Langwithz Smith.
Bombe: Slut med Kellermensch - forlader bandet
Torvet i Esbjerg. Arkivfoto: Torben Meyer.
Sommerliv i Esbjerg City: Oplev events, musik og markedsstemning hele juli
Fantasyfestival breder sig i år over tre dage. Pressefoto.
Fantasyfestivalen vokser: Tre dage med magi, mørke og mytiske væsner i Esbjerg
Mange hundrede deltog i Jernes bazardag 2025. Foto: Per Benny Paulsen.
Vellykket bazardag i Jerne
PR-foto: Musikbingobanko.dk
Musik, fest og bingoplader
Industrien og de øvrige beværtninger har været velbesøgte i weekenden. Privatfoto.
Skolegade i sommersol: - Det er som at komme sydpå!
Fredag var en festdag på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Pressefoto.
Rektor: - I samler os og kitter os sammen
Etiketten på Spiritusklubbens Havnegin er designet af Kasper Wetendorf Færgemann. PR-foto.
Nyhed fra havnen: Spiritusklubben lancerer Esbjergs egen gin
Trommeslager Poul Bjelke Laursen. Foto: Peter Langwithz Smith.
Et stykke Esbjerg-historie med titlen Rock'n'Roll, Hofdogs & Congobajere
Luftfoto over Esbjerg, 2021. Pressefoto.
Esbjerg Kommune skærer i CO2-udledningen – men der er stadig lang vej igen

Det sker i Esbjerg

Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Inge Ellegaard: Billeddomino
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
Ënge hænger ikke på træerne_foto_pressemeddelelse
Enge hænger ikke på træerne af Anne C. 

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!