EsbjergLiv.dk logo

Tidlig sommerstatus: Spændende sæson venter for Esbjerg Energy

Dan Jensen har overtaget fra Jason Jaspers, og det er indtil videre den helt store ændring til den kommende sæson i Esbjerg Energy, hvor truppen også er ved at tage form.

Der er ganske vist længe til den 8. september, hvor sølvvinderne fra Esbjerg Energy tager hul på den nye sæson i en hjemmekamp mod Rungsted Seier Capital, men derfor kan det jo alligevel være godt med et lille overblik over tingenes tilstand.

Sæsonstarten har ikke været nogen kæmpesucces i de fire sæsoner, hvor Jason Jaspers har været “in charge” for Esbjerg. Kun en enkelt gang – i Corona-sæsonen uden tilskuere – havde Jaspers held til at kvalificere Esbjerg Energy til Metal Final4. Det blev til et nederlag i finalen mod SønderjyskE. 

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN
 

 

Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!

Til gengæld har sæsonafslutningerne været ret gode under Jason Jaspers. Tre gange er Energy-eventyret endt i semifinalen, mens det i den netop afsluttede sæson blev til en finaleplads efter en placering som femmer i grundserien. Esbjerg slog Odense og Aalborg, inden man altså måtte give fortabt i en forrygende finaleserie mod SønderjyskE. 

Nu er Jason Jaspers rykket til alperne og Val Pusteria, og fire semifinaler kulminerende med en finale, er vel ikke et helt tosset facit for den tidligere legende i tysk ishockey, der brugte Esbjerg som sin første station i trænerlivet. Kun guldet manglede. 

Hvordan vil ny træner gribe det an?

Nu står vestjyderne med en frisk mand på trænerposten i form af Dan Jensen, mens Erik Munk Petersen stadig er med som assistent. Jensen har ikke cheftrænererfaring fra Metal Ligaen, men hans rutine er uomtvistelig efter mange sæsoner som assistent og også træner for forskellige hold i Herning og de danske ungdomslandshold. 

Det skal blive spændende at se, hvilken slags ishockey, Dan Jensen ønsker at spille med sit “eget” Metal Liga-hold.

Læs også: Energy præsenterer ny cheftræner

Ny gammel målmand

Esbjerg Energy har sagt farvel til Mathias Seldrup og nu goddag til Nicolaj Henriksen som førstemand. Vi ved, at Henriksen på topniveau er en bundsolid dansk førstekeeper, men skaderne har også drillet ham gennem karrieren. Det kan man ikke komme udenom. 

Det ligner nogenlunde den samme backkæde som i fjor. Juuso Walli, Gordie Ballhorn, Jeff King, Simon Grønvaldt og Mikkel Rask har alle skrevet nye kontrakter, og mon ikke Philip Larsen giver den et skud mere? Læg dertil Oliver Gatz, der netop er blevet offentliggjort i dag, og som kommer med masser af Metal Liga-rutine i en alder af kun 25 år. 

Det er syv gode og stabile kort, og mon ikke Esbjerg og Dan Jensen holder sig til det antal i første omgang, forudsat selvfølgelig, at Larsen fortsætter som kaptajn. Der vil være mulighed for at koble endnu en import til i løbet af sæsonen. 

Kommer Magee og Downing tilbage?

Esbjerg har allerede sagt farvel til tre importangribere fra sidste sæson. Ludwig Stenlund nåede ikke at gøre det store indtryk, mens ungareren Csanad Erdely faktisk gjorde det glimrende hele vejen til sølvet.

Josh Winquist virkede til at være en stærk og positiv leder på isen såvel som i omklædningsrummet, og var aldrig for fin til at give highfive til de unge fans på vej ind på isen. Selv ikke i finalen. Han var og er en snu spiller, som Esbjerg godt kunne have brugt. I stedet er han nu på vej til Sydtyskland og Selber Wölfe i DEL2. 

Kommer Grayson Downing og/eller Brandon Magee tilbage til Esbjerg? Downing er i topform en formidabel spiller og kender Esbjerg ud og ind, men han har også en skadeshistorik, der gør ham lidt sårbar. Brandon Magees tal i Metal Ligaen taler for sig selv, og der er næppe tvivl om, at Energy gerne vil have ham tilbage i truppen som import i den kommende sæson – hvis muligt. 

Esbjerg har allerede Aleksi Halme på plads for den kommende sæson, og hvis finnen kommer tilbage i topform, bliver han interessant at følge. 

Danskerstaben er allerede fyldt godt op

Frederik Bjerrum spillede sit bedste ishockey i finalen, og brormand Rasmus leverer altid en god arbejdsindsats, nu og da med ekstra krydderi. Fremragende Phillip Schultz vender tilbage til endnu, og kommer måske til at danne makkerpar med Andreas Grundtvig. 

De suppleres af seks unge i fremgang: Skovning, Ebener, Mondrup, formentlig Victor Sand og Yanick von Bergen, sidstnævnte fik slet ikke lov at vise sit potentiale i fjor på grund af en skade, og mon ikke Dan Jensen tør, vil og skal satse på en ung fjerdekæde efter sommerferien. 

Det største tab hos Esbjerg bliver naturligvis Oliver Kjær, der endte på All Star-holdet og spillede en helt forrygende sæson i fjor. Kjær var både oplægger og målscorer og endte helt fortjent med en kontrakt i den finske Liiga, hvor han nu skal tage næste step på sin voksende karrierestige. 

Forventer tre-fire flere “imports”

Der kommer yderligere mindst tre imports – måske fire – ind til Esbjergs angreblinje, hvor Halme hidtil er den eneste offentliggjorte. 

Kunne det være centeren Nick Master, som vore gode kolleger fra Hockeymagasinet snuste op tidligere i dag, ser begyndelsen vældig god ud. Master har gode tal med fra den næstbedste tyske række, DEL2, og kunne sagtens ligne en rigtig god erstatning for Josh Winquist. 

Kan Esbjerg finde yderligere to eller tre stærke udlændinge, så ser opskriften fornuftig ud: En rutineret backlinje, tre erfarne angrebskæder og fjerdekæde med entusiastiske unge gutter. 

Målet vil fra sæsonstart igen være den Metal Final4, som Esbjerg Energy SÅ gerne vil med til – og formentlig også byde ind med hjemmebane i den flotte Granly Hockey Arena. 

Alle kampe i næste sæson kan ses via Metalligaen.tv

Denne artikel er bragt i samarbejde med Metalligaen

Del eller print artiklen:

MERE FRA SAMME SEKTION

jenspeder_bog2
Jens Peder Hansen: En vestjysk fodboldlegende
image0
1950-1959: Ustabilitet og opbygning til den gyldne æra
merete
Esbjergenser vinder DM i dart
NY-billede-hovedsponsor-1024x683
Hovedsponsor tror på nyt EfB-projekt
_DSC8665
Fire eliteklubber modtog flot donation fra fond
att
Mig&Esbjerg: Søren Andersen

Seneste artikler

jenspeder_bog2
Jens Peder Hansen: En vestjysk fodboldlegende
image0
1950-1959: Ustabilitet og opbygning til den gyldne æra
peterjakobsen
- En gevinst for byens rytmiske musikscene
VisitVadehavskysten_juni2022_©FlyingOctober-4090-800px
Anbefaling: Tag ud og oplev byens museer
Army officer examines reconnaissance system on a world map
Esbjerg-gruppe vil overvåge danske interesser under vandet
20240705_183554
Sportmaster halveres i Esbjerg

VEJRET I DAG

Det sker i Esbjerg

helmig
Thomas Helmig Jam - gratis sommerkoncert i Byparken
mugge
Sommer-Bio i Byparken
Linda P er tilbage i Musikhuset Esbjerg med sit nye show "Slutty Mary"
Linda P. - Slutty Mary
ilma
Ilma på Tobakken
spyt
Spyt & Sprøjt 2024

Mest læste seneste uge

_DSC9132
Nyt madkoncept er rykket ind i gågaden
bus
Natbusser året rundt og andre ændringer i busplanen
IMG_4169
Kvalitet og naturlige resultater er nøgleordene
20240705_183554
Sportmaster halveres i Esbjerg
DSC8972
Se billederne: Fanø kan altså bare noget!

Mest læste 24 timer

20240705_183554
Sportmaster halveres i Esbjerg
_DSC9132
Nyt madkoncept er rykket ind i gågaden
peterjakobsen
- En gevinst for byens rytmiske musikscene
image0
1950-1959: Ustabilitet og opbygning til den gyldne æra
ikea01
Ikea udvider sortimentet i Esbjerg
Edit Template

ARRANGEMENTER I DAG

… Og kommende dage. Klik her for at se hele Esbjerg-kalenderen inkl. biograffilm og udstillinger!

Indeværende måned

2024tir09jul11.0011.00 På togt med JohannesEsbjerg StrandTypeBørn & Familie

2024tir09jul13.3013.30 På togt med JohannesEsbjerg StrandTypeBørn & Familie

2024ons10jul12.0012.00 International Piña Colada Day på VinbarenVinbarenTypeMad & Drikke

2024ons10jul15.0015.00 Sommer-Bio i ByparkenByparken i EsbjergTypeBørn & Familie

2024ons10jul19.3019.30 Thomas Helmig Jam - gratis sommerkoncert i ByparkenByparken i EsbjergTypeKoncert

2024tors11jul11.0011.00 På togt med JohannesEsbjerg StrandTypeBørn & Familie

KONTAKT OS

Har du en god historie eller et arrangement, vi har overset? Kontakt os gerne!

tip os

Vejret i dag

FØLG OS

TILMELD NYHEDSBREV​

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Du er nu blevet tilmeldt vores nyhedsbrev Ups...! Noget gik galt. Prøv venligst igen senere!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt
X