Få et smugkig: Ny Namaste åbner onsdag

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Er du til autentisk, indisk mad fra tandoori-ovn, hjemmelavet naan eller måske en indisk inspireret cocktail – så kan du godt glæde dig til Namaste slår dørene op i næste uge.

Det har været nogle travle uger. Men lige om lidt bliver det hele forløst. Og det er naturligvis til stor glæde for ejer Satya Kaushik.

I nogle år har han drevet sit køkken fra naboforretningen i Skolegade 19, hvor der kun var få siddepladser.

– Det har været et stort mål for mig at udvide til en decideret restaurant. At så mange esbjergensere har taget godt imod os, har kun gjort det lettere at tage springet, siger 43-årige Satya Kaushik.

Den nye adresse er Skolegade 21-23, og her er plads til knap 100 siddende gæster fordelt i to afdelinger, så den inderste del kan fungere som selskabslokale. Med tiden vil der også blive etableret gårdhave med plads til 60-70 gæster.

– Det når vi næppe i denne sæson, men hvis sommeren bliver lang, er vi klar, bebuder Satya, der nemlig allerede har indkøbt møblementet.

I den forreste afdeling er der indrettet en velassorteret bar, og Satya Kaushik har også ambitioner om at præge nattelivet i Esbjergs gå-i-byen-gade.

– Vi har alkoholbevilling til klokken to, så folk skal være velkomne til at komme ind og drikke en cocktail eller øl – og går det vildt for sig, så flytter vi bordene og laver dansegulv, lover Satya Kaushik, der også har fået gode højttalere installeret i restauranten.

Restauratøren driver lignende spisesteder i både Vejle og Herning, men han er bosat i Esbjerg – og det er her, han hører til.

– Derfor har det også virkeligt kriblet i mig for at finde større lokaler her i byen.

Se billeder fra restauranten i galleriet herunder.

Endte i Esbjerg på grund af konen

Satya Kaushik er noget af en verdensmand. Og første gang han kom til Danmark, var det slet ikke for at lave mad eller åbne en restaurantkæde.

Han blev omkring 2010 ansat som forsker i miljøforandringer ved Aarhus Universitet. Sådan nogle stillinger er tidsnormerede til fem år, og så kaldte en lignende stilling i Australien.

– Og tidligere har jeg også boet og arbejdet i europæiske storbyer som Paris og Amsterdam, fortæller inderen, der hjemme i hovedstaden New Delhi har to brødre og sine forældre.

– Men jeg kommer efterhånden alt for sjældent hjem og besøger dem. Der har været travlt med forretningen, fortæller Satya Kaushik, som vendte tilbage til Danmark og specifikt Esbjerg, fordi hans kone, Pramila Sharma, er ansat ved Total Energies.

– Hun har en stilling som financial lead, og jeg er meget stolt af hende, siger han med et saligt smil.

– Og mad har altid været min store passion, så det kastede jeg mig over, da jeg gerne vil kunne bo og leve i Esbjerg.

Nu har han tre restauranter i tre store jyske provinsbyer og en masse ansatte. I forbindelse med åbningen af den nye restaurant, er der blevet ansat ny restaurantchef, to indiske kokke med årelang erfaring samt 5-6 stykker til at servere. Der er også en køkkenmedhjælper, en chauffør og en opvasker.

Udover de øl og cocktails man kan se i galleriet herover, vil man kunne få blandt andet Jal-Jeera Gin & Tonic, som er en smagfuld indisk variant, busi mango lassi og nimbu pani mint julep. Er man mere til de traditionelle versioner, kan de også mixes.

Større menukort end tidligere

I de gamle lokaler inde ved siden af, stod den mest på take-away-kunder. Men i den nye restaurant er menukortet blevet tilpasset og udvidet, så der er mere at vælge imellem for de siddende gæster.

– Jeg satser fx meget på en speciel indisk treretters tapas, der kaldes thali, med mange små retter, man kan dele over bordet, forklarer Satya Kaushik, og viser billeder frem på sin mobiltelefon for at undertegnede bedre kan forstå, hvad der snakkes om.

Tidligere har Satya Kaushik og Namaste holdt sig til særligt det nordindiske køkken, men har over tiden inddraget retter fra hele det store land, hvor madkulturen i de fleste europæeres ører rimer på varme krydderier og ris.

– Og det er heller ikke helt forkert. Og masser af kylling. Men der er selvfølgeligt meget mere end det, og krydderierne importerer vi selv fra Indien. Det er dyrt, men der er til gengæld langt mere smag i, så det er alle pengene værd, mener Satya Kaushik.

På kortet finder man retter som forskellige udgaver af masala – altså fx den velkendte tikka og butter, men også forskellige supper og ala carte-kødretter som madras curry, hvor man vælge mellem forskellige slags kød.

Der er også mange vegetariske retter at vælge imellem, og man kan allerede nu reservere bord på restaurantens hjemmeside.

Namaste kan i øvrigt oversættes til noget i retning af at hilse ærbødigt velkommen. Det gør Satya Kaushik og personalet fra på onsdag, den 7. august, klokken 11.

Fakta: Åbningstiderne hos Namaste bliver fra klokken 11 til 22, og altså med mulighed for at strække den helt til klokken 02 fredag og lørdag. Tirsdag er åbningstiden dog lidt kortere, nemlig fra 15-21. Der vil fortsat være mulighed for take-away og udbringning som tidligere.

I Namastes tidligere lokaler i Skolegade 19 er der også netop åbnet nyt. Læs mere om det ved at klikke her!

Læs også:

Af personlige årsager: Café i midtbyen lukker

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Jeanette Duvander er måske - måske ikke - borgmesterkandidat.
Hun kunne være tiltrådt som borgmester om 17 dage - nu er hun død
Padel spilles oftest i doubler - altså to spillere på hver side af nettet. Foto: Fjodor Pedersen.
Padel Court Esbjerg skifter navn
Indretningen er både rustik og bæredygtig. Foto: Fjodor Pedersen.
Af personlige årsager: Café i midtbyen lukker
Mentaltræner Helene Hansen arbejder med mindset og mentale værktøjer, der hjælper mennesker til mere ro, balance og overskud i hverdagen.
- Vi kunne alle have godt af lidt mentaltræning
På billedet ses Frede Donskov, professor og overlæge i kræftsygdomme, og Lone Gamrath, ph.d.-studerende i kræftforskning, som modtager checken på 105.000 kroner og den signerede Knæk Cancer-trøje fra Esbjerg Energy.
Rekordbeløb til kræftforskning: Esbjerg Energy donerer 105.000 kroner
Frokostmenuen på Hjerting Badehotel bliver fornyet med smørrebrød og lune klassikere, der trækker tråde tilbage til stedets stolte historie. Pressefoto.
Klassisk smørrebrød vender tilbage i nye rammer
Menukortet bød på et væld af autentiske retter fra Singapore. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
5-stjernet spisested lukket
Jensens Bøfhus i Gjesing, Esbjerg. Pressefoto.
Farvel til bøf - goddag til ben
Morten Jørgensen var stærk fra fløjen. Foto: Johnny Tauman.
Ribe-Esbjerg HH siger farvel til Morten Jørgensen
Fantasyfestival bringer helte, væsner og fortællinger helt tæt på. En oplevelse, der hvert år vækker eventyrlysten hos både store og små.
Rejsen begynder i Esbjerg: Fantasyfestival 2026 træder ind i heltenes verden
Politiet forlænger nattelivszone i Esbjerg. Foto: Presse.
Politiet beder offentligheden om hjælp efter knivstikkeri i Esbjerg
Jan Pedersen, driftsleder på Fanø Vandværk, tager her en vandprøve fra ionbytteranlæget, da det var nyt i 2024. Arkivfoto: Christian Møller Steffensen © Silhorko-Eurowater.
Fanø Vand får milliontilskud til PFAS-bekæmpelse

Det sker i Esbjerg

PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
_DSC2807
EfB - Kolding IF
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!