Fredag aften åbner Snurbart officielt, men allerede onsdag var der “prøveaften”. Og det meste spillede. Vi var med. Og tager også en lille tur ned ad memory lane.
Jeg er lige præcis så gammel, at jeg husker John Wayne fra nogle af mine allerførste byture sidst i 1990’ere. Jeg er for ung til at huske Lord Nelson, som underetagen af Skolegade 31 hed i tidernes morgen, hvor Hotel Esbjerg lå i bygningen og for årtier siden også lagde kvadratmeter til byens største spillested med navne som Gnags, Pretty Maids og Trille med band på samvittigheden.
Det var i salen inde bag ved, hvor der i dag er bingohal og adgang via gården i Danmarksgade. I kælderetagen var der garderobe og storkøkken – det var inden, der blev adgang fra gaden og James Bond kom og ryddede bulen.
Jeg er også blevet så gammel, at jeg aldrig har været på No. 31, men jeg husker tydeligt da Prisfeldt-brødrene Carsten og Lars for 20 år siden begyndte deres rejse i værtshusbranchen netop her. Det var med Down Under – The Australien Sportsbar, som i folkemunde hurtigt blev til “A-bar”.
De var et par unge og driftige gutter, som til manges store fortrydelse kom og ændrede på koncepterne. Det var slut med den cowboy-inspirerede og gennemførte John Wayne-saloon med træpaneler fra gulv til loft, westernsadler som barstole og store prærievognhjul hængende i loftet. For ikke at nævne cigaretautomaten – der naturligvis stod Marlboro på.
Men i 2004 skulle der fladskærme med sport op og et nyt, ungdommeligt publikum afløste det gamle klientel. A-bar skiftede i 2016 navn til No. 31, som var et rendyrket diskotek. Men i sommer var det slut med det. Stedet lukkede midt i juli med lovning fra ejerne – der nu tæller fire mand – om at åbne igen med et nyt koncept.
Netop koncepter er noget som Prisfeldt & Co. altid har været tilhængere af. Efterhånden som porteføljen gennem årene er blevet større og under paraplyen Barlife Esbjerg tæller King George, Bjælkehytten, Little London, Skræddergården, Industrien og altså nu Snurbart, har de enkelte steder altid fået trukket et klart og forståeligt tema ned over sig. Engang imellem er det næsten blevet lidt for karikeret, men i hvert fald har ingen kunnet være i tvivl om, hvad det nu var for et sted, man var landet.
Den klassiske brune bodega, afterski-baren, den engelske pub, stedet for det modne publikum, rockbaren eller diskoteket. Jeg behøver vist ikke at skrive stedernes navne i parentes.
Med Snurbart er det som om, man er gået i en ny retning, hvilket barens motto egentligt så fint signalerer. “Bar’ en bar”. Det er, hvad det er, og det lyder faktisk meget befriende, at man ikke behøver at være bange for, om man nu passer ind, selvom man hverken er skibums, diskoteks-ung eller dækket med tatoveringer. Hvordan den nye bar så former sig, hvilket publikum Snurbart tiltrækker, bliver interessant at se. Sikkert ikke mindst for folkene bag.
Her har der i øvrigt været en udskiftning, da Anders Davidsen er indtrådt som medejer i stedet for Nicolai Dall pr. 31. august. Herudover er Andreas Steen Slinkert også med i ejerkredsen bag den nye bar sammen med Lars og Carsten Prisfeldt.
Og som nogle af dem har givet udtryk for, er de også selv blevet ældre. Man skal kunne se sig selv i det, man foretager sig. Og som 42-årig ser det bare lidt forkert ud, og man føler sig ikke rigtigt hjemme, hvis man hopper ind i baren på et diskotek for det helt unge publikum.
Med aldersgrænsen på minimum 20 år fredage og lørdage, signaleres det også, at Snurbart henvender sig til andre end det purunge gå-i-byen-publikum.
Stedet har over sommeren rent fysisk gennemgået en kæmpe forvandling og ombygning både ude og inde. Baren er ikke længere det centrale i rummet, men trukket op mod en væg. Der er blevet indrettet flere små afkroge, aflukker og afdelinger, så man kan sidde og sludre, men stadigvæk være en del af festen.
Der er LED-lysstriber i loftet, som konkurrerer med diskokuglen om at tage opmærksomheden fra oven, og onsdag aften var røgkanonerne også i brug og med til at lægge en fin tåge i etablissementet, hvor der – hvis nogen skulle være i tvivl – fortsat også er dansegulv. Og et lille rygerum er der i øvrigt også.
Der er ikke sofagrupper, man kan synke ned i. Men der er polstrede bænke og mange højborde, også hen langs væggen ud mod Skolegade, hvor man nu igen kan se ud på gaden, efter at beklædningen fra tiden med No. 31 atter er blevet fjernet på ydersiden.
Der er forskellige cocktails i glassene og et godt udvalg af øl på både flaske og fad. Der er afdæmpet musik, som jo nok får lidt mere volumen på, når det i weekenden bliver alvor.
Tapeterne er både med mønstre, blomstrede og med brede striber i varm rød og lyseblå og beige. Lidt mormors kolonihavehus. Lidt kitsch, men ikke for meget. Toiletterne er, hvor de altid har været.
Men netop toiletterne havde mange gæster på prøveaftenen svært ved at finde – og derfor har man i dag rådet bod på netop det problem ved at opsætte et skilt. Og ellers spillede det meste, skulle vi hilse og sige.
Både fredag og lørdag åbner Snurbart klokken 19 med happy hour indtil klokken 23. Stedet har bevilling til klokken fem.
