Landets – sågar Nordens – største omrejsende cirkus, Cirkus Arena, er i disse dage i Esbjerg og Ribe. Vi besøgte den lille omrejsende landsby til en snak med den snart 78-årige direktør, Benny Berdino, som trods modstand gennem tiden kan fejre 70 års jubilæum til næste år.
Benny Berdino var kun otte dage gammel, da han første gang ”kom på hjul”, som han selv udtrykker det. Han begyndte selv at optræde i sin fars lille nyetablerede cirkus, da han var syv år gammel.
Født som søn af en gøgler, stod det skrevet i stjernerne, hvad Benny Berdino skulle bruge sit liv på. Selv kalder han det for et privilegium.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
– Det er jo ikke alle forundt med en så unik livsform. Jeg er glad for det liv, jeg har været så privilegeret at få lov til at leve. Jeg har altid elsket cirkus. Fra jeg var syv år, var jeg sikker på, det var det, jeg skulle bruge mit liv på. Da jeg sad i skolen, lavede jeg ikke lektier, jeg tegnede cirkustelte, -vogne, heste og kameler. Og står det til mig, så ender jeg også mine dage her, siger Benny Berdino, da vi møder ham mandag eftermiddag i cirkusvognen i Skibhøj.
Pladsen ligger stille hen, skyerne trækker sig op, de 125 mand hviler sig inden aftenens forestilling. De to kendte ansigter fra årets plakat, Malene Qvist og Bubber, trisser rundt i et hjørne på pladsen. I mahognivognen – direktionens vogn – er der liv.
Berdino og konen Hanne tilbringer fem-seks måneder om året her sammen med deres to små hunde.
Igennem de seneste årtier har familien udviklet Cirkus Arena til at blive Nordens største – og efterhånden Danmarks eneste store, omrejsende cirkus.
Mange husker nok også to af de andre store, Benneweis og Dannebrog. I dag er der ikke mange professionelle cirkusser tilbage. Og dem, der er, har det hårdt.
– Vi er afhængige af publikum. Ellers var vi her ikke. Men det er til gengæld op til os selv, at publikum gerne vil os, og det vil de heldigvis. En tur i cirkus kan ikke erstattes af noget andet, selvom tiderne skifter, mener den garvede gøgler, Benny Berdino, der i 2009 blev tildelt Ridderkorset af Hendes majestæt, Dronning Margrethe II og Prins Henrik.
– ”Vi synes, det kunne være så morsomt”, sagde Margrethe til mig, da jeg spurgte hvorfor, jeg skulle tildeles æren. Sådan en Nørrebrodreng som mig, ler Berdino.
Næste år kan Cirkus Arena fejre 70 års jubilæum i fin form og med udsigter til mange flere sæsoner. Næste generation står nemlig på spring til at køre forretningen videre, som Benny selv gjorde det i 1976, da hans far gik bort midt under sommerturnéen.
Sønnen Jackie Berdino-Olsen har alle dage været en del af karavanen, og er i dag formand for Danmarks Tivoliforening, som er en interesseorganisation for omrejsende cirkusser, tivolier mv.
Og far Arne er også med – i hvert fald i ånden.
– Jeg forestiller mig, at han sidder helt oppe i masten under hver eneste forestilling, og holder øje med, om vi nu gør det ordentligt!
Købmand af Guds nåde
Selvom Cirkus Arena har kløet på siden 1955, har vokset sig fra Danmarks mindste til Nordens største, og formået at forny sig år efter år – følge med tiden så at sige – så har det også krævet sine krumspring.
Nogle husker muligvis sagen om de tre elefanter, som Arena blev tvunget til at skille sig af med, da det blev forbudt at holde vilde dyr i omrejsende cirkusser. Staten endte med at betale Cirkus Arena 8,75 millioner kroner for de tre store dyr, som i deres otium nu går og græsser i Knuthenborg Safaripark. Selv havde Berdino overtaget elefanterne stort set kvit og frit, fortalte han sidenhen til DR.
– Man må også være handelsmand nogle gange. Jeg er også en god købmand, og fandt på et tidspunkt ud af, at jeg faktisk er i familie med Lars Larsen (stifter af Jysk, red.), siger Berdino, der altså måske ikke blot er gøgler – men også købmand af Guds nåde.
Familiens virksomheder har da også oplevet at gå konkurs op til flere gange, men har indtil videre rejst sig hver gang trods uvejr i pressen omkring firmakonstruktioner og mulig skattegæld. Benny Berdino peger på, at det er en stor udfordring at kunne begå sig som omrejsende cirkus i Dagens Danmark.
– Det er blevet sværere og sværere gennem årene. Vi skal betale 25 procent i moms. I Tyskland betaler de seks procent. Det er ulige vilkår, og det stigende bureaukrati over for vores branche har været helt horribelt, mener han, og peger i øvrigt på, at visse andre cirkusser er momsfritaget, hvis de drives i foreningsregi – fx Cirkus Summarum, der arrangeres af Muskelsvindfonden.
– Der er ingen, der har gjort livet let for os, og det kræver en ukuelig vilje for at få tingene til at lykkes, fortæller Benny Berdino.
De mange lukkede omrejsende cirkusser – og for den sags skyld tivolier – siger noget om, at markedskulturen, cirkusset, gøglen har trænge kår og er presset.
– Cirkus er kulturarv og har en berettigelse i samfundet. Hvor mange børn har ikke set en elefant eller en hest for første gang i et cirkus og aldrig glemt den oplevelse igen, spørger Berdino.
Og noget kunne tyde på, at de langt fra savsmuldet, inde på de bonede gulve på Christiansborg, også har fået øjnene op for en nødlidende branche, der bør behandles på lige vilkår med andre kulturinstitutioner.
Efter forslag fra Socialdemokratiet, er man netop nu i gang med at se på en mulig støtteordning for cirkusser, der ser ud til at have bred opbakning blandt partierne i folketinget.
Fakta: Cirka 125 mennesker rejser i fem måneder med Cirkus Arena rundt, der afslutter årets turné med en række indendørs shows i Grønland. Benny Berdinos bedstefar var typograf på Berlingske Tidende og billigede ikke sønnen og barnebarnets interesse for gøgl. Han så det som en bacille, der havde sat sig i dem. Benny Berdino fik på sin 75-års fødselsdag Gøglerkorset, som uddeles af Danmarks Tivoliforening – noget, han er mere stolt af end sit Ridderkors. Læs hele den spændende historie om Cirkus Arena her.
