Gade-gastronomi og andre lokale godter på festival

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Suset Festival har netop løftet sløret for fire nye lokale samarbejdspartnere, som skal levere mad og drikke til festivalgæsterne. Og det er et ganske kompetent gastronomisk lineup, kan vi godt afsløre.

Da Suset Festival blev præsenteret i december sidste år, blev det lovet, at man så vidt muligt ville benytte sig af lokale leverandører af mad og drikke.

Det løfte ser det i den grad ud til, at festivalen kommer til at holde, når den første gang løber af stablen den 16.-17. august på havnen.

Tidligere er det blevet meldt ud, at Esbjerg Bryghus skal levere den officielle festivaløl, og i går præsenterede Suset så hele fire andre nye samarbejdspartnere.

Gadens Gastronomer

Bag Gadens Gastronomer står to ihærdige iværksættere, Sune og Ian, der brænder for at servere toplækker mad og ikke mindst at give deres gæster den bedste smags- og serviceoplevelse. De serverer autentisk amerikansk streetfood, hvor de kombinerer det bedste fra staterne med danske, friske og økologiske råvarer af allerhøjeste kvalitet og pifter det hele op med deres eget twist. Alt sammen lavet med kærlighed til smagen og respekt for miljøet. Gadens Gastronomer har fast base i Skolegade, hvor de åbnede tidligere i år, men kommer også stadigvæk rundt med den foodtruck, der oprindeligt startede hele deres madeventyr.

Burgere fra Gadens Gastronomer. Foto: Facebook.

Tacobørsen

Tacobørsen serverer ægte mexicansk streetfood og går meget op i, at maden bliver lavet fra bunden med friske råvarer og masser af kærlighed. Men hos Tacobørsen handler det om mere end mad – det handler om god stemning, passion og smil. Bag Tacobørsen står en charmende gruppe unge mennesker med en ganske enkel ambition – nemlig at skabe et spisested for alle, med kvalitet og hygge for øje. Tacobørsen huserer til dagligt i en bod i Esbjerg Street Food i Kongensgade, men har også en foodtruck udstationeret på Fanø.

Vestens Mikrobryggeri

Vestens Mikrobryggeri har i mange år brygget æblecider med vildgær fra deres egne æbler i Janderup i Vestjylland. I 2021 tog de en international master i kommerciel kombuchabrygning og opbyggede derefter et mikrobryggeri hjemme på ejendommen. Nu producerer de økologisk kombucha af højeste kvalitet, fyldt med gode mikroorganismer og masser af smag. En spændende tilføjelse til det gastronomiske lineup på Suset Festival.

Spiritusklubben

Spiritusklubben, som har adresse i Kronprinsensgade, er det lille sted, som elsker den gode smag – om det er mad eller cocktails, så går de det lille ekstra stykke for at give deres gæster den fulde oplevelse. Spiritusklubben så dagens lys i 2020, hvor lysten til den gode spiritus og cocktail blomstrede. Siden da er butikken vokset til cocktailbar og restaurant. Spiritusklubben møder op på Suset med helt nye cocktails, som passer til stemningen og musikken, og du kan gode glæde dig, lover de.

Spiritusklubben i Kronprinsensgade. Foto: Facebook.

Læs også:

Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Foto: Esbjerg Golfklub.
Tre Esbjerg-talenter udtaget til europæisk mesterskab i golf
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist. Foto: Esbjerg City.
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist
Gadens Burger. Foto: Line Tausen.
Pattegris, pizza og tacos: Suset er også en gastro-festival
Sunset Boulevard har to afdelinger i Esbjerg. Foto: PR.
Esbjergensisk fastfoodkæde er landets bedste
McDonald's indfører gebyr på visse produkter imellem midnat og 06. Genrefoto.
McDonald's indfører gebyr på din natteburger
Arkitekt Helene Plet og Even Ramsland, direktør for Recovery Bulls. Pressefoto.
“Oasen” i Esbjerg er fuldt finansieret
ATK på Tjæreborgvej har længe været ude af drift. Foto: Johnny Tauman.
Stærekasse blev smadret - nu er den snart i drift igen
Gravlunden. Arkivfoto: Łukasz Kordula.
Metaltyverier fra kirkegårde ryster Esbjerg
Borgmester Jesper Frost Rasmussen foran DSB-tog.
Også Esbjergs borgmester går i rette med tograpport

Det sker i Esbjerg

500271978_1026960896247254_1593039379194751387_n
Jazz, vin & mad
blue-water-arena
EFB - Lyngby Boldklub
499445819_1355655499940313_553967260758538814_n
Gundersen & Visti

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!