Industrien blev grundlagt helt tilbage i 1898, og er dermed et af Esbjergs klart ældste serveringssteder.
I dag er Industrien en vaskeægte rockbar, hvor der hver weekend festes til tonerne af rockmusik. Man har mulighed for at købe mad fra Gadens Gastronomer, som kan nydes på stedet i de mere stille timer.
I den store gårdhave afholdes ofte koncerter om sommeren, ligesom der gør indendørs resten af året.