“Her kommer mutter med kost og spand!”

De første toner fra Raquel Rastennis schlager fra 1960 fylder fællesrummet på plejehjemmet Esehuset i Sædding – og jubelen bryder løs. Flere nynner med. Enkelte klapper i takt.

77-årige Poul Erik smiler og synger med fra sin plads ved bordet. Hver fredag triller han ind til ønskekoncerten, hvor minderne får frit spil.

– Det er de gamle sange, der dur, siger han.

Et arbejdsliv i Esbjergs maskinrum

Når Poul Erik nynner med på Four Jacks og de gamle danske slagere, er det med et langt arbejdsliv i bagagen.

Fra 1967 til 1980 arbejdede han på slagteriet hos DAT-Schaub – i tarmrensningen.

– Det var fra klokken 6.45 til 15.30. Det var hårdt arbejde, fortæller han.

Tarmrensning var et fysisk hårdt krævende job. Tarme skulle tages ud, renses, skrabes, sorteres, saltes og klargøres til pølseproduktion og eksport.

Det var ikke for sarte sjæle. Men for mange esbjergensere var det hverdagen.

DAT-Schaub har rødder tilbage til 1893, hvor et tysk firma åbnede filial i Esbjerg. Byen blev et centrum for indsamling og forarbejdning af naturtarme – en industri, der i dag næsten udelukkende foregår i udlandet. DAT-Schaub, der i dag er ejet af Danish Crown er dog fortsat aktiv i byen.

Efter årene på fabrikken skiftede Poul Erik spor og fik job hos Esbjerg Kommunes stadsgartner.

– Det var især den friske luft, jeg husker. Det var også hårdt, men på en anden måde. Parker og kirkegårde – der var altid noget at tage fat på.

Cyklen, bilerne og Touren

Cyklen har altid været hans faste følgesvend rundt i byen.

– Jeg har da også haft biler, siger han med et skævt smil. – En folkevogn og en Opel Kadett.

I dag har han boet omkring 17 år på Esehuset. Her følger han ivrigt med i cykelløb, og øjnene lyser op, når snakken falder på Tour de France.

Musikken samler

I fællessalen er ønskekoncerten i fuld gang. Four Jacks’ “Mandalay” får flere til at vippe med fødderne, og snart rejser Kaj sig og svinger armene i takt.

Det falder ikke helt i Poul Eriks smag.

– Jeg er ikke kommet for at lave gymnastik, men for at lytte og nynne!

Alligevel breder grinene sig, og stemningen stiger igen, da bevægelsessangene tager over. Flere beboere er kommet til. Nogle danser. Andre sidder stille og lader minderne gøre arbejdet.

77-årige Poul Erik får selskab ved bordet af Hans Christian – tidligere slagterimedarbejder i Esbjerg. De to mænd deler ikke bare sangene, men også en fælles fortid fra en tid, hvor Esbjerg lugtede mere af industri end af havbrise og kultur.

Minderne lever videre

Da EsbjergLiv.dk siger farvel, fyldes rummet af ordene:

“Aldrig mer’ må jeg se dig…”

Sangene rummer mere end melodi og tekst. De rummer et helt arbejdsliv. En by i forandring. En generation, der byggede Esbjerg op med hænderne – og som nu samles om musikken.

Fra tarmrensningens hårde morgener til fredagens ønskekoncert.

Historien lever – også i sangene.