Arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen er gået bort. 70 år gammel. Esbjerg har dermed mistet en historieformidler uden sidestykke.
Jørgen Dieckmann Rasmussen er gået bort. Imellem jul og nytår ramtes lederen af Esbjerg Byhistoriske Arkiv af et hjerteanfald og har siden da ligget i kunstig koma. Af samme årsag blev den traditionelle nytårskur på arkivet i år aflyst.
Dermed har Esbjerg mistet et engageret menneske, som i den grad har været synonym med det byhistoriske arkiv. Nogle mennesker er sværere at erstatte end andre, og i tilfældet Jørgen Dieckmann Rasmussen synes det umiddelbart helt umuligt.
Selvom han egentlig er fra Sjælland, hvilket accenten da også indtil det sidste bar præg af, må man sige, at han i den grad tog Esbjerg og byens historie til sig. For mere end 40 år siden – i 1981 blev han ansat som leder af et arkiv, der dengang intet var i forhold til, hvad Dieckmann siden gjorde det til.
Han blev født i 1954 og er cand.mag. i historie og engelsk. Gennem sin mangeårige rolle som leder af Esbjerg Byhistoriske Arkiv har han – mildt sagt – bidraget markant til bevarelsen og formidlingen af lokalhistorien.
Som arkivchef har Jørgen ikke blot været ansvarlig for arkivets daglige drift, men også engageret sig i formidling af lokalhistorie til offentligheden. Han har undervist i historie og slægtsforskning og holdt talrige foredrag om så forskellige emner som kvinders rolle og deres indtog på arbejdsmarkedet, rockmusik i tresserne og naturligvis mere overordnede emner om byens og havnens udvikling.
Han har også bidraget til udstillinger og arrangementer, der forbinder byens befolkning med deres historie, herunder fyraftensforedrag og guidede ture. Utallige byvandringer har han forestået. Og så har han lagt enten første eller sidste hånd på utallige publikationer og bøger, enten udgivet af arkivet eller af andre.
Skulle man som journalist eller forfatter have hjælp til noget på arkivet, blev man næsten altid henvist til Dieckmann himself. Og han kunne altid lide at snakke. Og snakke længe. Og når han talte ude til offentlige arrangementer, blev der lyttet. Ikke fordi han råbte højst. Af natur var han ydmyg og underspillet. Men hans viden var stor. Inden for nærmest alle tænkelige emner. Derfor trak mange på ham og i ham. Og lyttede.
Historien er intet, hvis der ingen er til at formidle den. Således er Esbjerg i dag blevet en væsentlig mere historiefattig by.
